Line - Lyngby

Line - rejsespecialist

Jeg elsker at rejse og opleve verden. Derfor er jeg så glad for at hjælpe andre med at få en god start på ferien og ideer til masser af oplevelser. Ét er selve rejsen, men planlægningen og ikke mindst ventetiden op til rejsen, hvor man mærker sommerfuglene i maven af bare spænding, er noget helt specielt.

Jeg plejer at kalde Australien ”mit andet hjem”. Jeg har boet i det enorme land i 2 år og besøgt det næsten hvert år siden. Det er blevet til en del rejser, især på Australiens østkyst, hvor de lange hvide sandstrande får en til at føle sig midt i paradis. Endnu tidligere var New Zealand også mit hjem for en periode. Det er et fantastisk land at rejse i – specielt på en kør-selv-ferie med autocamper eller bil.

Når jeg planlægger en rejse, skal den helst være en god blanding af storby, strand og naturoplevelser. Jeg elsker at tage på Road trip, så jeg selv bestemmer tempoet og kan være åben for nye oplevelser, uanset om jeg skal til højre- eller venstre. Jeg tager også på nogle guidede ture, hvor man oftest får lidt flere oplysninger fra en erfaren guide.

USA er også kommet på listen over lande, som jeg helt sikkert skal bruge mere tid på. Alt er stort og amerikanerne er et skørt - men herligt folkefærd.

De senere år er jeg også begyndt at tage på kør-selv-ferie i Europa – præcis som min familie gjorde, da jeg var barn. Min seneste tur var til det nordlige Italien, hvor vi brugte fire uger, så der var plads til flere spontane stop undervejs.

Nogle af mine største oplevelser:

  • Uluru/Ayers Rock – alle de smukke farver, som skifter hvert eneste minut

  • The Mauri Haka – har været så heldig at se det newzealandske rugbyhold, All Blacks, udføre den ceremonielle dans- eller udfordring i maurikulturen

  • Fraser Island – Lake McKenzie, den smukkeste syn og det klareste vand

  • Solopgang over Grand Canyon – at stå i tusmørke og se solen stige op bag klipperne

  • Queenstown – Bungy Jump mellem klipperne nær byen

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Lyngby

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt