Occitanie - det ukendte Sydfrankrig

8 dages kør-selv-forslag til occcitanie, det ukendte sydfrankrig

Denne pragtfulde tur tager jer rundt i det, for de fleste, ukendte Sydfrankrig. Fra imponerende og mere end to tusinde år gamle romerske bygningsværker, over eventyrlige og næsten ubegribeligt store kanaler til dybe, mystiske grotter, drømmeagtige landsbyer, olivenmøller, vingårde og royale slotte.

Med alt hvad Occitanien har at tilbyde, er 8 dage langt fra nok - men det kan der rådes bod på ved at vi tilpasser kør-selv-forslaget efter jeres ønsker. Få skræddersyet jeres egen personlige drømmerejse rundt i Occitaniens storslåede landskaber og områdets fantastiske seværdigheder og attraktioner.

Fra 3.995 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 7 nætter inkl. 8 dages billeje

Rejseperiode:
maj - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
1.135 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Ankomst - Montpellier
Dag 2: Nimes - Pont du Gard - Uzès (Den Romerske Arv)
Dag 3: Minerve - Carcasonne: Le Pays Cathare (Gennem Languedoc's Vinmarker)
Dag 4: Oplevelser i Toulouse
Dag 5: Albi - Cordes-sur-Ciel
Dag 6: Padriac - Rocamadour
Dag 7: Cahors - Chateau Cayx - Saint-Cirq-Lapopie 
Dag 8: Afrejse

Ankomst - Montpellier

Denne sydfranske by nærmest oser af charme og tradition. Byen ligger i regionen Languedoc-Rousillon og har knapt 300.000 indbyggere. Trods byens forholdsvis ringe størrelse byder den på masser af shopping og mange spændende attraktioner. F.eks. er det lille bageri "Des Rêves et du Pain" (drømme og brød) i Rue Eugène Lisbonnen berømt for sine fantastiske brød og kager, og vandt i 2015 en pris som Frankrigs bedste bageri. Derudover lokker Montpellier med mange dejlige restauranter, caféer og kaffebarer.

Byens centrale plads, Place de la Comédie, kaldes ofte også for "l'oeuf" (ægget), på grund af sin ovale facon. Midt på pladsen står en statue af de tre gratier Aglaia, Eufrosyne og Thalia. De er døtre af Zeus og Eurynome og er Montpelliers symbolske gudinder. Sammen med middelalderbyens smalle, snoede gader, udgør hele området et af Europas største gågade-områder.

Nær Place de la Comédie finder I også Musée Fabre, et museum grundlagt i 1825 af en af Montpelliers malere François-Xavier Fabre. Museet er en af byens vigtigste attraktioner og dets nationale betydning fremgår af, at det er klassificeret som et "Musée de France" af det franske kulturministerium.

Den enorme Place Royale du Peyrou fra 1688 er bygget i terrasser på Montpelliers højeste punkt, med bl.a en monumental statue af Louis XIV. Herfra har I en fantastisk udsigt over Cevennerne og havet. Pladsen krydses af den imponerende St. Clément Aqueduct, der fra 1700-tallet bragte vand til byen fra kilderne i Saint Clément. 

Overnatning i Montpellier

 

 

 

Den Romerske Arv (140 km)

I Nîmes kan I opleve noget af det bedste fra Romertiden; Arenaen, der blev bygget i år 70 f.Kr. til gladiatorkampe, med plads til 25.000 tilskuere og ombygget i 1863 til tyrefægtning, det romantiske Temple de Diane, Le Maison Carrée, et flot bygningsværk dedikeret til Caius og Lucius Cesar, Kejser Augustus adopterede søn og barnebarn (Maison Carrée var en vigtig del af det økonomiske og administrative centrum i den romerske by) samt Tour Magne, byens højeste tårn, hvorfra man kan se Mont Ventoux og Alpillerne. Og i juni 2018 åbner Musée de la Romanité over for den 2.000 år gamle arena. Det moderne museums facade med bølgende glas står i stor kontrast til romertidens stramme byggeri og indenfor udstilles over 5.000 af museet samling på ca. 25.000 genstande.

Ikke langt fra Nîmes kan I besøge den imponerende akvædukt Pont du Gard, en af Romertidens mest imponerende bygningsværker, som idag er på UNESCO's Verdensarvsliste. Og nær Pont du Gard finder I Uzès, en middelalderlandsby med en rig historiske arv og en juvel blandt vinstokke og oliventræer, domineret af Fenestrelle-tårnet. Og allerede i 1661 skrev den franske forfatter Jean Racine i sine breve til bekendte i Paris (Lettres d'Uzès) at "nætterne her er smukkere end jeres dage".

Overnatning i Montpellier  

Gennem Langedoc's vinmarker (140-170 km)

Først går turen nordpå til Hérault Gorges, et ekseptionelt landskab med kløfter og slugter, nærmest som en oase midt i et landskab dækket af krat og småbevoksning. Her finder i middelalderlandsbyen Saint-Guilheim-le-Désert, der både er på UNESCO's Verdensarvsliste og opført som en etape på pilgrimsruten til Santiago de Compostela i Spanien. Landsbyen er opført omkring det smukke benediktinerkloster Gellone og anses for en af Frankrigs smukkeste. 

Herfra kan I køre til Abbaye de Valmagne nær byen Villeveyrac, et tidligere Benediktiner-kloster, der påbegyndtes helt tilbage i 1138, men allerede 20 år senere, efter påbud fra Pave Hadrian IV, blev overdraget til en Cistercienserorden. Under den franske revolution blev de fleste klostre overtaget af staten og solgt eller ødelagt, men Valmagne undgik denne hårde skæbne, og idag minder den smukke gotiske kirke, der er 84 meter lang og 25 m høj, om de imponerende nordfranske katedraler.
Til Valmagne hører også 75 ha vinmarker, hvoraf de 30 har status som "Appellation Contrôlée".

På jeres videre færd mod Narbonne kan I lægge vejen forbi Pézenas, en by fuld af kunst og historie og med mange flotte palæer fra det 17. og 18. århundreder. Her boede Moliére i midten af 1600-tallet og optrådte med sin teatergruppe Illustre Théâtre.

I Beziers bør I gøre holdt og nyde Canal du Midi, oprindeligt 'Canal royal en Languedoc' men omdøbt under revolutionen, der er 240 km lang og blev betragtet som en af det 17. århundredes største konstruktionsarbejder. Sammen med Canal de Garonne forbinder kanalen Middelhavet med Atlanterhavet. Kanalen har ca. 350 sluser, broer og akvædukter. I Beziers kan I opleve de imponerende 9 sluser "Les Neuf Écluses de Fonséranes".

Fremme i Narbonne kan I vandre en tur i denne, den første romerske by i Gaul (Frankrig) grundlagt år 188 f. kr. og vinproduktionens vugge. Her kan I besøge den romersk-katolske katedral (Cathédrale Saint-Just-et-Saint-Pasteur de Narbonne), Ærkebiskoppen Palads, det anden største katolske palads i Frankrig efter Pavens plads i Avignon, de smalle stræder i den gamle historiske bydel samt Canal de la Robine, der er på UNESCO's Verdensarvsliste og i høj grad en del af byens puls. Og I må naturligvis ikke gå glip af de underjordiske lagre fra Romertiden eller Les Halles de Narbonne, det smukke indendørs marked i centrum. 

Overnatning i Narbonne

Aude Pays Cathare (180 km)

Oliventræet er konge over alle Middelhavsområdets træer og et historisk symbol på fred og visdom. Og på vej til Carcassonne kan I besøge L'Oulibo nær Bize-Minervois, en cooperativ olivenmølle grundlagt i 1942, der får oliven fra 1700 producenter i områderne Aude, Hérault og Pyrénées Orientales og som dermed er en af Frankrigs største producenter. Her kan I slentre en tur i olivenlunden og på guidede ture fortælles alt om oliven og olivenolie. 

Herfra går turen videre nordpå til Minerve, en historisk by beliggende på en bakketop midt i en kalkstensplateau, omgivet af beskyttende kløfter skåret af floderne Cesse og Brian. Her lever ca. 120 indbyggere mellem de små terrassehaver og brolagte stræder i en af Frankrigs smukkeste landsbyer. Her er historiske minder om Katharerne, ikke et folk eller en 'race', men tilhængere af en afvigende puritansk trosretning Katarismen, der opstod i Languedoc i det 12. århundrede og florerede flere steder i Europa, dog mest i Occitanien, i den tidlige Middelalder. 
Området Le Minervois lokker også med mange vinproducenter, fx Château de Minerve, Domaine Cavailles, Domain Tailhades Mayranne eller Domain Vordy.

Når I kommer til Carcassonne ligner byen måske først og fremmest en kulisse fra en film om Middelalderen. Den spektakulære by omkranset af den imponerende bymur er en af Frankrings mest berømte nationale symboler, bygget mellem det. 12. og 14. århundrede. Her kan I høre om legenden om Saracenerne, Dame Carcass og Charlemagne.
Carcassonne har hele to ting på UNESCO's Verdensarvsliste, nemlig selve middelalderbyen på Aude-flodens højre bred og Canal du Midi, Pierre-Paul Riquet's fantastiske anlægsprojekt fra det 17. århundrede.

Overnatning i Toulouse

 

 

Toulouse

Idag skal I opleve Toulouse, Occitaniens hovedstad, også kaldet La Ville Rose eller den lyserøde by på grund af de mange facader med lyserøde mursten. Her skal I besøge Le Capitole, byens symbolske bygning, der huser både rådhuset og Théâtre du Capitole, Basilica de Saint-Sernin fra det 11. århundrede og en af de største romanske bygninger i Occitanie, også på UNESCO's Verdensarvsliste samt Le Couvent des Jacobins med det stramme og alvorlige ydre og det lette og næsten svævende indre med palme-ribber der strækker sig opad.

Det er også værd at besøge Airbus fabrikkerne og Aeroscopia Museum. For at besøge fabrikkerne skal I bestille plads på deres hjemmeside og huske at medbringe jeres pas. Når det er gjort, får en en guidet rundvisning med en præsentation af det imponerende A380-program. I bestiller plads på www.manatour.fr. Aeroscopia Museum fortæller om flyvningens historie før og nu, og det andet store museum Cité de l'Espace, handler om rummet og rumfart.

Overnatning i Toulouse

 

 

Albi - Cordes-Sur-Ciel (250 km)

Nordøst for Toulouse ligger Albi ved Tarn-flodens bredder. Den gamle by reflekterer kulminationen på middelalderens arkitektur og byudvikling. Den gamle bro, Pont-Vieux, Saint-Salvi-kvarteret og kirken bærer vidnesbyrd om byens oprindelige udvikling i det 10. og 11. århundrede. Efter Albigenserne's korstog mod Katharerne i den 13. århundrede, blev Albi en stærk episkopal by og den store katedral, bygget i det 13. århundrede i lokale orange og røde musten, demonstrerer det romersk-katolske præstevældes magt. Den episkopale by Albi danner en sammenhængende samling af monumenter og kvarterer, der stor set er forblevet uændret gennem tiderne.

Overraskende nok finder I i Le Palais de la Berbie, biskopperne tidligere residens, et Musée Toulouise-Lautrec. Henri Toulouse-Lautrec var født i Albi i 1864 og efter hans død i 1901 af alkohol og syfilis, bidrog hans mor Adèle Comtesse de Toulouse-Lautrec-Monfamed med midler til et museum i hans fødeby. Muséet i Albi har den største samling af Toulouse-Lautrecs værker. 

På vej fra Albi til Cordes-sur-Ciel kan I besøge Gaillac, Frankrig ældste vinmarker i det vidunderligt landskab, der kaldes "fransk Toscana" Her kan I besøge vinproducenter, der stolt fremviser deres produkter og også gerne sælger af dem.

Cordes-sur-Ciel blev i 2015 valgt til "franskmændenes foretrukne landsby". For at komme ind til byen skal man gennem fem fæstningsværker før man opdage de hængende haver, figentræerne og mandeltræerne. Højere oppe i byen trækker Middelaldren sig for rennæssancens elegante facader, sprossede vinduer og stenskulpturer.
Forfatteren Albert Camus sagde om Cordes-sur-Ciel: Den rejsende som kigger på sommerens nattehimmel fra Cordes' terrasser ved, at han ikke behøver rejse videre, for dag efter dag vil skønheden her fjerne al ensomhed.

Overnatning i Toulouse

Padirac - Rocamadour - Cahors (425 km)

Idag går turen nordpå til de imponerede grotter Gouffre de Padirac, Midi-Pyrenees mest imponerede sted ikke langt fra Rocamadour. Her kommer i dybt ned i jordens indre, hvor I vil opleve et magisk landskab med en 75 m høj naturlig grotte og lange gallerier formet gennem årtusinder af en mystisk underjordisk flod. Derefter følger en 500 m sejltur mere end hundrede meter under jordens overflade, hvor I kommer frem til det største rum Grand Dôme, den mest imponerende i Europa.

Efter denne betagende og mytiske oplevelse kommer I til Rocamadour i Dordogne-dalens hjerte. Denne ekstraordinære middelalderby ligger nærmest, som voksede den ud af klipperne. Her henføres I til en tid, hvor folk kom fra nær og fjernt for at tilbede La Vierge Noir, Den Sorte Jomfru. Ifølge legenden er hun udskåret af eremitten Amadour, som levede her i en klippehule. De lokale vidste godt hun var her et sted, men først i 1166 blev hun fundet og sat til skue, og siden har millioner af europæiske pilgrimme valfartet til kirken.

På vej tilbage til Cahors, vil det være naturligt at lægge vejen over Luzech og Château Cayx. Slottet, der jo ejes af det danske regentpar Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik, blev bygget i det 15. århundrede for at kontrollere sejladsen på Lot-floden, som kan ses fra skråningen hvor slottet ligger. Idag er produktion og salg af vin bortforpagtet til et lokalt firma Vinovalie, der er en sammenslutning af fire lokale vinkooperativer.

Hvis tiden tillader det kan I også nå at besøge Saint-Cirq Lapopie, en lille landsby der hører til den eksklusive klub af "Frankrigs smukkeste landsbyer". Denne lille middelalderperle lille på en klippetop 100 m over Lot-floden og frister med smalle gader og mange smukke og fredede middelalderhuse.  

Cahors er omgivet på tre siden af Lot-floden og var en vigtig by allerede i Romertiden. Byen har også bevaret en mængde flotte middelalderhuse, der engang tilhørte det religiøse aristokrati og den bedre handelsstand. Nyd også byens symbol, Pont Valentré, en fæstningsbro fra det 14. århundrede.

Overnatning i Cahors

Afrejse

Måske vil I heller blive et par ekstra nætter i Toulouse, Montpellier eller Narbonne? 

Hvis I vælger at tage hjem er der ca. 560 km til lufthavnen i Nice eller 245 km til lufthavnen i Bordeaux.

Eller I kan aflevere bilen i Toulouse og tage TGV-toget til Paris. Fx afgår TGV ca. kl. 08:50 med ankomst i Charles de Gaulle Lufthavn ca. kl. 14:45, hvilket nogenlunde svarer til køretiden fra Toulouse til Nice. Priserne starter ved ca. 60 € pr. person og så kan i slappe af og nyde turen i al bekvemmelighed mens Frankrig "flyver" forbi udenfor!

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.995 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 overnatninger
  • 8 dages billeje
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen
 

  • 2 overnatninger i Montpellier
  • 1 overnatninger i Narbonne
  • 3 overnatninger i Toulouse
  • 1 overnatning i Cahors

ekstra oplevelser

I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Toulouse, Narbonne eller Montpellier eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag i det sydvestlige Frankrig.

Og vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria

Hoteller:

Montpellier. Novotel Suites Montpellier (4*) 800 kr. (tbx)
Narbonnes: Novotel Narbonnes Sud (4*) 1040 kr. (tbx) - alternativ Mont
Toulouse: Hotel des Beaux Arts (4*) 850 kr. (tbx)
Cahors: Campaniel (3*)  800 kr. (tbx)
AVIS bil grp A. 8 dage fra Nice 1205 kr.

Pris pr. dobbeltværelse pr. nat i maj 2018.