Kør-selv-ferie til VW Autostadt

3 dages kør-selv-ferie i autostadt

Autostadt i Wolfsburg er den ultimative oplevelse, hvis man interesserer sig for biler. Det er Volkswagen koncernens flagskib med alle former for mobilitet som tema og et af verdens mest besøgte bilmuseer, med modeller fra over 60 forskellige producenter. Det er også verdens største biludleveringsted hvor tyskerne kan hente deres nye VW eller SEAT under særligt erindringsværdige forhold. Og så er der mulighed for at øve sig i at køre - både i bil og på motorcykel. OBS: I 2020 har Autostadt 20 års jubilæum, så der vil være forskellige arrangementer i løbet af året.

Og I bor på det lækre Van der Valk Hotel i Hildesheim, der ligger direkte på Marktplads i Hildesheim, nok en af Tysklands smukkeste pladser. 

 

Fra 1.625 kr.
pr. person i superior dobbeltværelse 2 nætter inkl. arrangement (2020).

Rejseperiode: 
Hele året 2020

Startdag:
Daglig

Varighed:
3 dage/2 nætter

Længde:
870 km

Bestil på: 70 11 60 11

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Velkommen til Hildesheim (180 km fra Hamburg)

Hildesheim
Hildesheim er en moderne by med en rig historisk baggrund, omgivet af blid og venlig natur, kun ca. 30 km syd for Niedersachsens hovedstad, Hannover. Hildesheim er det kulturelle centrum mellem Harzens bjerge og Hannover. Blandt de mange historiske bygninger og kirker er St. Michaels Kirche og katedralen blevet optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Ud over det momumentale tilbyder Hildesheim et bredt udbud af rekreative faciliteter med museer, teatre og ikke mindst fremragende gastronomi.

Van der Valk Hotel Hildesheim
Van der Valk Hotel Hildesheim er et dejligt førsteklasses hotel, centralt beliggende i centrum af Hildesheim. Hotellet ligger ved Marktplatz, omgivet af den gamle bykernes smukke, gamle bindingsværkshuse, domkirken og Michaeliskirken. Også hotellet har en charmerende og historisk atmosfære.

Hotellet byder på flotte og velindrettede cærelser og har desuden Restaurant Gildeshaus med et godt og bredt menukort, en hyggelig Club House Bar samt en aflukket ryger-lounge. I fritiden kan I benytte hotellets indendørs swimmingpool og wellnessområde med sauna og solarium.

  • Ved ankomst udleveres billetter og spisekuponer til Autostadt
  • Første aften serveres en 3-retters menu i hotellets Restaurant Gildehaus

Oplevelser i Autostadt (170 km)

Efter hotellets store morgenbuffet er det tid til at tage til Autostadt i Wolfsburg (husk billetterne!).

Bil eller tog
Fra Hildesheim er der ca. 85 km til Autostadt via A39 og turen tager ca. en time. Alternativt går der tog fra Hildesheim lige til Autostadt og turen tager ca. 50 minutter. Prisen varierer efter rejsetidspunktet, men er man flere kan det sandsynligvis betale sig at købe en Niedersachen-Ticket. Hør nærmere hos DB i Hildesheim.

Autostadt - spændende oplevelser for store og små - bilister og motorcyklister
Autostadt er Volkswagenkoncernes flagskib. Her produceres den populære VW Golf, og på produktionsdage kan man komme en tur rundt i dele af fabrikken. Her findes også et af verdens mest besøgte bilmuseer, og selve parken er opbygget om temaet mobilitet i enhver form. Samtidig er Autostadt verdens størst biludleveringscenter, og man kan komme op i de to runde tårne, hvor de klargjorte biler venter på at blive kørt frem til køberne (og som ifølge Guinness Book of Record har verdens hurtigste automatiske parkeringssystem). Her er et fantastisk museum Zeithaus med biler af alle mulige mærker, otte pavilloner med VW's forskellige brand og meget meget mere.

Og i Autostadt har I mulighed for at tilkøbe en masse spændende oplevelser: Terrænkørsel, racer-simulator, motorcykelparcour, sejlads på kanalen, guidede rundture eller temature, fabriksbesøg med panoramabus (på produktionsdage) og meget andet. 

Designer Outlet Wolfsburg
Hvis en eller flere i familien ikke er interesseret i at bruge hele dagen på biler og mobilitet, kan de evt. svinge kreditkortet Designer Outlet Wolfsburg, der er nabo til Autostadt og som byder på 45 butikker med mærkevarer til nedsatte priser

Tilbage i Hildesheim kan I nyde en dukkert i hotellets dejlige swimmingpool inden aftensmaden enten indtages i hotellets dejlige restaurant eller på en af byens mange andre gode og hyggelige restauranter (OBS: I aften er middagen ikke inkluderet). Eller måske har I allerde nydt en middag i Autostadt. 

Tak for denne gang (180 km til Hamburg)

Efter hotellets store morgenbuffet er det tid til at drage hjemad eller videre på flere eventyr.

Kort

Vis på kort

galleri

priser

Fra 1.625 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 2 x overnatninger i Superior dobbeltværelse
  • 2 x stor morgenbuffet
  • 1 x 3-retters menu/buffet på ankomstdagen
  • 1 x entre til Autostadt Wolfsburg andendagen
  • 1 x spisekupon til frokost i Autostadt
  • Fri adgang til hotellets swimmingpool
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje
  • Parkering
  • Fabrikstur på VW Autostadt.
    Pris 8 € pr. person, der betales direkte.

 

Flere Priser

Pris pr. person i opredning i dobbeltværelse 1.295 kr.
Pris pr. person i enkeltværelse 1.825 kr.

Familieværelse
Pris pr. person i deluxe familieværelse (2-4 personer):
Pr. person (min. 2 fuldt betalende) fra 1.895 kr.
Ekstra voksen (over 18 år) fra 1.295 kr.
Barn under 18 år gratis*

*For børn u/18 år er kun morgenmaden på hotellet inkluderet. Al øvrig forplejning på hotellet og i Autostadt betales direkte.

ekstra oplevelser

I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage i Hildesheim eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-rejsen efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Hotellet renoverer

Fra den 27. april til oktober 2020 øges antallet af værelser med 15 nye beliggende over hotellets reception og i hotellets 'bagerste' del. Derudover vil yderligere 16 eksisterende værelser blive renoveret og redesignet.

I begyndelsen af juli til slutningen af august vil restauranten Gildehaus også blive totalrenoveret og moderniseret.

I perioden kan der være byggestøj samt naturligvis visuelle gener fra stillads mm, men man forsøger at gøre arbejdet så skånsomt som muligt for hotellets gæster.

Værelsestyper

Værelsestyper

 

Classic enkeltværelse
Ca. 22 m2. Queensize seng. Badeværelse med douche og hårtørrer. Klomaanlæg, satellit-tv med pay-tv, telefon, kaffe/te-bakke, fri minibar (softdrinks), safe, 24-timers roomservice. Fri trådløst internet. Værelser vender mod indgang og Marktplatz. 


Superior dobbeltværelse
Ca. 25 m2. Dobbeltseng eller to enkeltsenge. Badeværelse med douche og hårtørrer. Klimaanlæg, satellit-tv med pay-tv, telefon, kaffe/te-bakke, fri minibar (softdrinks), safe, 24-timers roomservice. Fri trådløst internet. Værelser vender mod indgang, Kaneelstrasse eller indergård. 


Dobbelt/Familieværelse Deluxe 
Ca. 27 m2. Stor dobbeltseng. Badeværelse med douche og hårtørrer. Klimaanlæg, satellit-tv med pay-tv, telefon, kaffe/te-bakke, fri minibar (softdrinks), safe, 24-timers roomservice. Fri trådløst internet. Værelser med store vinduer mod Marktplatz. (OBS: min. 2  fuldt betalende.)

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 6 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Søndergade 70, 1. etage
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kattebjerg 3
4700 Næstved
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011