New Zealand på motorcykel

22 dages motorcykelrejse med dansk guide i naturskønne New Zealand fra Nordøen til Sydøen

NYHED

Med sin blanding af uspoleret natur, spændende maori-kultur og levende storbyer som Auckland, Wellington og Christchurch er New Zealand noget nær det tætteste, man kan komme på Paradis.

På denne MC-rejse er der lagt vægt på oplevelser frem for luksus, når vi på Nord- og Sydøen besøger det bedste af det bedste. Undervejs møder vi maorierne, ser brandvarme gejsere og kolde gletsjere, boblende mudder, grøn natur og blå, blå fjorde. New Zealand kaldes ofte for det smukkeste land i verden, og det er ikke uden grund. Hver eneste dag byder på de skønneste naturscenerier, der brænder sig fast på nethinden i lang tid bagefter.

Rejsen bindes sammen af vores danske guide, der på allerbedste vis skaber drømmerejsen undervejs.

Velkommen til Maoriernes Rige og verdens måske smukkeste land!

Fra 69.990 kr.
pr. chauffør i dobbeltværelse inkl. leje af motorcykel, fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk guide

Få 500 kr. i rabat per bestilling, hvis du er FDM-medlem.

Rejseperiode:
November

Varighed:
22 dage/19 nætter

Længde:
ca. 3.700 km

 

 

 

Du kan reservere din MC-rejse her:  

Reserver

Har du spørgsmål til rejsen, er vi klar til at hjælpe: 

kontakt

 

tag med på denne rejse fordi:

  • Du oplever ægte Maori-kultur i Rotorua
  • Du får en unik mulighed for imponerende naturoplevelser
  • Du besøger både Nord- og Sydøen
  • Du kommer tæt på imponerende gletsjere i Franz Josef og smukke bjerglandskaber ved Fiordland National Park
  • Du får naturligvis erfarne guider og en dygtig følgevognschauffør
  • Du kører på Harley-Davidson
  • Der er max 16 motorcykler på turen

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark

Vi letter fra Danmark og sætter næsen sydover til New Zealand på den anden ende af kloden. Her venter der et fantastisk motorcykeleventyr, højt humør og måske nogle nye spirende venskaber.

Ankomst til Auckland

Vel ankommet til Auckland lufthavn fortsætter vi til hotellet. Herefter er resten af dagen til fri disposition, og I kan gå på opdagelse i Auckland.

Auckland er en dejlig by med masser af spændende områder og god shopping, hvis I skulle mangle noget til turen. Gå en tur gennem byens hovedstrøg Queen Street, slå et smut via havneområdet og tag elevatoren op i Sky Tower, hvorfra I har det store overblik.

Overnatning i Auckland.

Auckland - Whitianga

Efter en god nat i storbyen, henter vi her til morgen vores motorcykler og eventyret kan begynde.

Vi lægger ud med turen via Pacific Coast Highway og østpå til Coromandel halvøen, der er berømt for en smukt kystlinje og ikke mindst en perlerække af dejlige strande. Dagen byder også på turens første hårnålesving, når vi skal nyde de smukke omgivelser på Coromandel halvøen.

Overnatning i Whitianga.

Whitianga - Rotorua

I dag kører vi sydpå gennem smukt landbrugsland, langs søer og skove. Den direkte vej er en ganske kort tur via Tauranga og ca. 153 km til Rotorua. Vi tager dog en lille omvej mod vest, og inkluderer et besøg hos Hobbitterne i Hobbiton Village, den unikke filmlokation.

Herfra kører vi tilbage mod øst, indtil vi mærker den tydelige lugt at svovl i luften, som markerer at vi nærmer os det berømte geotermiske center i - og omkring byen Rotorua. Byen ligger omgivet af grønne skove og søer, og undergrunden er levende med termisk aktivitet. Området er samtidig et godt sted at lære om Maoriernes historie, både fortid og nutid.

Overnatning i Rotorua.

Rotorua - Lake Taupo - Tongariro National Park

Efter fascinerende oplevelser med termisk undergrund og Maori historier, fortsætter vi turen sydpå langs bredden af Lake Taupo til Tongariro National Park. Nationalparken indeholder en fabelagtig og varieret natur, med udgangspunkt i hele tre gamle vulkaner, skovområder og søer. Undervejs besøger vi også de kendte Huka Falls.

Overnatning i Ohakune.

Tongariro National Park - Napier

En kortere køredag venter os i dag, men hvilken en af slagsen! På vej til Art Deco hovedstaden Napier, kører vi gennem golde og rå landskaber. Vi skal huske at have tanket, da der ikke findes tankstationer undervejs. Vel fremme er der indkvartering og om aftenen foreslår vi en fælles middag på en god restaurant (ej.inkl.)

Overnatning i Napier.

Wellington – Picton - Nelson

Vi starter med en morgentur rundt i Wellington, inden vi starter motorcyklerne og kører på færgen, der sejler os til Sydøen. Sejlturen tager ca. 3½ time og er I heldige, får I måske øje på en hval eller to og en flok delfiner. Når færgen nærmer sig Picton på Sydøen, kan I se frem til en fantastisk udsigt, inden vi kører fra borde og fortsætter mod Nelson. Det er en superflot køretur med det ene bløde sving efter det andet langs Queen Charlotte Sound.

Overnatning i Nelson.

Nelson - Abel Tasman - Nelson

I dag kan I vælge om den skal stå på afslapning eller om I vil med en dagstur nordpå til Abel Tasman. Det er en ualmindelig flot tur med fabelagtige udsigter ud over Tasman Bay. Der er god tid til pauser, hvor der er mulighed for at få taget de flotteste panoramabilleder og få lidt forfriskninger. Vi vender tilbage mod Nelson efter en oplevelsesrig dag.

Overnatning i Nelson.

Nelson - Punakaiki

I dag kører vi sydpå fra Nelson og gennem Buller George, hvor I får mulighed for at gå en tur over den længste hængebro i New Zealand. Broen er 110 meter lang og svæver 19 meter over Buller River. Vi fortsætter mod vestkysten til sælkolonierne ved Cape Foulwind og videre til den lille by Punakaiki, der er kendt for de berømte Pancake Rocks. Her kan vi opleve eksplosioner af vand og damp fra de såkaldte blæsehuller, når der er højvande.

Overnatning i Punakaiki.

Punakaiki - Franz Josef

I dag besøger vi Punakaiki Pancake Rocks, inden vi starter motorcyklerne og kører ind i landet. Vi bevæger os 900 meter op gennem Arthurs Pass National Park - det højeste og mest fantastiske pas over de sydlige alper på New Zealands Sydø. Vi skal selvfølgelig forevige synet med en masse billeder, før vi kører tilbage til vestkysten, hvor Franz Josef gletsjeren venter os. Gletsjeren bevæger sig ca. 2.600 meter ned over en strækning på 12 kilometer fra de sydlige alper gennem bjerge, kløfter og dale til den ender i regnskoven med udsigt mod Sydøens vestkyst - imponerende.

Der er mulighed for at tage på en helikoptertur over gletsjeren og lande i sneen - det er en oplevelse for livet og vi kan kun anbefale det.

Det er også muligt at gå The Terrace Walk på egen hånd. Den starter nær kirken ”Our Lady of the Alps´ church” i den sydlige del af Frans Josef landsbyen. Vandreturen på ca. ½ time, tager dig gennem regnskov, til du når et udsigtspunkt, med udsigt til Franz Josef Glacier inde i dalen.

Vi overnatter på et hyggeligt motel i Franz Josef.

Franz Josef - Lake Wanaka - Queenstown

Vi kører mod Queenstown, hvor vi kommer forbi Mount Cook og Mount Tasman på vejen. Via den lille by Haast forlader vi både vestkysten og det frodige, grønne landskab, og bevæger os ind i et bjergområde. Vejen fører os over Haast Pass - langs dette bjergpas ser vi smukke vandfald, bjergsøer og verdens første officielle sted for bungee jumping. 

Vi fortsætter til den smukt beliggende sø Wanaka ved foden af ​​de sydlige alper. Her stopper vi for at strække benene og få noget frokost.

Senere på dagen ankommer vi til Queenstown, der ligger ved søen Wakatipu. Byen er centrum for alle former for actionaktiviteter, og så er der et stort udvalg af restauranter og barer.

Overnatning i Queenstown.

Queenstown

Hele dagen er afsat til oplevelser i, og omkring Queenstown. Her kan du kaste dig ud i alle tænkelige aktiviteter indenfor action-sport og oplevelser i naturen. Prøv fx en Jetboat safari på Dart River, eller deltag i en 4W-drive tur ind i landet til landskab kendt fra Ringenes Herre. Det er også her i byen, at mulighederne for Bungy Jump er utallige. Men her er også stille og rolige aktiviteter, som golf, vandreture og kanosejlads.

Du kan selvfølgelig også slentre rundt i Queenstown for at shoppe og finde et hyggeligt sted til en frokost.

Overnatning i Queenstown.

Queenstown – Te Anau

Vi starter dagen med en superflot køretur ud til Glenorchy langs bredden af ​​Lake Wakatipu. Vi har et hurtigt stop i Glenorchy inden vi returnerer- og kører gennem Queenstown og videre via en fascinerende og dramatisk sidste strækning til byen og søen Te Anau, der er gateway til Milford Sound.

Overnatning Te Anau.

Te Anau - Milford Sound - Te Anau

I dag er der mulighed for at opleve et af højdepunkterne på turen - Milford Sound. Køreturen er en helt fantastisk tur gennem tårnhøje bjerge, forbi spejlblanke søer og flotte vandfald. Milford Sound opleves bedst fra vandsiden, så vi anbefaler du tager med på et 2-timers minikrydstogt, hvor vandfaldene styrter ned i havet fra de stejle bjerge og du kommer tæt på New Zealands dyreliv.

Overnatning Te Anau.

Te Anau – Invercargill

Så kører vi fra Te Anau til Invercargill gennem bølgende landbrugsområder, flotte landskaber og småbyer. Vi fortsætter endnu lidt sydpå til byen Bluff, der er en af de sydligste byer på New Zealands "fastland" og den ældste europæiske bosættelse i New Zealand. Byen er verdenskendt for deres østers og der er også det interessante Bluff Maritime Museum med udstillinger om områdets maritime historie.

Tilbage til Invercargill, hvor E Hayes and Sons' motorcykelbutik har en eminent udstilling af klassiske, gamle motorcykler - ikke mindst Burt Munro's "verdens hurtigste Indian Scout". Der er også par andre spændende bil- og motorcykelmuseer; Classic Motorcycle Museum og Bill Richardson Transport World.

Overnatning i Invercargill

Invercargill – Dunedin

Der venter os endnu en flot køretur, når vi tager langs New Zealands sydligste kyst til Curio Bay, der specielt er kendt for en fossil- eller forstenet skov, der er ca. 180 millioner år gammel. Bugten huser også en guløjet pingvinkoloni. Vi fortsætter gennem Catlins flotte landskaber med øde strande, grotte og flere udsigtspunkter. Vi stopper selvfølgelig undervejs for forfriskninger og hvor der er mulighed for at strække benene og tage nogle billeder til albummet.

Vi tager videre til Dunedin på østkysten for natten. Her ligger den sydligste Harley Davidson-forhandler i verden - den er absolut et besøg værd!

Overnatning i Dunedin.

Dunedin – Mount Cook

Vi starter tidligt, for i dag venter der os en spektakulær køretur op til bjergene fra Dunedin, hvor motorcyklerne er i sit rette element. Undervejs kommer vi forbi Moeraki Boulders, hvor mere end 50 store, runde kampesten ligger på Koekohe Beach.

Vi kører videre mod nordvest og besøger den kæmpestore laksefarm "High Country Salmon Farm" inden vi når Aoreki eller Mt. Cook - New Zealands højeste bjerg med sine mere end 3.700 meter. Her ligger det fremragende Sir Edmund Hillary museum og det er muligt at komme på aftentur og se den hypnotiserende smukke stjernehimmel.

Overnatning nær Mt. Cook.

Mount Cook - Christchurch

Det er vores sidste dag på motorcykel og vi vender tilbage mod østkysten til Christchurch. Vi stopper ved søerne Pukaki og Lake Tekapo for at beundre de fanatiske blå nuancer og vinker farvel til bjergene. Vi kører over den imponerende Canterbury slette med enorme landbrugsområder og slutter motorcykeleventyret, når vi afleverer vores motorcykler hos udlejeren i Christchurch.

Om aftenen er der tid til afslapning eller nyde en hyggelig aften med gruppen og genopleve nogle af de mange episoder og sjove historier fra turen.

Overnatning i Christchurch.

Afrejse fra Christchurch

Det er turens sidste dag, og efter mange spændende oplevelser og hyggeligt samvær, tager vi til lufthavnen og begynder hjemrejsen.

Ankomst til Danmark

Efter en lang tur hjem får vi igen dansk grund under fødderne og drømmer måske allerede om den næste rejse. Vi kan forhåbentlig sige på gensyn til nye motorcykeleventyr.

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Danske guider
  • Flyrejse København - Auckland med flyskifte
  • Flyrejse Christchurch - København med flyskifte
  • Transport i Auckland fra lufthavn til hotellet
  • Transport i Christchurch fra hotellet til lufthavn
  • Udflugt til Cathedral cove
  • Aftenudflugt med underholdning og med Maori Hangi middag i Rotorua
  • Færgetransport fra Wellington til Picton
  • Cruise i Milford Sound
  • Leje af MC
  • Leje af hjelm
  • Ubegrænset antal km.
  • Følgevogn til at transportere bagagen
  • Daglig morgenmad
  • 19 overnatninger på gode moteller/hoteller
    • 2 nætter i Auckland
    • 1 nat i Whitianga
    • 1 nat i Rotorua
    • 1 nat i Tongario
    • 1 nat i Napier
    • 1 nat i Wellington
    • 2 nætter i Nelson
    • 1 nat i Punakaiki
    • 1 nat ved Franz Josef/Gox Glacier
    • 2 nætter i Queenstown
    • 2 nætter i Te Anau
    • 1 nat i Invercargill
    • 1 nat i Dunedin
    • 1 nat ved Mt. cook
    • 1 nat i Christchurch

Prisen inkluderer ikke

  • Tillæg for enkeltværelse 10.900 kr.
  • Benzin og evt. vej-og/eller parkeringsafgifter
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. ordre 295 kr.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Entrér og udflugter som ikke er nævnt under inkl. i turens pris.
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

Om rejsen

Antal deltagere: 
Rejsen gennemføres ved minimum 10 motorcykler.

 

 

 

 

 

TILkøb

  • Auckland Bridge walking
  • Auckland Sky Tower
  • Huka Falls Jet boat tur (ca. 30 min.)
  • Kajak og vandretur i Abel Tasman National Park
  • Helikopter tur over Franz Josef og Fox Glacier (ca. 30 min.)

 

Bestilles og betales hos guiden i New Zealand.
 

 

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
69.990 kr.

Pris for passager er 56.990 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per bestilling på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

Forlæng rejsen

Kontakt