Il Duomo i Firenze

besøg domkirken di Santa Maria del Fiore

Når du står på Piazza del Duomo, kan du finde det svært at tage det imponerende bygningsværk ind – Il Duomo er simpelthen for stor. Måske er det fordi, at selve pladsen, hvorpå kirken står, er meget lille i forhold til kirkens størrelse. Uanset hvad, så gem denne oplevelse, til du går rundt i kvarterets gader, hvor Il Duomo hele tiden dukker op i dit synsfelt, og giver dig et langt bedre indblik i dens skønhed. Duomoen er blandt Firenzes vigtigste attraktioner, og stedet, hvor stort set alle turister starter deres sightseeing i Firenze, men giv den tid til at synke ind. Så er det heller ikke så hurtigt overstået. 

Inspiration

Stik hovedet indenfor

Kirken er ganske enkelt betagende smuk. Kuplen og marmorgulvet, der er designet som labyrint er i sig selv grund nok til at bestille en billig rejse til Firenze, og resten af kirken følger trop. Tag turen op i kuplen og få et samlet overblik over al denne skønhed samt en pragtfuld udsigt over Firenze. Er udsigten fra Duomo’ens kuppel ikke nok, kan du også tage de mange trin op til toppen af klokketårnet, Giotto’s tårn, der tillige giver en enestående Firenze-udsigt. Glem ikke, at stikke hovedet ind i dåbskapellet med Lorenzo Ghibertis verdensberømte bronzedøre, Paradisporten. Dåbskapellet ligger lige udenfor selve Duomo’en på Piazza di San Giovanni.

Kombinér med museumsbesøg

Hvis Duomo’en har vakt din interesse, bør du også besøge Museo dell’Opera del Duomo, hvor du kan få hele domkirkens historie samt se et væld af kunstværker fra både Il Duomo og andre kirker i Italien, deriblandt en version af Michelangelo’s Piéta fra Peterskirken i Rom. Det er også på dette museum, du kan se de originale bronzedøre fra Dåbskapellet, der blev udskiftet med de kopier, der sidder i kapellet i dag. 

Kort

Vis på kort