Romantiske Norditalien

8 dages kør-selv-ferie i det romantiske norditalien

På denne 8-dages kør-selv-ferie har vi sammensat et program, der lever op til de fleste forestillinger om en romantisk rejse gennem Norditalien. Romantik er naturligvis at holde i hånd, men det er også pragtfulde naturoplevelser sammen, gode middage på lune udendørs restauranter, slentreture gennem charmerende middelalderbyer og måske at købe nogle ting med hjem, til minde om de dejlige dage sammen.

Og ud over omgivelserne spiller hotellerne naturligvis en vigtig rolle. Vi er overbevist om, at de hoteller, vi har valgt til netop denne tur vil leve op til jeres forventninger om romantik og en lille smule luksus. God tur!

Fra 5.195 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter jvf. program

Rejseperiode: 
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
Ca. 600-700 km

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Ankomst Oleggio Castello
  • Dag 2: Lago d'Orta - Lago Maggiore
  • Dag 3: Oleggio Castello - Castel d'Azzano
  • Dag 4: Gardasøen - Bardolino - Verona
  • Dag 5: Castel d'Azzano - Padua - Mogliano Veneto
  • Dag 6: Bassano di Grappa - Venedig
  • Dag 7: Afrejse

Ankomst Oleggio Castello

Hvis tiden tillader det, er det værd at lægge vejen forbi Lago d'Orta og besøge den smukt beliggende by Orta San Giulio yderst på en lille halvø med front mod den lille ø Isola di San Giulio. Byen er charmerende og stemningsfuld, og i den gamle historiske middelalderkerne omkring Piazza Motta finder I mange restauranter og caféer med udendørsservering.

Når I ankommer til Oleggio Castello har I resten af dagen til at slappe af og nyde de skønne omgivelser på det dejlige 5-stjernede Hotel Castello dal Pozzo i Oleggio Castello. På værelset venter en flaske Prosecco og lidt sødt, for at byde jer velkommen. Og om aftenen i hotellets restaurant "Le Fief" serveres en 4-retters candlelight menu inkl. vand og kaffe. Vin til maden er ikke inkluderet.

Overnatning på det 5-stjernede Hotel Castello dal Pozzo i Oleggio Castello

Lago Maggiore m.m (50-200 km)

Dagen byder på en væld af muligheder. 

I kan køre nordpå til Domodossola (65 km) og tage den spektakulære Vigezzina-Centovalli jernbane, et lille historisk blåt tog, der på en strækning på kun 52 km passerer gennem et fantastisk landskab med ikke mindre end 83 broer og 31 tunneller.  For dem som vil opleve hele områdets spektakulære natur er Lago Maggiore Express en kombination, der på én dag dækker hele Lago Maggiore fra Stresa til Locarno med båd og derfra Vigezzo Dalen og Centovalli på det 'lille blå tog'.

Vælger I at blive i bilen, kan I besøge de skønne byer Maina og Stresa ved Lago Maggiore og måske tage en sejltur til de Borromeiske øer ud for Stresa. Fra Stresa kan I også tage kabineliften 'Funivia Stresa-Alpino-Mottaron'e op til bjerget Mottarone i 1491 m højde, hvorfra I har en fantastisk udsigt til syv søer, Po-dalen og Alperne. I Arona kan I besøge Luigi Guffanti og smage nogle af deres vidunderlige oste, og I kan også lægge vejen ca. 15 km vestpå og besøge Cantine del Castello Conti og smage nogle af deres herlige vine.

Overnatning på det 5-stjernede Hotel Castello dal Pozzo i Oleggio Castello

Oleggio Castello - Castel d'Azzano/Verona (275 km)

I dag går turen videre mod Verona. Undervejs bør I lægge vejen forbi Bergamo, hvor specielt den gamle bydel, der hæver sig over resten af byen, er interessant. Byen ligger på syv bakker ligesom Rom, og er delt i to dele; Cittá Bassa, den lave bydel, og Cittá Alta, den høje bydel. De to bydele er adskilt ad bymuren, der er på UNESCO's Verdensarvsliste. En måde at komme op og ned på er med den gamle smukke kabelbane 'Funiculare Cittá Alta - Cittá Bassa', der forbinder de to bydele. Den høje bydel nærmest oser af charme med de gamle venetianske forsvarsværker fra det 16. århundrede.

Herfra går det videre over den flade Po-slette til næste stop, som er Bardolino ved Gardasøen. Selve byen lokker med en dejlig promenade langs søen samt et charmerende og hyggeligt centrum med masser af butikker og restauranter i de snævre gyder. I Bardolino vil det være naturligt at smage nogle af de fremragende lokale vine. I byen kan I også besøge Museo del Vino i Bardolino-området Costabella på vingården Zeni, der ligger på skråningerne ned mod byen og Gardasøen. Her er det muligt at få en guidet tur og naturligvis kan I købe deres vine i det tilhørende Enoteca.

Fra Bardolino går turen videre til næste hotel, det 4-stjernede-superior Hotel Villa Malaspina. Her kan I runde dagen af med en tur i den pragtfulde swimmingpool, inden i får jeres velkomstdrink og den 3-retters menu med vand og kaffe i hotellets Ristaurante Vignal (vin er ikke inkluderet). 

Overnatning på Hotel Villa Malaspina i Castel d'Azzano/Verona

Verona

Når man siger Verona tænker de fleste sikkert på William Shakespeare's tragiske kærlighedshistore om Romeo og Juliet. Og kommer man til Verona for at opleve romantikken, bliver man da heller ikke skuffet. 

Byen blev oprindeligt en romerske koloni i år 89 f.Kr. og havde en strategisk beliggenhed, hvor fire vigtige veje mødtes, og med sin position i norden var byen ofte involveret i romerske borgerkrige. Efter Rom er Verona da også den by med flest romerske minder, hvor den mest i øjnefaldende naturligvis er den berømte Arena, der som alt andet romerske kram har overlevet mere end to tusinde år.  

I Verona bør I besøge:

  • Katedralen Duomo Santa Maria der stammer helt tilbage fra år 380 f.Kr.
  • Sant'Anastasia, byen største og mest imponerende kirke
  • Piazza dei Signori en af de smukkeste pladser i Verona
  • Piazza delle Erbe, Verona's markedplads, der går helt tilbage til Romertiden hvor den var både markedsplads, forum og væddeløbsbane.  
  • Castelvecchio og Ponte Scaligero  

Og så er der naturligvis det romerske amfitheater på Piazza Bta, Arena di Verona. Arenaen blev bygget i år 30 f.Kr. af Valpolicella-kalksten, med plads til 30.000 tilskuere. Oprindeligt lå arenaen uden for bymurene, men i nyere tid er byen vokset rundt om den. Idag er arenaen nok mest kendt for de store operaer der hvert år opføres, f.eks. Carmen og Aida. Og har I lyst til en forrygende og romantisk operaoplevelse, kan I bestille billetter hjemmefra hos ARTE Udland.

Dagens sightseeing slutter naturligvis med et besøg i Casa di Giulietta, Juliet's hus. Shakespeare besøgte aldrig Verona, så det er ikke her han har fået inspiration til sin balkon-scene, men rejsende der kom til Verona søgte alligevel efter stedet. Så i 1905 købte kommunen Dal Capello-familiens hus, fordi navnet mindede om Juliets familienavn. Derefter blev huset markedsført som Capulet-familiens hjem og dermed var en ny turistattraktion skabt.

Overnatning på Hotel Villa Malaspina i Castel d'Azzano/Verona

Bassano dei Grappa - Padova - Mogliano Veneto (130 km)

På vej til Mogliano Veneto bør i  først køre nordpå til Bassano dei Grappa, der ligger i hjertet af regionen Veneto, og lokker med charmerende middelaldersteming og et levende handelsliv. Byen har fået navn efter bjerget Monte Grappa, og ikke fra den lokale snaps, som ikke desto mindre produceres i området, og byen påstår da også at være grappaens fødested. I byen kan I besøge to berømte grappa-producenter, Poli og Nardini, og naturligvis smage de fremragende dråber, der typisk nydes efter en middag. 

Herfra går turen sydpå til Padova, hvor I kan starte besøget på Prato della Valle, en af Europas største pladser. Ved pladsen ligger også Santa Giustina Basilica med Corridoio dei Martiri, martyrenes korridor, en stor jernkiste fra Middelalderen, der efter sigende har St. Lucas' jordiske rester. Besøg også Basilica di Sant'Antonio, en af de største kirker i verden, der hvert år besøges af mere en seks millioner pilgrimme. 

Dagens slutter på det pragtfulde 4-stjernede Hotel Villa Braida i Mogliano Veneto. hvor en flaske Prosecco og lidt sødt venter på værelset ved ankomst, og hvor I har en 3-retters menu i hotellets dejlige restaurant (vin er ikke inkl.)

Overnatning på Hotel Villa Braida i Mogliano Veneto

 

 

 

Venedig (40 km)

Dagen står i Venedigs tegn! Kør ind til Tronchetto og parker bilen i det store parkeringshus. Herfra kan I tage en Vaporetto (vandbus) lige ind til Markuspladsen, Piazza San Marco, i byen hjerte.

Er I i det romantiske hjørne, tager I en gondol og lader jer transportere ind til byen med manér. Det er en magisk oplevelse at sejle i gondol på de sølvglimtende vandveje i Venedig, hvor eventyrlige paladser og broer glider forbi, mens gondolieren roligt fører jer frem på vandet. Canal Grande er hovedfærdselsåren i Venedig, som I også kan sejle på med vandbus og på vej mod Markuspladsen passerer I under Scalzibroen, Rialtobroen og Akademibroen.

Rialtobroen er den store hovedbro, der fører over Canal Grande i hjertet af Venedig. På broen finder I flere forretninger og ikke mindst et godt vue over Canal Grande med de mange gondoler og vandbusser. Før Rialtobroen blev bygget i 1591 kunne indbyggere her passere Grand Canal med færge eller via en træbro. I nærheden af Rialtobroen ligger et lækkert fødevaremarked, som også er et besøg værd.

De færreste rejser til Venedig uden at runde den mageløse Markusplads, der må være en af Venedigs største seværdigheder. Sæt jer her på en af de udendørs caféer og nyd det myldrende liv af turister, handlende og duer. På Markuspladsen finder I den smukke Markuskirke, der blander arkitektur fra Øst og Vest. Tidligere blev Venedig regeret af en Doge, der holdt til i det skønne Dogepalads på Markuspladsen. Og Dogepaladset i lyserød marmor er i dag en klassisk attraktion. Blandt de mange rum og sale finder I alt fra Kæmpernes Trappe til Torturkammeret, hvor de mistænkte blev forhørt ved hjælp af mere eller mindre humane metoder. Sukkenes bro er den legendariske bro, der fører fra Dogepaladset og over til fængslet på den anden side af Rio del Palazzo kanalen.

Shopping i Venedig bliver nemt en eksotisk og underholdende affære. I byens smalle og bilfri gader er det bare om kaste sig over f.eks. de typiske venetianske masker eller dragter, et par meter af de fineste fløjler eller silkestoffer eller måske flotte venetianske glasvarer fra øen Morano.

Når I sætter jer ind på en af de hyggelige restauranter i Venedig, kan I fornøje jeres smagsløg med alt fra friske fisk og skaldyr til risottoer og majsmelspolenta. Prøv fx en Antipasto di Frutti de Mare, hvor I fx får serveret rejer, babyblæksprutter og hummer marineret i citron og olivenolie. Slut af med et stykke tiramisu eller et par fristende kugler gelati is til dessert og måske en grappa til at få det hele til at falde til ro. 

Overnatning på Hotel Villa Braida i Mogliano Veneto

Afslapning (0-30 km)

Efter nogle spændende og forhåbentlig romantiske dage, kan man trænge til en fridag uden en masse indtryk. Så hvorfor ikke bare slappe af på hotellet og nyde livet.

Alternativt kan I køre et smut til Treviso. Her lokkes I af bymure fra middelalderen, mange skønne kanaler, smalle brostensbelagte stræder og flere smukke kirker. Og da byen lever lidt i skyggen af sine naboer Verona og Venedig er her ikke overvældende mange turister, så det er her I kan opleve det autentiske "Veneto liv". Og nok så vigtigt! Det var her man i 1960'erne på restaurant "Le Beccherie" fandt på desserten Tiramisu, som vi kender den idag med kaffe, ladyfingers, æg, sukker og mascarpone ost og drysset med kakao. Senere er der tilført et alkoholiske strejf ved at tilføje Marsala vin til desserten.  

Overnatning på Hotel Villa Braida i Mogliano Veneto

Afrejse

Efter nogle romantiske dage i det dejlige Norditalien, er det på tide at køre videre. Måske til Garda-søen, hvor I kan slappe af med en dukkert, eller måske med en anden kør-selv-rundtur et andet sted i Italien, Østrig eller Tyskland.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 5.195 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 x overnatning med morgenmad
  • 1 x 4-retters Candlelight-dinner med vand og kaffe på Hotel Castello dal Pozzo, samt en flaske Prosecco og lidt sødt på værelset ved ankomst
  • 1 x 3-retters middag med vand og kaffe på Hotel Villa Malaspina, samt sen afrejse (kl. 12)
  • 1 x 3-retters middag på Hotel Villa Braida samt en flaske Prosecco og lidt sødt på værelsest ved ankomst.
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje

Om rejsen

  • 2 overnatninger på Hotel Castello dal Pozzoi Oleggio Castello
  • 2 overnatninger på Hotel Villa Malaspina i Castel d'Azzano
  • 3 overnatninger på Hotel Villa Braida i Moglino Veneto

Hvis de nævnte hoteller skulle være usolgt vil I blive tilbudt et alternativ af samme standard.

 

    ekstra oplevelser

    Denne tur ligger fast, men I kan naturligvis købe ekstra nætter før eller efter turen, lige som I kan kombinere turen med et af vores andre kør-selv-forslag.

    Vi kan tilpasse kør-selv-turen efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

    Få et tilbud

    Intern kommentar

    Leverandør:

    OBS: Bestilles hos Europlan pr. e-mail!


    Alessandra Zonellini

    euro.to@europlan.it

    Europlan Spa, Via Crivellin 7L, I-37010 Affi (VR)
    Tel. +39 045 6209444
    Dir. Tel. +39 045 6209479
    www.europlan.it

    Turens navn: Romantisches Norditalien (til voucher tbx ROMANTIS)

    Priser (netto) pr.person = salg (+25%)
    28/4-9/5 og 30/6-1/9: 572,25 € = 5.395 kr.
    9/5-30/6 og 1/9-29/9: 598,50 € = 5.695 kr.
    2/4-28/4 og 29/9-21/10: 551,25 € = 5.195 kr.

    Turen ligger fast.