Marais-kvarteret i Paris

oplev paris' chikke kvarter

Gå bagom Centre Georges Pompidou (Beaubourg) ind gennem de smalle parisiske gader. Her er Marais-kvarteret, der de senere år er blomstret op som et chikt kvarter i Paris. Her er ingen store centre eller provokerende arkitektur. Gå fredeligt og roligt frem mod Place des Vosges ad små smalle gader, hvor du finder mange små specialforretninger og karakteristiske, men ikke helt billige caféer og restauranter blandt de mange gamle palæer, hvor de fleste nu er indrettet til forskellige specialmuseer.

Inspiration

En royal overraskelse

Skulle du løbe i armene på dronning Margrethe på et gadehjørne, er der ikke noget mærkeligt i det. Den kongelige familie har nemlig sin egen lejlighed i Paris - og den ligger her i Marais-kvarteret.

Shopping på Rue Charlot

Er du kommet til Paris for at shoppe tøj, der er lidt mere unikt end det seneste H&M-skrud, så skal du tage til gaden Rue Charlot i bydelen Marais. Dyk ned i et hav af designerbutikker. Rue Charlot ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men når du bevæger dig lidt ned af den og kigger nærmere på butiksvinduerne finder du et væld af små, spændende designerbutikker, der med garanti vil få dit visakort til at gløde. Det er nemlig her mange af Paris’ unge hippe designere holder til, og på Rue Charlot finder du tøj og accessories for enhver smag, når du shopper i de mange små butikker.

Tag metro til stationerne République eller Filles du Calvaire og gå få hundrede meter til Rue Charlot.

Kort

Vis på kort