Ditte - Lyngby

Ditte - rejsespecialist i rundrejser

De bedste rejseoplevelser er dem man husker så tydeligt, at man nærmest bare kan lukke øjnene og så er man tilbage – dem hvor man i øjeblikket tager sig selv i at tænke: så bliver det ikke bedre.

For mig er sådanne øjeblikke garanteret ved at tilføje et dyr eller 2. Jeg er en sucker for dyr. Om det er delfiner i Caribien, løver der brøler i Sydafrika, sovende dovendyr i Costa Rica, katte på gaden i Frankrig, sæler på en strand på Kangaroo Island eller kænguruer på Myella Farmstay – så er jeg lykkelig.

Men andet kan også gøre det. Man skal ikke kimse af gåsehuden der kommer snigende, når man står på den Kinesiske mur, flyver i en helikopter over the 12 Apostles på Great Ocean Road i Australien, spotter filmstjerner under filmfestivalen i Cannes, kigger ud over en åkande fyldt Sydafrikansk sø ved solopgang, sejler forbi Frihedsgudinden med krydstogtskibet eller finder ud af, at de 70% rabat der reklameres i outlet centeret i Florida, skal fratrækkes udsalgsprisen.
Verden er fuld af fabelagtige oplevelser og det er bare med at komme afsted så hurtigt som muligt.

Nogle af mine største oplevelser:

  • Den kinesiske mur – fantastisk at se som den ”slanger” sig gennem bjergene og ud i horisonten.

  • Filmfestival i Cannes – sjovt at komme tæt på sine idoler.

  • Myella Farmstay i Queensland – her fik jeg set flere nysgerrige kænguruer.

  • Safari i Sydafrika – se og høre løverne der brøler.

     

    .

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Lyngby

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt