Anne-Line - Lyngby

Anne-Line - rejseproducent i rundrejser

Jeg har efterhånden været i rejsebranchen i en del år, og er stadig lige så passioneret omkring det, som jeg var på min første dag. Det at arbejde med folks drømme og være med til at lave de bedst mulige rejser for vores kunder, er noget jeg sætter virkelig stor pris på.

På mange af mine rejser, har jeg rejst i en gruppe med rejseleder, hvor jeg har mødt nye mennesker med samme interesse for landet, som jeg selv. Gennem rejselederen har jeg også fået rigtig meget information om landets kultur og historie, som jeg ikke ville have fået ved at rejse på egen hånd.

Jeg har rejst i mange lande i alle verdensdele, men min favorit destination må være Vietnam. Landet har simpelthen så meget at byde på – lige fra fantastisk, grøn natur i det nordlige Vietnam, hyggelige byer som Hoi An, de smukke kalkstensklipper i Halong Bay til en helt anderledes kultur, som man især ser nede ved Mekong Deltaet.

En af mine store interesser er surfing. Jeg prøvede det for første gang i Sri Lanka, hvor jeg virkelig blev bidt af det. Nu forsøger jeg at rejse til destinationer, hvor jeg kan bruge noget tid med et surfbræt under armen og finde de bedste bølger. Så elsker jeg også at vandre i smuk natur. Jeg har bl.a. vandret i Colombias jungle og gennem mange af Vietnams rismarker.

Nogle af mine største oplevelser:

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Lyngby

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt