Beijing & Xi'an

10 dages rundrejse i Kina med dansk rejseleder

Tag med til Kinas to vigtigste historiske byer Beijing og Xi'an. Oplev alle de storslåede seværdigheder med Den Kinesiske Mur og de verdenskendte og mystiske terrakottasoldater i højsædet og kom tæt på kinesernes hverdagsliv. Vi skal med nattog og har god tid til at få sjælen med.

Virkelig meget Kina for pengene!

Fra 11.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse for 10 dages rundrejse inkl. fly, nattog, udflugter og dansk rejseleder.

Varighed: 10 dage

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere

Reserver din rundrejse hos din rundrejsespecialist:

Reserver

Velkommen til Beijing og Xi'an

Kejsere, kommunisme og kapitalisme - de to gamle hovedstæder vidner om en dramatisk og fantastisk udvikling for kineserne og deres land. På denne 10 dages rundrejse tager vi på oplevelse i historien og hverdagen. Vi har lavet et indholdsrigt program og vores rejseleder sørger for, at rejsen bliver unik.

Rejsen starter i Kinas hovedstad, Beijing. Byen byder på fantastiske historiske bygninger og paladser, Den Kinesiske Mur og et fascinerende folkeliv. 

Vi rejser videre med nattog til Xi’an, hvor de 2.000 år gamle terracottakrigere er det største trækplaster. Men Xi’an har også en spændende bykerne med traditionelle bygninger og en meget smuk, intakt bymur fra Ming-dynastiet (1368-1644), som er fantastisk at udforske på egen hånd.

Vores danske rejselder har et indgående kendskab til landet og har derfor mulighed for at komme i snak med de lokale og se, hvilke muligheder der ellers byder sig for gruppen.

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Afrejse fra København
  • Dag 2: Ankomst til Beijing, besøg på lama-templet
  • Dag 3: Beijing - Den Kinesiske Mur
  • Dag 4: Beijing - Sommerpaladset og lokalt liv
  • Dag 5: Beijing - Det Historiske Centrum med Den forbudte By
  • Dag 6: Beijing - Tid til egne oplevelser og nattog til Xi’an
  • Dag 7: Xi’an - Kinas vugge
  • Dag 8: Xi’an - Terrakottasoldaterne
  • Dag 9: Xi’an - Fridag til indkøb og lokale eventyr.
  • Dag 10: Hjemrejse fra Xi’an og ankomst København

Afrejse fra København

Vi mødes i Kastrup lufthavn, hvorfra vi flyver til Kinas hovedstad Beijing.

Forplejning på fly undervejs er inkluderet.

Beijing - besøg på lamatemplet

Vi ankommer til Beijings lufthavn og tager med vores bus ind til byen. Inden vi checker ind på vores hotel, skal vi først besøge det smukke Lama-tempel. Midt blandt storbyens motorveje og højhuse ligger dette gamle, gyldne palads, oprindelig bygget til en prins fra Qing-dynastiet (1644-1911) og senere omdannet til Beijings vigtigste buddhistiske tempel. Blandt duften af røgelse og stolte gingkotræer ser vi de mange altre, buddhaer og de mystiske guder, der vogter over buddhismen.

Frokost og aftensmad er inkluderet.

Beijing - Den kinesiske Mur

Dagen er afsat til heldagsudflugt til Den Kinesiske Mur. Vi har afsat god tid på Muren, så vi kan gå og nyde udsigten i vores eget tempo.

Vi besøger også en cloisonnéfabrik, der laver traditionelt emaljearbejde - en ældgammel teknik og en langvarig process fra kobber til færdige farvestrålende produkter. Efter en lang, spændende dag, vender vi hjem til vores hotel i Beijing.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Beijing - Sommerpaladset og lokalt liv

Dagens udflugt går til byens nordlige del. Vi skal besøge det gamle kejserlige kompleks Sommerpaladset, der ligger i udkanten af byen. Mens vi slentrer langs den lange korridor og marmorbåden ved Kunmingsøens bred, mærker vi den enorme magt, som landets mange kejsere har haft igennem historien.

Herefter kører vi til en af byens få tilbageværende hutonger – de traditionelle, lave beboelser, der på en og samme tid er primitive og forældede, men også et charmerende, kulturelt skatkammer. Vi kører rundt i rickshaws og spiser frokost hos en lokal familie. Der bliver også mulighed for at besøge det imponerende trommetårn, der troner over området.

Om eftermiddagen kører vi til et af byens mest kendte markeder, HongQiao, måske bedre kendt som perlemarkedet. Her bliver der mulighed for at gøre et par gode handler, inden vi spiser aftensmad.


Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Beijing - Den forbudte By

Efter morgenmaden skal vi opleve hjertet af Beijing; Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By.

Her fra byens absolutte centrum kan man kun blive stakåndet og imponeret over de monumentale bygningsværker fra såvel den nyere kommunistiske historie som fra Ming-dynastiet (1368-1644). Både pladsen og Den Forbudte By er enorme områder, så vær forberedt på at vi skal gå en del til fods. Om eftermiddagen tager vi på besøg på det berømte ”silkemarked”.

Beijing - tid til egne oplevelser og nattog til Xi´an

Nyd den sidste dag i Beijing og tag rundt på egne eventyr i denne fantastiske by. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med at finde lige netop de oplevelser man ønsker.

Tidligt på aftenen stiger vi på toget mod Xi’an, hvor vi indkvarterer os i sovevogne. Om bord på toget kan vi spille kort, gå på opdagelse i de mange andre vogne eller blot gå tidligt i seng, mens toget vugger af sted igennem Hebei, Shanxi og Sha’anxi-provinserne mod Xi’an.

Xi'an

Vi ankommer tidligt om morgenen til Xi’an. Først indkvarterer vi os på vores hotel og derefter er der arrangeret byrundtur. Xi’an og området omkring byen anses af mange for at være den kinesiske civilisations vugge og byder derfor på fantastisk historie.

Vi skal besøge den intakte bymur fra Mingdynastiet (1368-1644) samt det spændende provinsmuseum, der på en smuk og overskuelig måde viser hele den kinesiske historie fra de tidligste tider med bl.a. opfindelser af krudt, kompas, papir og trykkerkunsten. Om eftermiddagen går vi en tur i den centrale bydel, der huser byens gamle moske og et spændende lokalt madmarked.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

 

Xi'an

Xi’ans største seværdighed er helt klart terracottasoldaterne, også kaldet verdens ottende vidunder, der har stået æresvagt under jorden siden Qindynastiet (221-206 f.Kr.).

Efter morgenmaden tager vi direkte på udflugt for at opleve de mange formationer af lersoldater, der med sine krigere, bueskytter, generaler og heste i årtusinder har været gemt og glemt under den gule jord i området.

Vi tilbringer god tid i de mange udstillingshaller, hvor man kun kan forsøge at begribe den storhed og tekniske kunnen, som samfundet besad på den tid. Vi får også lejlighed til at købe reproduktioner af soldaterne, idet vi også besøger et terracottaværksted, der fremstiller dem.

Om aftenen er der mulighed for at arrangere en tur til teateret hvor der vises meget flotte danse fra Tangdynastiet (ikke inkluderet).

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Xi'an

Dagen er til fri disposition, idet Xian er en hyggelig by med masser af muligheder for oplevelser og shopping.

Hvis der er stemning for det, kan rejselederen arrangere en udflugt eller to, til fods, med taxi eller hvis vi er mange, måske med bussen. FDM travels egne rejseledere kender Kina, og har måske netop en helt speciel indfaldsvinkel til et anderledes program.

Dagen kan for eksempel gå med et besøg i Xi'ans gamle handelsstrøg, hvor tesælgere og nudelmagere faldbyder deres varer til nysgerrige kunder.

Morgenmad er inkluderet.

Hjemrejse

Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet og tager til lufthavnen for at flyve hjem til Danmark, hvor vi ankommer sidst på dagen, mange oplevelser og billeder rigere.

Morgenmad og forplejning på fly er inkluderet.

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Prisen inkluderer

  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København - Beijing / Xian - København
  • Kendte skatter og olietillæg (pr. okt. 2017)
  • Spændende udflugtsprogram
  • 4 x overnatning i Beijing
  • 1 x nattog i delte sovevogne
  • 3 x overnatning i Xian
  • Gode og centralt beliggende hoteller
  • Morgenmad dagligt
  • 6 x frokost
  • 5 x aftensmad

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 1.990 kr.
  • Visum til Kina:  Individuelt 1300 kr.
  • Rådgivnings & Ekspeditionsgebyr, pr. ordre, 125 kr.
  • Afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rejseforsikringer - kontakt FDM travel
  • Drikkepenge til guider og chauffører, beregn ca. kr. 300 per person
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Alt andet ikke nævnt under "Prisen inkluderer"

 

Om rejsen

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

Sprog
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernet busser. På nattoget anvendes kategorien "soft sleeper".

 

prisinfo

Børn 
Børn til og med 11 år på hjemrejsen får 500 kr. rabat.

Et barn under 11 år kan indkvarteres i 2-sengsværelse eller 2-sengsværelse med ekstra opredning.

3 personer der rejser sammen
Er I tre der rejser sammen, kan I spare et enkeltværelsestillæg hvis I er villige til at bo sammen på et almindeligt dobbeltværelse med en ekstra opredning.

Prisen for 3. person er da den samme som for de to første, men bemærk at den ekstra opredning ofte er en klapseng el. lign. af ringere standard end de normale senge. Desuden begrænser den ekstra seng gulvpladsen på værelset.

Reserver

Afrejsedatoer

- (Udsolgt)
11.990 kr.

Angivne priser er inklusive rabat på 1,5% ved betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

Kontakt