Hanne - Lyngby

Hanne - rejsespecialist i rundrejser

Jeg startede tilfældigt i rejsebranchen for ca. 20 år siden - på et tidspunkt hvor der skulle ske noget nyt i mit liv. Jeg startede på ”skolebænken” som rejsebureaumedarbejder og kom direkte til FDM travel, hvor jeg sad med individuelle rejser. Herefter begyndte jeg i vores rundrejserafdeling. Det er så spændende og ikke en dag er ens. Jeg er især glad for at have kontakt til kunderne og se, hvor forventningsfulde og glade de bliver, når de har købt en rejse. At få det hele til at gå op i en højere enhed og vide, at de får en masse oplevelser for livet.

Jeg elsker selv at rejse – alt fra rundrejser med rejseleder, kør-selv-ferie, storbyferie og cykelferie. Jeg rejser for at opleve natur, store og små byer, møde nye mennesker, se og opleve steder man kender fra film og TV, og lære mere om landenes kultur og historie. Jeg kaster mig ud i vandreture, cykelture, rideture og sejlture i små bugter.

Jeg har mange steder, jeg kalder mine favoritter. USA er simpelthen et land med utallige muligheder. Storbyerne San Francisco, New York, Washington D.C. og så er der nationalparkerne - især Yosemite slog benene væk under mig. Vietnam, fordi landet er så anderledes, så smuk og fordi befolkningen er utrolig søde. Skotland fordi rejsetiden er kort og man bliver omfavnet af en anderledes og barsk men flot natur, gamle slotte og borge og ikke mindst en spændende historie. Alsace - bare fordi der er så hyggeligt og maden er skøn ligesom vinen.

Nogle af mine største oplevelser:

  • Niagara Falls - sejltur med the Hornblower eller bare at se det brusende vandfald og høre lyden.

  • San Francisco - hyggelig, overskuelig og historisk by

  • Alcatraz - i San Francisco - bestil billetter i god tid.

  • Muren i Kina. Stort at stå og gå på den.

  • Skotland. Højlandet og Isle of Skye med den barske og smukke natur.

  • Sejltur i Halong bugten i Vietnam og besøg i Sung Sot grotten.

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Lyngby

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt