Bordeaux, Toulouse & Baskerlandet

11 dages kør-selv-forslag til det skønne Sydvestfrankrig

Tag på en rejse til verdens vigtigste vinregion, Bordeaux, hvor de smagfulde dråber har sat et umiskendelige præg på både mennesker, landskab og gastronomi. På turen kan I smage jer igennem Sydfrankrig, når turen går igennem eksklusive vindistrikter, til historiske byer som Bordeaux, Toulouse og Bayonne samt de mange romantiske middelalderbyer, der er strøet imellem de bugtende vinmarker og i det spændende Baskerland.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Frankrigs eventyrlige landskaber.

Fra 6.795 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 10 nætter samt 11 dages billeje

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
11 dage

Længde:
1650 km

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Velkommen

 

Frankrigs sydvestlige hjørne er langt væk og mange når aldrig at komme derned. Og det er synd, for netop dette hjørne af Frankrig har en rigdom på hyggelige byer, natur, fantastiske vine og fremragende gastronomi der langt overstiger hvad resten af Frankrig har at byde på.

Vi har taget udgangspunkt i ankomst og afrejse fra Bordeaux-Merignac lufthavn, men man kan naturligvis også vælge andre udgangspunkter eller køre i egen bil, ligesom man selv kan vælge hvor mange nætter man vil have i hver by. Turen er på ca. 1.400 km, afhængig af hvor mange km man bruger i vinområderne.

Da de færreste når dette fjerne hjørne af Frankrig så ofte, hvorfor vi har valgt 10 overnatninger, for at kunne opleve så meget af områdets forskellighed som muligt. Men I kan naturligvis selv vælge til eller fra, som I ønsker det. 

God tur!

Dagsprogram

dag for dag

Dag 1: Vinens by: Bordeaux 
Dag 2: Kulturelle Bordeaux 
Dag 3: De eksklusive vinområder 
Dag 4: Mere vin... 
Dag 5: Cognac 
Dag 6: Middelalderperler og hulemalerier: fra Bordeaux til Toulouse 
Dag 7: La Ville Rose: Toulouse 
Dag 8: Igennem Midi-pyrenæerne: fra Toulouse til Bayonne 
Dag 9: Bayonne 
Dag 10: Det franske Baskerland 
Dag 11: Hjemrejse
 

Vinens by: Bordeaux

Bordeaux er en af de mest velklingende franske byer og berømt for sine kraftige kvalitetsvine, der hører til blandt de bedste i verden. Dette har sat sit præg på byen, der bugner af lækre vinbarer og smagfulde stunder. Men der er mange andre spændende oplevelser, der venter mellem de velsmagende dråber. Ved byens centrale plads Gambeta findes et virvar af eksklusive butikker og restauranter. Især gaden Cours de l’Intendence er et shoppernes paradis. Slentrer I en tur langs Garonnefloden, vil I foran smukke Place de la Bourse opdage Miroir d’Eau, et vandspejl, der smukt reflekterer himlen og havnefronten, Port de la lune, opleves allerbedst i måneskin, når de oplyste bygninger spejler sig i floden.
Overnatning i Bordeaux
 

Kulturelle Bordeaux

For at få den fulde oplevelse af Bordeaux bør I snuse rundt i de labyrintiske gader og nyde duften og smagen, der er så karakteristisk for de franske byer. I kan opleve domkirken Saint-André og den imponerende opera, Grand Théâtre. Tag et velfortjent pusterum i den idylliske Jardin Publique eller oplev menneskemyldret ved den kunstneriske og levende Place de la Victorie. Klokketårnet Tour Pey-Berland har en smuk udsigt over byen, og ved Esplanade des Quinconces kan I forundres over den prangende fontæne Le Monument aux Girondins. Hvis I ikke har fået nok, så findes der over 350 UNESCO-beskyttede bygninger og et udvalg af fantastiske museer som Musée d’Aquitaine og Musèe D’Art Contemporain, I kan snuse rundt i.
Overnatning i Bordeaux
 

De eksklusive vinområder (100-200 km)

Start bilen og udforsk de maleriske vinområder rundt om Bordeaux. I Médoc og Saint-Émilion ligger der sirlige vinmarker så langt øjet rækker, kun forstyrret af châteauer og pittoreske middelalderbyer. Især den UNESCO-beskyttede landsby Saint-Émilion er en fin rejse tilbage i tiden til middelaldercharme og landidyl, og markedsstemning findes i overflod i de mange små byer i området.

Kører I derimod til Arcachon-bugten og den 100 meter høje sandbanke Dune du Pilat, får I en bjergtagende udsigt over Atlanterhavet. I Cap Ferret kan I se østersfarmene og nyde den lækre lokale specialitet. Tilbage i Bordeaux bør I afrunde en sanselig dag på det nye moderne monument La Cité du Vin, der er et museum dedikeret til byens specialitet.
Overnatning i Bordeaux
 

Mere vin... (200-300 km)

Når man nu er i Bordeux må man bruger nok en dag på at udforske dette skønne vinområde. Nordøst for Bordeaux og nord for Dordogne-floden finder I bl.a. områderne Bordeaux Supérieur, Fronsac, PomeroL, Lalande-de-Pomerol, Saint Emilion og Côtes de Castillon hvilket nok kan få enhver vinelsker til at længes efter et glas eller to.

Vest for Girode-floden ligger Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac, Margeaux med flere og venter på at blive udforsket nærmere. Mellem Dordogne og Garonne ligger bl.a. Entre-deux-Mer, Cadillac og Premières Côtes de Bordeaux mens I syd for Garonne finder Sauternes, Graves, Barsac m.fl. Undervejs er det naturligvis muligt at besøge flere vinslotte og smage på de kostbare dråber.
Overnatning i Bordeaux.

Cognac (250 km)

Cognac ligger kun ca. 125 km Nord for Bordeaux, og bør absolut besøges, når man nu er på disse kanter. Byen Cognac ligger ved floden Charente og har givet navn til en af verdens best kendte brandy eller  eau-de-vie. Cognac er destilleret hvidvin fra et klar afgrænset område. Vinen destilleres to gange hvorefter det lagres i adskillige år, fx VSOP der lagres i mindst 6 år.

De store cognac-huse har næsten alle et besøgscenter, hvor I kan se processen omkring tilblivelse af cognac. Det gælder fx. Hennesey, Martell, Otard, Camus og remy Martin som alle ligger i byen Cognac. 15 km øst for byen ligger Courvosier i byen Jarnac.
Overnatning i Bordeaux.

Middelalderperler og hulemalerier: fra Bordeaux til Toulouse (410 km)

Fra Bordeaux går turen til vinområdet ved byen Bergerac. Inden da kan I stoppe i den pittoreske by Saint-Michel-de-Montaigne og vin-juvelen Monbazillac, der leder tankerne hen på romantiske middelaldereventyr. I den labyrintiske bymidte i Bergerac kan I høre alt om vinområdet på Musèe du Vin et de la Tonnellerie eller på klostret Récollets’ museum Maison des vins de Bergerac, der ligger i det historiske kvarter Maison des Vins. Klostret markerer ligeledes begyndelsen på Bergerac vinrute.

I bør unde jer selv at tage til Les Eyzies-de-Tayac, der er den rigeste i verden på oldtidslevn som huler med enestående hulemalerier. Vejen til Toulouse fortsætter igennem middelalderperler som Issigeac og den smukke Monpazier. Turen kan også lægges forbi Dronningens slot Château de Cayx nær Cahor.
Overnatning i Toulouse
 

La Ville Rose: Toulouse

Toulouse kaldes også for La Ville Rose, den lyserøde by, på grund af sine okkerfarvede tage, røde mursten og koralfarvede huse i det fortryllende Vieux Quartier, den gamle bydel. Hvis I ønsker at stifte bekendtskab med den klassiske sydfranske cuisine, så er Toulouse heller ikke et dårligt bud. Foir Gras er en lokal specialitet, ligesom I vil kunne nyde Cassoulet, en simreret, i forskellige lækre udgaver.

Men I kan også gå på opdagelse i alle delikatesserne på Marché Victor Hugo, byens største overdækkede marked. Byen har selvfølgelig også en række fantastiske seværdigheder, som I ikke må misse som den majestætiske Place du Capitol, basilikaen Saint Sernin, den smukke katedral St Etienne og ikke mindst byens mange charmerende boulevarder og museer.
Overnatning i Toulouse
 

Igennem Midi-pyrenæerne: fra Toulouse til Bayonne (300 km)

Jeres rejse til Bayonne går igennem det frodige Midi-pyrenæiske landskab. I kan vælge at køre igennem den fredfyldte region Gers med bølgende bakker og maleriske små landsbyer uden for de mere velbesøgte områder. Her kan I besøge det torneroseagtige slot i Lavardens, markedshallen i Fleurance, katedralen i Condom eller bindingsværkshusene i Montreal-du-Gers og Fources.

Kører I derimod længere sydpå mod det storslåede landskab ved Pyrenæerne, kan I f.eks. besøge den historiske Rieux-Volvestre, tage en afstikker til den sceniske spaby Bagneres-de-Luchon eller besøge Grotte de Massabielle i Loudes, hvor Jomfru Maria skal have vist sig.
Overnatning i Bayonne
 

Bayonne

Bayonne, hovedstaden i det franske Baskerland Labourd, er en hyggelig middelalderby med charmerende baskisk arkitektur, smalle bindingsværkshuse og farverige træskodder. Floderne Nive og Adour deler Bayonne ind i tre karakteristiske områder, der hver især byder på forskellige highlights. I Grand Bayonne, der er byens ældste område, finder I Sainte Maire katedralen, det gamle slot Château-Vieux, den botaniske have og madmarkedet Les Halles med alskens lækkerier. Langs Nivefloden ligger der et hyggeligt udvalg af restauranter og cafeer, hvor I kan hvilke benene oven på jeres sightseeing.  I Petit Bayonne ligger Baskermuseet, Bonnat museet og Château-Neuf, og her finder I også de moderne shoppingområder. I Saint-Esprit ligger det gamle citadel og et udvalg af chocolatiers.

Bayonne er naturligvis også kendt for sin Jambon de Bayonne eller Bayonneskinke. Bayonneskinke er et naturligvs produkte, der kun må tilsættes salt fra Adour-floden. Kødet må kun komme fra svin der opdrættes og slagtes i et meget afgrænset område og skinkem skal lagre i min. syv måneder. Det er kombinationen af pyrenæernes rene bjergluft og Atlanterhavets havbrise der er med til at forme denne lufttørrede skinke. Og hos en af de store producenter Pierre Ibaialde kan i besøge fabrikken og få en smagsprøve på den herlige skinke. Og naturligvis købe lidt med hjem. 
Overnatning i Bayonne
 

Det franske Baskerland (160 km)

Det franske Pays Basque også kaldet Det nordlige Baskerland ligger i Pyrénées-Atlantique på nordsiden af Pyrenæerne og ud mod Biscayabugten. Det er et smukt naturområde der med mange kulturelle traditioner, bl.a taler eller forstår mange det baskiske sprog. Baskerne føler sig et skriodt væk fra resten af Frankrig, og de har da også tidligere hørt sammen med det spanske Baskerland. I baskerlandet spilles bl.a. Basque Pelota, man med hænderne eller med en ketcher slår en hård bold op mod en væg. Her er to hold der kæmper mod hinanden adskilt af et net eller en linie på jorden.

Kør fx en tur rundt i Baskerlandet til nogle af de spændende småbyer: Fra Bayonne til  Saint Jean de Luz som er en badeby med smukke baskiske bindingsværklshuse, videre til Ainhoa, som er en af de smukkeste landsbyer kun 3 km fra den spanske grænse. Derfra til Espelette med sit store marked med lokale produkter og videre til St. Jean Pied de Port med en spadseretur hen ad Rue de la Citadelle til Mendiguren Citadel med udsigt over byen med bjergene i baggrunden.
Overnatning i Bayonne.

Hjemrejse

Hvis I har det meste af dagen til jeres rådighed, så kan I køre en tur til havet og slappe af i solen, inden jeres rejse lakker mod enden. Ellers så brug formiddagen på at nyde det stemningsfulde område ved floden. Hvis ikke I er klar til at slutte jeres rejse her, så findes der mange spændende oplevelser i Baskerlandet i Spanien og resten af Sydfrankrig
Afstand til Bordeaux lufthavn 250 km.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 6.795 kr.

Prisen inkluderer

  • 10 overnatninger
  • 11 dages billeje

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen

Standard, fra 6.795 kr.
pr. person i dobbeltværelse
 

  • 5 overnatninger i Bordeaux
  • 2 overnatninger i Toulouse
  • 3 overnatninger i Bayonne

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Bordeaux over Bayonne og Toulouse eller forlænge opholdet med nogle ekstra dage hvor I har lyst til at se mere.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

 Stored Criteria

Hoteller

5 overnatninger i Bordeaux - fx Mercure Bordeaux Centre (tbx 1181)
2 overnatninger i Toulouse - fx Hotel des Beaux Arts (tbx 1183)
3 overnatninger i Bayonne - fx Ibis Styles Hotel (tbx 879)
+ AVIS grp. A 11 dage (BDX) 2641 kr. 

Priser fra maj 2018