Rejseforedrag: Kør-selv i Canada

Gratis foredrag om kør-selv i Canada

Canada er verdens næststørste land og så stort, at der er endog rigtig stor forskel på den østlige og den vestlige del.

Den østlige del byder på mange spændende storbyer, franske fristelser, tydelig europæiske indflydelse og en imponerende kyststrækning op til Nova Scotia med spændende nybyggerhistorie. Langs kysten boede de gamle hvalfangere og at det ikke var en ufarlig levevej, minder de mange fyrtårne os om. Ude mod vest tårner Rocky Mountains bjerge sig op og imponerer med scenerier i verdensklasse. Naturen her er et kapitel for sig. Længst mod vest ligger Vancouver og Vancouver Island, og her ligger de spændende lodges, der bringer jer helt tæt på dyrelivet, der er ganske enestående. Kom og oplev billeder fra og masser af inspiration om det forunderlige rejseland, hvor vi forener det østlige og vestlige Canada på en god times tid.

Vi slutter af med lidt kort, praktisk information om, hvordan I kan blive godt kørende i Canada.