Sorrentohalvøen

ruinen ved Dronningens Badekar 

Sorrentohalvøen er Sirenernes land. Det var her Odysseus blev fortryllet, og den forfører stadig alle sine besøgende. Hovedbyen Sorrento er større end kystbyerne, og her kan I opleve et historisk centrum, der byder på et hav af henrivende restauranter og eksklusiv shopping. Der er ikke rigtig nogen strande i Sorrento, men derimod er der opbyggede betonstrande, hvor I kan bade fra. Bliv til om aftenen og nyd solnedgangen med et køligt glas Aperol Spritz. De er helt fantastiske i Sorrento. 

Villa di Pollio Felicas gamle ruiner ligger på spidsen af den lille halvø, ved siden af den aflukkede klippesø, ”Dronningens badekar”, som kun er forbundet med havet via en smal grotte. Det er blot en 10-minutters køretur fra Sorrento. Den gamle ruin ligger med et smuk vue over havet og klippesøen og emmer af sirenernes mystik. Marina del Cantone og Recommone er hyggelige småbyer forbundet af en naturskøn sti, hvor I kan bruge et par fredfyldte timer. Fra den lille by Nerano kan I vandre til det mytiske og bjergtagende naturområde, Lerantobugten.

Kort

Vis på kort

Oplev Amalfikysten - Skab din egen historie