Muséum national d'histoire naturelle i Paris

besøg frankrigs naturhistoriske rigsmuseum

I det 5. arrondissement finder du ’Muséum national d'histoire naturelle’, som er Frankrigs naturhistoriske rigsmuseum. Det er et stort kompleks, der ligger i Jardin des Plantes og som indeholder flere museer, udstillinger, en stor botanisk have og en lille zoologisk have. Museet er det tredje største i verden – og ældgammelt.

Museet er derudover også en forsknings- og uddannelsesinstitution. Det blev grundlagt i 1793, og i dag er dets samling den tredje største i verden. Fra sin grundlæggelse og mange år frem i tiden var museet det mest betydningsfulde naturhistoriske museum i hele verden, og det tiltrak verdens mest betydningsfulde biologer og naturvidenskabsforskere.

Inspiration

Museer og udstillinger

Naturhistorisk museum består blandt andet af disse museer og udstillinger:
Jardin des Plantes
Grande Galerie de l’Évolution
Galeries de Paléontologie et d’Anatomie comparée
Galerie de Minéralogie et de Géologie
Ménagerie
Musée de l’Homme
Paris Zoo

Ferie med børn

Er du på ferie med børn er det naturhistoriske museum et oplagt – og ikke mindst lærerigt – sted at tilbringe en dag.

’Jardin des Plantes’, altså selve den botaniske have, er nok ret kedelig for børn, men den er god nok til at spise en madpakke i. Derimod er ’Grande Galerie de l’Évolution’ uden tvivl lige sagen. Deres udstilling af 4500 udstoppede dyr er imponerende – og vil I gerne se dyrene i live, kan I bagefter begive jer over i den zoologiske have. Omvendt; vil I se, hvordan dyrene egentlig ser ud ”inde bagved” så gå til ’Galeries de Paléontologie et d’Anatomie comparée’, hvor der er skeletter fra dinosaurusser til … ja, du læser rigtig … menneskefostre.

Spring køen over

Vi er enige. Det er træls at stå i kø på sin ferie. Spring derfor køerne til de forskellige museer over ved at købe e-billetter på Muséum national d'histoire naturelle’s hjemmeside
Du kan købe entrebillet til de enkelte museer, men vil du gerne besøge dem alle, er der penge at spare ved at købe en billet til hele parken. Denne billet gælder i to dage.

Kort

Vis på kort