Guide til ferieplanlægning i en tid med covid-19

Bestil ferien trygt

Corona satte en stopper for mange ferieplaner i 2020 og 2021, men nu er der for alvor lys forude. Med udrulning af vacciner og grænseåbninger er der blevet åbnet op for karantænefrie rejser rundt i verden, hvis du er vaccineret, har en negativ test eller har haft Corona.

Dermed kan du igen komme ud og opleve verden, men du sidder måske stadig afventende tilbage med en række spørgsmål: Er det fornuftigt at booke en rejse lige nu? Hvad hvis karantænen og grænselukningerne genindføres? Og hvordan undgår jeg at miste penge, hvis jeg bestiller en rejse nu og landet så ved afrejsetidspunkt har lukket for indrejse?

Nedenfor guider vi dig yderligere til, hvordan du bedst muligt dækker dig ind, så du trygt kan booke din ferie.

Gode råd til planlægningen

5 måder du kan underholder ungerne og få dit rejsefix under corona

Følg med i, hvordan det ser ud på din destination



Hvad er reglerne om transit og hvilke lande har åbnet deres grænser?
Skal I køre gennem Europa, så kan der gælde specielle transitregler, ligesom der kan være varierende indrejsebestemmelser
Se en oversigt over transitmuligheder, opholdsmuligheder og indrejsebestemmelser her

Hvad siger de lokale myndigheder om indrejse til destinationen?
Følg med i, hvad de danske ambassader siger om rejserestriktioner på din destination
Bemærk, at de fleste lande kræver, at alle rejsende har udfyldt en indrejseformular. Derudover kræver nogle lande en gyldig negativ PCR-test – som højst må være 48 eller 72 timer gammel – uanset om du er vaccineret eller ej. Indrejsekrav varierer fra land til land, så undersøg retningslinjerne via den danske ambassade.

Hvordan er forholdene på din destination? Er restauranter åbne? Skal jeg bære mundbind?
EU har lavet en fortrinlig side, hvor du kan finde opdaterede retningslinjer om indrejserestriktioner og forholdene i alle EU og EØS lande
Se siden Re-open Europa - Vi kan ikke understrege nok, hvor begejstrede vi er for denne side!

Hvor kan jeg blive testet i udlandet?
Der er ikke en samlet oversigt over, hvor det er muligt at blive testet i udlandet, så her henviser vi dig til at spørge lokalt hos biludlejning, hotel eller andre steder, hvor du kommer i kontakt med lokale.


Køb altid en pakkerejse, så er dine penge sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker


Det allerbedste du kan gøre er at bestille en pakkerejse. Det vil sige, at du bestiller mindst to forskellige rejseydelser hos os - fx flybillet og billeje. Så er du nemlig dækket af den danske Pakkerejselov og har altid krav på at få pengene for din rejse retur, hvis det uforudsete sker, som fx at Udenrigsministeriet fraråder alle unødvendige rejser til din destination, men også i tilfælde af forsinkelser på udrejsen, konkursramte flyselskaber eller andre uforudsete hændelser på ferien.

Hvis du derimod kun har bestilt flybilletter, så er det, det enkelte flyselskabs handelsbetingelser, der gælder, og her er oftest ingen refundering ved manglende brug af rejsen, uanset årsag.

Arrangerer du selv dine rejser, skal du desuden have fat i mange forskellige leverandører og have styr på deres forskellige handelsbetingelser, der oftest ikke er underlagt danske normer. Og på toppen af det, skal du selv hænge i telefonen eller vente lang tid på svar fra en udenlandsk online-portal.

Såfremt Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til din destination på bestillingstidspunktet er din rejse dækket af Pakkerejsegarantien, hvis du opfylder følgende betingelser:

  • Pakkerejse
    Du skal bestille en pakkerejse bestående af transport og ophold
     
  • Vaccination
    Du skal opfylde de formelle indrejsekrav, som stilles på din destination mht vaccination mv.
    Oplysninger herom finder du på de danske ambassaders hjemmeside under Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til din destination på bestillingstidspunktet, eller du ikke køber en pakkerejse eller ikke opfylder indrejsekravene fx mht. vaccination, så er du ikke dækket af den danske Pakkerejselov og tilhørende garanti, men bestiller og rejser for egen risiko.


Køb de rigtige forsikringer


Det er altid vigtigt at have styr på sine rejseforsikringer, når du rejser. Og her har corona-udbruddet understreget, hvor vigtigt det er ikke kun at forsikre rejsen (ved at købe en pakkerejse), men også selv at være ordentlig dækket ind forsikringsmæssigt.

Sørg for at have:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Med en afbestillingsforsikring er du fx dækket ind i tilfælde af akut opstået sygdom inden afrejsen. Den er god, hvis du selv bliver forhindret i at rejse som følge af corona eller anden sygdom.

Du skal også sørge for at have en god rejseforsikring, hvor du er dækket ind, hvis der opstår sygdom undervejs på ferien. Så undgår du at stå med en dyr hospitalsregning eller at skulle betale for sygetransport hjem.


Tilmeld dig Danskerlisten


Vi anbefaler også, at du tilmelder dig Udenrigsministeriets Danskerliste, når du tager af sted på din ferie. Så har Udenrigsministeriet nemlig mulighed for at sende dig vigtig information om din destination, i tilfælde af endnu et corona-udbrud eller andre kriser i det land, du opholder dig i. Du kan desuden holde dig løbende orienteret om rejsesituationen undervejs ved at downloade den gratis app Rejseklar.

Har du spørgsmål eller er du stadig usikker på, om du kan booke din næste rejse? Vi er altid klar på telefonerne til at hjælpe dig med at planlægge og finde svare på dine spørgsmål. Ring til os for et uforpligtende tilbud på din ferie på 70 11 60 11.

læs mere om rejser og corona