Giant’s Causeway

et usædvanligt naturfænomen

Et spektakulært, unikt syn møder dig, når du bevæger dig helt mod nordkysten i Irland. Giant’s Causeway kan kun beskrives som et anderledes, bemærkelsesværdigt og smukt naturfænomen. Store grupper sekskantede søjler af basalt ( størknet lava) står i klynger. Nogle er høje og andre er nærmere små sten og sammen skaber de et usædvanligt landskab, som du kan gå på. Fra parkeringspladsen er der et par kilometers gåtur, indtil du kommer til det unikke naturfænomen. I det hele taget er en udflugt ved Giant’s Causeway en fantastisk naturoplevelse. Ikke bare selve Giant’s Causeway, men også omgivelserne er smukke og grønne og med en fantastisk udsigt til havet. De imponerende og forunderlige sten ligger cirka en times kørsel fra Belfast og 3,5 time fra Dublin. Hvis du hellere vil på en guidet tur, så er der masser af selskaber, som arrangerer ture derud i bus. 

 

Kort

Vis på kort