Den store New Zealand-rundrejse

19 dages rundrejse i naturskønne New Zealand fra Nordøen til Sydøen

Med sin blanding af uspoleret natur, spændende maori-kultur og levende storbyer som Auckland, Wellington og Christchurch er New Zealand noget nær det tætteste, man kan komme på Paradis.

På denne rundrejse til Nord- og Sydøen har vi udvalgt det bedste af det bedste og serverer det hele for dig på et sølvfad. Undervejs møder vi maorierne, ser varme gejsere og kolde gletsjere, boblende mudder, grønne regnskove, hvide sandstrande og blå, blå fjorde. New Zealand kaldes ofte for det smukkeste land i verden, og det er ikke uden grund. Hver eneste dag byder på de skønneste udsigter, der brænder sig fast på nethinden i lang, lang tid bagefter.

Rejsen fuldendes af vores erfarne rejseleder, der binder det hele sammen ved at øse ud af sin store viden.

Fra 39.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse

Varighed:
19 dage

Antal deltagere:
Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere (maksimum 24).

Hoteller:
4 stjernede hoteller på hele rejsen

Tilslutningsfly fra Jylland:
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 500 kr./person t/r.

Forlæng din rundrejse:
Ring og hør nærmere

 

Reserver din rundrejse hos din rundrejsespecialist: 

Reserver

Dagsprogram

Dag for dag

  • Dag 1: Afrejse Danmark. Ankomst og overnatning i Dubai
  • Dag 2: Afrejse Dubai
  • Dag 3: Ankomst til Auckland. Byrundtur.
  • Dag 4: Auckland – tid til egne eventyr
  • Dag 5: Auckland og Waitomo Caves
  • Dag 6: Rotorua - hjertet af Maori-riget
  • Dag 7: Vulkaner og Wellington
  • Dag 8: Over Cook-strædet til Sydøen og Blenheim
  • Dag 9: Christchurch
  • Dag 10: Med Tranz Alpine Express til Greymouth
  • Dag 11: Glacier Valley Walk - gletsjervandring
  • Dag 12: Queenstown
  • Dag 13: Arrowstown og vinsmagning
  • Dag 14: Lake Te Anau og Milford Sound-fjorden
  • Dag 15: Fra Invercargill til Dunedin - Sydens Edinburgh
  • Dag 16: Lake Tekapo og stjernekiggeri
  • Dag 17: Christchurch
  • Dag 18: Afrejse fra Christchurch
  • Dag 19: Ankomst Danmark

Afrejse Danmark. Ankomst og overnatning i Dubai

Vi rejser fra Københavns lufthavn om eftermiddagen og lander omkring midnat i Dubai. Da flyet til New Zealand først afgår næste formiddag har vi naturligvis arrangeret et hotelophold meget tæt på lufthavnen, så vi hurtigt kan få vores værelser.

Afrejse Dubai

Efter en god nats søvn og morgenmad skal vi tilbage til Dubai lufthavn for at forsætte rejsen til Auckland i New Zealand. Det er én af verdens længste flyvninger der venter os, men ombord på en Airbus 380 er komforten i top og fuld af forventninger sættes kursen sydover.

Ankomst til Auckland. Byrundtur

Vel ankommet til Auckland bliver vi hentet i lufthavnen og kørt til hotellet. Når vi har sundet os lidt oven på den lange flyvetur, begiver vi os ud på rejsens første eventyr.

På en ca. 3 timers byrundtur skal vi på opdagelse i Auckland, som er en dejlig by med masser af spændende kvarterer og gode shopping-muligheder. De mange skyskrabere i stål og glas er et udtryk for det moderne New Zealand med masser af travle forretningsfolk, men byen er også kendt som City of Sails på grund af de mange lystbåde, vi finder i havnen.

Når byrundturen gennem bl.a. bydelen Parnell og besøget på Auckland Museum er slut, kan vi anbefale en slentretur ved Aucklands levende havnefront.

Auckland - tid til egne eventyr

Hele dagen er afsat til at lære den spændende storby nærmere at kende. Gå en tur gennem byens hovedstrøg Queen Street, slå et smut via havneområdet og tag elevatoren op i Sky Tower, hvorfra I har det store overblik. 

Der er masser af muligheder for at være aktive, fx med en cykeltur i byen eller langs med stranden.

Auckland og Waitomo Caves

Vores store opdagelsesrejse går i dag sydpå, over Bombay Hills og gennem det meget frodige græsland Waikato. Her har vi inkluderet en bådtur, hvor vi skal se de underjordiske drypstenshuler med tusindevis af glødende insekter, der hænger ned fra grottens loft og lyser som en stjernehimmel.

I nærheden af Waikato passerer vi Hobbiton, hvor Tolkiens historier om Bilbo og de andre hobitter blev indspillet til filmen Ringenes Herre. 

Derefter er det tid til at krydse Waikato River, Mamaku Hills og gennem fladt landbrugsland til det berømte geotermiske center i Rotorua.

Rotorua - hjertet af Maori-riget

Hele dagen er sat af til at udforske Rotorua-området, der på alle måder er en syret oplevelse. Når vi går gennem den termiske dal Te Puia, er det nemt at forestille sig, hvordan verden så ud, den dag Jorden blev skabt. Der lugter af svovl, og over alt syder og bobler det fra springende gejsere og plumrede mudderhuller. Det er som om, Jorden har vendt vrangen udad.  

Te Puia er hjemsted for den oprindelige Maori-kultur, og vi skal se, hvordan maorierne arbejder med kunsthåndværk som træskæring og vævning. Teknikkerne er gået i arv fra generation til generation. Vi besøger desuden Kiwi Wildlife Park og får en god introduktion til landets flora og fauna.

Udflugten rundes af med et besøg i The Agrodome, hvor får lejlighed til at overvære fåreklipning og træning af fårehunde.

Om aftenen samles vi til en spændende aften med maorisang og dans, mens vi nyder en traditionel maori-middag.
 

Vulkaner og Wellington

I dag går turen videre sydpå via Lake Taupo, New Zealands største sø. Vi følger søen indtil vi skal igennem Tongariro National Park, hvor de tre vulkaner, Ruapehu, Ngauruhoe og Tongariro, dominerer landskabet.

Senere på dagen fortsætter vi gennem regionerne Levin og Otaki til Wellington, New Zealands hyggelige hovedstad. Byen ligger smukt mellem bakkerne, er fuld af charme og et kulturelt centrum med masser af gallerier, teatre og ikke mindst nationalmuseet Te Papa med udstillinger om maorierne.

Over Cook-strædet til Sydøen og Blenheim

Denne morgen skal vi med bussen til havnen i Wellington og går derefter ombord på færgen, som bringer os over det billedskønne Cook Strædet og gennem det smukke Marlborough Sounds til havnebyen Picton på Sydøen. Den fabelagtige sejltur tager ca. 3 timer.

Vel ankommet til Sydøen fortsætter oplevelserne gennem New Zealands berømte vinregion til vinbyen Blenheim. 
På februar-rejsen overnatter vi i Picton. 

Christchurch

Idag går turen sydover fra Blenheim ad Highway 1 forbi Lake Grassmere og Kaikoura Rangers til Christchurch. På en stor del af turen kan vi nyde den smukke kyststrækning, hvor vi steder kan se sælkolonier på klipperne. Christchurch er New Zealands andenstørste by og blev i 2010 og 2011 ramt af flere store jordskælv, der stadig sætter sit præg på området. Genopbygningen fortsætter for fuld kraft, men der er bestemt stadig mange bygninger og områder, der er et besøg værd. Worchester Street er et mekka for kunstelskere, som her finder masser af værksteder med kunsthåndværk.

Med Tranz Alpine Express til Greymouth

Dagen står i togets tegn! Fra hotellet kører vi med bussen til togstationen for at tage med toget "Tranz Alpine Express" gennem Southern Alps til Greymouth - en strækning fyldt med imponerende og meget naturskønne landskaber med både regnskove og vandfald.

I panoramavogne krydser vi Sydøen fra øst til vest på en strækning på over 200 km på det der kaldes en af de smukkeste togstrækninger i hele verden. De fysiske forhold i de new zealandske Alper gør strækningen til en ingeniørmæssig triumf og et oplevelsesmæssigt mesterværk. Man bliver aldrig træt af at kigge ud af vinduerne!

Vel ankommet til Greymouth bliver der tid til en frokost på egen hånd, inden vi forsætter turen mod Franz Josef (West Coast Glaciers). Undervejs passerer vi Holitika, som er berømt for de grønne jadesten, inden vi når frem til hotellet efter endnu en dag med opvisning i New Zealand autentiske natur.

Glacier Valley Walk - gletsjervandring

I dag er det med at snøre vandreskoene! På en fabelagtig smuk guidet vandretur på Glacier Valley Walk, langs Waiho floden med fantastiske udsigtspunkter over den fascinerende gletsjer, lærer vi om gletsjerfænomenet og nyder de skiftende udsigtspunkter.

Turen bringer os endvidere igennem nogle af de allersmukkeste områder af New Zealand. Gennem det barske Haast Pass og de smukke skovområder i fx Mt Aspiring National Park, forbi Lake Wanaka og langs Kawarau Gorge til Queenstown, New Zealands action-by nummer et. Intet besøg i New Zealand uden Queenstown. Her skal vi bo de næste to nætter.

Queenstown

I dag har vi inkluderet en spændende guidet udflugt, hvor vi bliver kørt langs bredden af Wakatipu søen til Glenorchy. Her venter der en hæsblæsende tur i en Jetboat på Dart River. Nyd farten og den fantastiske udsigt til bjergene, vandfald og skov - det er et rent adrenalinkick! Tilbage på landjorden vandrer vi stille og roligt gennem skoven til den ventende firehjulstrækker, som tager os på en fascinerende tur gennem et smukt landskab, brugt i mange storfilm bl.a. Ringenes Herre.

Eftermiddagen er planlagt til egne eventyr og rejselederen er naturligvis behjælpelig med forslag til aktiviteter. Bungy jump blev "født" i Queenstown ved Kawarau Suspension Bridge, hvor elastikspringet er på over 40 meter. Siden de første spring er bungy jump blevet en hel industri med masser af nye spring. Prøv fx springet fra Nevis platformen, hvor der er intet mindre end 8 sekunders frit fald mod dalbunden! Det er som om, tyngdekræften bliver ophævet og tiden står stille et kort øjeblik. 

Arrowstown og vinsmagning

Vi begynder tidligt og forlader Queenstown for at begive os ud på nye eventyr. Første stop i dag bliver i den nærliggende by Arrowtown, hvor vi skal et tur tilbage i tiden på det lokale museum, Lakes District Museum. Det omfattende museumskompleks huser 3 historiske bygninger og den fascinerende udstilling præsenterer et autentisk billede af den tidlige Maori, de europæiske landboers hårde og banebrydende dage og ikke mindst den spændende "guldstrømsalder" fra midten til slutningen af 1800-tallet.

Turen fortsætter til én af landets mange vingårde, og vi beriges med en masse historier om vinproduktion og skal naturligvis også smage på de liflige dråber.

Langs Lake Wakatipu og via Kingston skal vi videre til Te Anau. Undervejs passerer vi en række spejlblanke søer og bjerge, der stille forsvinder i horisonten. Den naturskønne rute fortsætter gennem bjergene og sidst på eftermiddagen er vi fremme ved vores hotel, der ligger tæt ved den smukke Lake Te Anau.

Om aftenen mødes vi til en fælles middag i hotellets restaurant.

Lake Te Anau og Milford Sound-fjorden

Langs Lake Te Anau op mod Milford Sound i Fiordland National Park findes noget af den smukkeste natur i landet. Nationalparken er på størrelse med Jylland, og der er masser af helt uberørt natur, hvor flora og fauna stortrives. Vi forkæles med bjergtagende udsigtspunkter og kører gennem Homer tunnelen, der tog næsten 20 år at bygge. Ved Milford Sound venter en smuk sejlads ind i hjertet af Milford Sound. Nyd denne smukke fjord og oplev forunderlige Mitre Peak med brusende vandfald og majestætiske klipper, der rejser sig mere eller mindre lodret op fra vandet. Når båden slukker motoren og ligger stille, kan vi kun høre naturens lyde. Det er bare at åbne alle sanser og suge indtrykkene til sig. Vi nyder en dejlig picnic frokost ombord på båden.

Turen i dag bringer os siden yderligere sydpå til Invercargill, den sydligst beliggende by i New Zealand.  Efter en skøn, men lang dag ankommer vi til hotellet.

Fra Invercargill til Dunedin - Sydens Edinburgh

Med vores bus fortsætter vi idag til den charmerende by Dunedin. De første indbyggere i Dunedin var skotterne, der gjorde den berømt som ”Edinburgh of the South”. Det ses tydeligt på arkitekturen, der minder betænkelig meget om Edinburghs georgianske skyline. 

Området bliver populært kaldt New Zealands Øko-hovedstad. Hele området er domineret af den smukkeste natur krydret med fascinerende kulturhistorie, og ikke mindst et spændende dyreliv inklusiv nogle af de sjældne pingvinarter og de majestætiske Albatrosser. 

I Dunedin venter der os endnu en spektakulær sejltur, når vi stævner ud for at nyde de enorme naturkræfter og ser nærmere på dyrelivet fra søsiden. Er vi heldige, vil delfiner boltre sig i nærheden af båden.

 

Lake Tekapo og stjernekiggeri

Vi fortsætter i dag op langs kysten og får endnu flere naturoplevelser, dels fra vores bus og dels når vi gør stop undervejs. Dagens mål er den idylliske Lake Tekapo, en turkis smeltevandssø, som genspejler de omkringliggende bjerge. Vi tjekker ind på vores dejlige hotel, og eftermiddagen kan nydes med kop god kaffe eller et glas vin samtidig med, at den storslåede natur sætter sig på nethinden. Eller snør vandreskoene og tag en tur i eget tempo til fx den enkle stenkirke Church of the Good Shepherd, der ligger i perfekt harmoni med de smukke omgivelser.

Om aftenen mødes vi til en spektakulær oplevelse! Kom med på den berømte observatorietur på Mt. John. Vi tilbringer aftenen sammen og opdager, hvad den sydlige himmel har at byde på, og oplever spændingen ved at se dybt ind i atmosfæren med de kraftfulde teleskoper. Når stjernerne er skjult for det blotte øje, tager vi på en rejse bag lukkede døre og får et glimt af, hvordan et liv som astronom er.

Efter et par timer blandt stjernerne vender vi tilbage til hotellet.

Christchurch

Vi fortsætter i dag i kuperet terræn og via bjergpas tilbage til Christchurch. Undervejs passerer vi flere broer, bl.a. New Zealands længste bro, Rakaia Bridge. Vel ankommet er resten af dagen tid på egen hånd. En tur med sporvognen er en god måde at opleve byen på, eller besøg den botaniske have, der gemmer på planter fra alle verdenshjørner. 

Afrejse fra Christchurch

Det er turens sidste dag og efter mange spændende oplevelser bliver det i løbet af eftermiddagen tid til at sætte kursen mod lufthavnen, hvor der er afrejse fra først på aftenen.

Ankomst til Danmark

Efter en begivenhedsrig rejse i naturskønne New Zealand sætter vi atter benene på dansk jord.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Dubai - Auckland / Christchurch - Dubai - København
  • Dansk rejseleder
  • 1 hotelovernatning i Dubai
  • 15 hotelovernatninger i New Zealand
  • Daglig morgenmad
  • 1 x frokost
  • 2 x middag
  • Al transport ifølge programmet
  • Entre til Waitomo Caves
  • Entre til Te Puia - Maori Arts & Crafts Institute
  • Entre til Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park
  • Agronome Sheep Show
  • Maori middag og koncert
  • Færge fra Wellington til Picton
  • Tranz Alpine togtur fra Christchurch til Greymouth
  • Gletsjervandring på Franz Josef
  • Dart River Wilderness Safari
  • Cruise ved Milford Sound  

Prisen inkluderer ikke

  • Tillæg for enkeltværelse fra 8.990 kr.
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. ordre, 125 kr.
  • Drikkevarer
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører
  • Øvrigt, der ikke er nævnt i "Prisen inkluderer"

Om rejsen

Maksimum 24 deltagere på rejsen.

ekstra oplevelser

Forlæng din rejse med et ophold i Sydney. Kontakt din rejsespecialist og få et tilbud.

Reserver

Afrejsedatoer

-
Max. 24 deltagere
39.990 kr.

Angivne priser er inklusive rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.

Tilslutningsfly fra Jylland:
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 500 kr. pr. person t/r.

Kontakt