
Auckland - Prøv kræfter med Americas Cup
Skumsprøjt og vind i sejlene
Drømmer du om vind i håret og skumsprøjt fra boven? Prøv kræfter med en ægte Americas Cup yacht på havet ud for Auckland. Erfaring er ikke nødvendigt, og du ...
New Zealands nord-ø byder på et møde med de to metropoler Auckland og hovedstaden Wellington med sit unikke kulturliv, bl.a. New Zealands berømte nationalmuseum, Te Papa. Men vigtigst af alt, så er Nordøen et møde med underjordiske drypstenshuler, et surrealistisk og boblende landskab af mudderhuller og gejsere og dertil kommer maleriske søer og den fascinerende art deco-by Napier.
Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem New Zealands fascinerende landskaber.
Fra 16.387 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse 7 nætter, inkl. ankomst transport og 7 dages billeje, samt sightseeing
Rejseperiode:
Hele året
(Bedst oktober - april)
Startdag:
Daglig
Varighed:
8 dage/7 nætter
Længde:
884 km
Efter ankomst i New Zealands største by, Auckland, bliver I afhentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel.
I afhenter jeres bil i centrum af Auckland.
Kør sydpå gennem Bombay Hills og Waikatos frodige græsområder til Waitomo regionen. I Waitomos undergrund findes en labyrint af huler og underjordiske floder. I besøger de underjordiske grotter med båd og oplever, hvordan grotterne oplyses af millioner af små glødeorme, der hænger ned fra lofterne. Tilbage på jordens overflade kan I nu fortsætte gennem landbrugsområder og langs søbredder og skov, til det berømte geotermiske center i Rotorua.
Heldagssightseeing i Rotorua. Oplev Maori kulturen med en tur gennem Te Puia - Maori Arts & Crafts Institute, hvor I skal se brølende gejsere og kogende mudderhuller. Se hvordan der arbejdes med kunsthåndværk fra generation til generation, og udforske Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park, hvor I får et godt indtryk af det lokale dyreliv. Afslut med et besøg i The Agrodome, kendt for dets underholdende fåre- og hundeshows.
Om aftenen skal I opleve en traditionel Maori middag med sang, dans og ikke mindst middag tilberedt på varme underjordiske sten.
Turen går videre sydpå via Lake Taupo, New Zealands største sø, og Tongariro National Park, hvor de tre vulkaner, Ruapehu, Ngauruhoe og Tongariro dominerer landskabet. Nyd det fabelagtige sceneri, mens I fortsætter ind i det frodige vin- og frugtområde, Hawkes Bay, med dagens mål den smukke by Napier.
Dagen er til fri disposition til at udforske de mange spændende muligheder i Napier, som i 1931 var udsat for et voldsomt jordskælv, der gjorde en genopbygning nødvendig. Byen blev smukt genopført i datidens smukke Art Deco-stil.
Kør videre mod syd gennem Manawato Gorge, de smukke opdyrkede områder og flotte klippekyster til New Zealands smukt anlagte hovedstad Wellington.
Dagen er afsat til at udforske Wellington, New Zealands hovedstad. Byen er smukt anlagt mellem havnen og bakkerne, og er fuld af charme og karakter. Giv jer tid til at køre med den lokale kabelsporvogn, besøge Museum of New Zealand (Te Papa) eller parlamentsbygningen. Wellington er i øvrigt kendt for dens teatre, kunstgallerier og kulturelle aktiviteter.
Turen slutter i Wellington og I afleverer jeres bil i lufthaven eller ved færgeleje, alt efter jeres videre færd.
Fra 16.387 kr. pr. person
Der kan vælges mellem følgende hotelkategorier
Budget
Moteller og turistklasse hoteller
Standard
Turistklasse hoteller
Superior
Førsteklasse hoteller
Personlig rejsehåndbog
Hvis turen køres som beskrevet, er denne håndbog uden beregning. Hvis der ændres i turen er prisen for håndbogen 350 kr.