Tag til Pisa fra Firenze

Besøg det skæve tårn i Pisa

Selvom der er rigeligt at se inden for Firenzes bymure, så er der masser af gode udflugtsmuligheder, der gør det muligt at slå flere fluer med et smæk, når I rejser til Toscana. Det tager for eksempel ikke mere end fem kvarter at rejse igennem det smukke toscanske landskab til den smukke universitetsby, Pisa, hvor der venter jer masser af klassiske seværdigheder. Byen er kendt for sin arkitektur og naturligvis også det skæve tårn. Start med at tage til den UNESCO-beskyttede Piazza dei Miracoli, hvor netop det skæve tårn i Pisa står sammen med Kampanilen, domkirken, dåbskapellet og kirkegården Camposanto. Hvis tiden er til det, er en udflugt til Pisa aldrig nogen dårlig ide. 

Inspiration

Kig ind i botanisk have

I nærheden af Scuola Normale finder du også Pisas botaniske have, som er én af de ældste botaniske haver i Europa. Her kan du gå en afslappende tur rundt i haven og nyde de mange flotte blomster, planter og træer. Er du i det hele taget mere til at opleve Pisa i et afslappet tempo, så kan du med fordel tage en sejltur på Arno-floden. En tur koster kun €5 og fra båden, kan du se mange af byens seværdigheder.

Kort

Vis på kort