Nattog i Kina

Bliv vugget i søvn på nattog i Kina

Der er noget helt specielt over at rejse med tog. Her kan du læne dig tilbage, mens landskaberne suser forbi og nyde rejsen på komfortabel vis. Én af de nok mest afslappende måder, du kan rejse på mellem Beijing og Xian er med nattog; Så kan aftenen bruges på at hygge med de medrejsende eller med en god bog, og natten foregår på langs - så er du frisk og veludhvilet til dagen efter.

Inspiration

nattog gør rejsen komfortabel

På de fleste af vores rundrejser med dansk rejseleder i Kina kører vi en eller to nætter med nattog. Her deler du kupé med 3 andre rejsende (i sjældne tilfælde 5), med mindre du gerne vil have lidt privatliv og reserverer en privat kupé. Kupéerne er ganske almindelig med bekvemmelige køjesenge. Der er redt op med sengetøj og linned, plads til bagagen enten under underkøjerne eller over indgangen, og personalet sørger for, at termokanden er fyldt med varmt vand, så du kan få dig en dejlig kop te eller kaffe.

Hyggeligt samværd mens kina suser forbi

Ofte bliver der i løbet af aftenen skruet gevaldigt op for fællesskabet med medbragt vin og snacks og fortalt en hulens masse røverhistorier, mens Kina suser forbi i mørket. Og næste morgen ankommer du veludhvilet til en ny spændende by og kan gå på oplevelse i fantastiske seværdigheder som Terrakottamuseet i Xi'an, Den Forbudte By eller Den Kinesiske Mur.

kort

Vis på kort

Oplev Kina på en rundrejse