Det Nordlige Irland

8 dages kør-selv ferie i det nordlige Irland

8 spændende dage. Turen tager jer nordpå gennem Belfast, forbi de berømte Giants Causeway over Derry/Londonderry og igen sydpå til Donegal og tilbage til Dublin. Et eventyr spækket med oplevelser.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Irlands storslåede landskaber.

Fra 4.825 kr.
pr. person i dobbeltværelse B&B 7 nætter i højsælsonen med morgenmad samt 8 dages billeje

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
770 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dublin Airport - Belfast (160 km)

Fra lufthavnen kører I nordpå mod Belfast. Gør stop ved det spændende fortidsminde Newgrange, der er ældre end Stonehenge. Newgrange er faktisk over 5.000 år gammel og har formodentlig været et tempel af både religiøs, spirituel og ceremoniel betydning.

Længere nordpå kan I besøge Hillsborough Castle & Gardens, en af de fornemste og mest historisk interessante bygninger i Nordirland. Det er også det officielle residence for den britiske Royal Familly, når de besøger Nordirland. Her kan I besøge de fine 'State Rooms' med udstillinger fra 'The Royal Collection', og høre historier om de mange fornemme gæster, der har boet på slottet. Entréen til slottet giver også adgang til haverne, hvor I kan besøge Granville Garden, Lady Alice's Temple, the Ice House, Quaker Burial ground og Moss Walk. Man kan også nøjes med at købe billet til haverne.

Fortsæt til Nordirlands hovedstad Belfast og brug resten af dagen på at slentre rundt i byen for at fornemme pulsen. 

Overnatning i Belfast.

Belfast

Brug hele dagen i Belfast. Byen er opdelt i fire kvarterer: The Gaeltacht Quarter, The Cathedral Quarter, The Queens's Quarter og Titanic Quarter, og hver bydel har sin egen karakteristik, men fælles er irernes naturlige charme og imødekommenhed - selv om de rent faktisk er englændere.

Når man er i Belfast, må man naturligvis besøge museet Titanic Belfast. Skibet Titanic blev bygget i Belfast på Harland & Wolff skibsværft i 1912, og museet ligger ved side af Titanic Slipway, tegnestuen og værftet. Titanic Belfast fortæller historien om skibet, fra hendes undfangelse i Belfast tidligt i 1900-tallet, over konstruktionen og til den skæbnesvangre jomfrurejse, der førte skibet ind i verdenshistorien. Turen gennem museet fører jer gennem ni gallerier med interaktive udstillinger, undervandsoplevelser, skibsdæk og -kahytter. Alene museumsbygningen er speciel med sin unikke arkitektur.

En anden seværdighed er Cumlin Road Gaol fra 1800-tallet. Her kan I tage turen fra tunnellen der forbinder retsbygningen på den anden side af vejen til hængningscellen, guvernørens kontor, hospitalet og kirkegården. Hvis det bliver for makabert kan i fortsætte til Ulster Museum i Botanic Gardens med alt fra dinosaurer til moderne kunst. Og der er gratis adgang. 

Overnatning i Belfast.

Belfast - Derry (200 km)

Den ægte Causeway Coastal Route-oplevelse begynder, når I forlader Belfast. Kør til havnebyen Carrickfergus, hvor første stop er Carrickfergus Castle, en af Irlands best bevarede middelalderbygninger. Det blev påbegyndt i 1177 og har spillet en vigtig militær rolle frem til 1928. Gennem årene har fortet være belejret af både skotter, irere, englændere og franskmænd.

Videre østpå mod den smukke kyststrækning Islandsmagee hvor næste stop er The Gobbins Cliff Path, en fascinerende sti der hænger faretruende ud fra basaltklipperne over det brusende irske hav. Den dramatiske og udfordrende sti passerer også over en hængebro, gennem huler og ad trapper og tunneller. Her vil I både høre og føle vinden og dønningerne der slår ind mod kysten under jer. Der er også et spændende besøgscenter og en sti på klippetoppen. Bemærk, at der skal bestilles tid på forhånd på deres hjemmeside.

Fortsæt langs den smukke kyst til Carrick-a-Rede Island, hvor I kan få en nervepirrende oplevelse ved at besøge øen, der kun er forbundet til fastlandet med en hængebro 30 meter over det brusende hav. Broen blev oprindeligt bygget af laksefiskere, omend den idag er mere fast i det. Når I først har passeret Carrick-a-Rede Rope Bridge får I til gengæld en helt fantastisk oplevelse på toppen af klippeøen. Kør evt. forbi Ballintoy Harbour små 4 km derfra. Havnen har en fantastisk naturlig beliggenhed og har været brugt som location i tv-serien Game of Thrones. 

Dagens sidste oplevelse idag er Giant's Causeway, et geologiske vidunder, der har lagt navn til ruten. Giant's Causeway ligger i et usædvanligt smukt område og er det eneste UNESCO Verdensarv i Nordirland og Storbritanniens fjerde største naturlige under. Området har ca. 40.000 sammenhængende basaltsøjler og er resultatet af et vulkanudbrud for mange millioner år siden. Den længste søjle er ca. 12 meter høj og langt de fleste er sekskantede.

Overnatning i Derry.

Derry

Derry - eller Londonderry - er Irlands eneste tilbageværende by med en bymur er går hele vejen rundt om den indre by. Muren blev bygget i starten af 1600-tallet og er ca. 1,5 km i omkreds og danner en herlig spadseretur rundt om den indre bydel. Tag evt. en guidet rundtur på muren og hør om den dramatiske historie om 1600-tallets brutale belejring, sultende borger og buldrende kanoner. Slut af med en tur over Peace Bridge til Ebrington Square og The Walled City Brewery.

Et andet berømt bygningsværk er St. Columb's Cathedral, der var den første katedral, der blev bygget efter reformationen. Også den smukke Guildhall i neo-gotisk stil er værd at kigge på og har en særdeles spændende historie. Et andet ikonisk bygningsværk er den nye Peace Bridge fra 2011, der blev bygget som en del af byens foryngelsesprogram. Broen er spektakulær og forbinder floden Foyle's to bredder.

På The Tower Museum kan I høre om La Trinidad Valencera, den Spanske Armada's fjerdestørste skib, der gik på grund ud for Derry i 1588. Først 400 år senere blev skibet opdaget af dykkere fra den lokale dykkerklub. 

Ved Derry mødes de to spændende kystvejen, The Causeway Coastal og The Wild Atlantic Way, så hvis I fristes til en køretur i den smukke og dramatiske natur, er der masser af muligheder. 

Overnatning i Derry

Derry - Donegal (180 km)

Fra Derry kører I mod Donegal gennem det smukke Inishowen Peninsula. Denne smukke køretur langs kysten byder på mange enestående udsigter, f.eks. Slieve Snaght, som er Inishowens højeste punkt, og Knockamanty Bends, hvor I bør stille på toppen af en klippe og nyde udsigten over Five Fingers Strand.

Fortsær vestpå til Glenveagh National Park, Irlands største nationalpark. Glenveagh er et næsten skræmmende smukt landskab med rå bjerge, uberørte søer, brudende vandfald og eventyrlig egeskov i hjertet af Derryveagh Mountains i det nordvestlige Donegal. Midt i parken ligger Glenveagfh Castle,m der blev bygget som et jagtslot sidst i 1800-tallet.  Slottets have regnes for et af Irlands ekseptionelle mesterværker indenfor havebrug. I parkens Visitor Center ken I få brochurer over de forskellige stier i parken.

Fortsæt turen af The Wild Atlantic Way, der strækker sig 2500 km langs Irlands vestkyst fra Mail Head i Donegal til Kinsale ved Cork, og er det ene fascinerende skue efter det andet. Kør evt. helt ud til Glencolmbcille, og besøg Glencombcille Folk Village, en stråtækt kopi af en typisk landsby, der giver et billede af livet i de forrige århundreder. Landsbyen ligger på en skråning  med udsigt over den sandede Glen Bay Beach i det sydvestlige Donegal. 

Overnatning i Donegal.

Donegal - Dublin (225 km)

Kør mod Dublin. Undervejs kan I gøre holdt ved Ulster American Folk Park i Castleton lige uden for Omagh. Det er et frilandsmuseum, der er bygget over den historiske forbindelse mellem Ulster og Amerika, baseret på udvandringen fra Ulster i 17- og 1800-tallet. Museet levendegør fortællingen om den irske emigration til Amerika. Følg sporet fra de stråtækte hytter i Ulster, ombord på emigrantskibet til træhytterne i Amerika yderste front. Ofte går der personer rundt i tidstypiske kostumer og viser håndværk eller fortæller historier om udvandringen og livet 'i gamle dage'. 

Alternativt kan I lægge vejen syd om Lower Lough Erne og besøge de spektakulære grotter i Marble Arch Caves Global Geopark. Her finder I en  af Europa's finest "showcaves" hvor en guidet tur tager jer rundt i en fascinerende verden af underjordiske floder, vandfald, snoede passager og 'højloftede' grotter. Og ud over de dramatiske grotter byder geoparken på noget af Nordirlands fineste landskab.

Overnatning i Dublin.
 

Dublin

Velkommen til Irlands hovedstad. Dagen bruges på at udforske denne pulserende storby, som har noget for en hver smag; shopping, kulturelle seværdigheder, historiske oplevelser og en herlig pubkultur.

Besøg fx shopping-gaderne Henry Street og O’Connell Street, nyd en øl på bryggerimuseet Guinness Storehouse, bliv klogere på whiskeyens historie på Old Jameson Distillery, bliv overvældet af den smukke arkitektur og det imponerende bibliotek på Trinity College og nyd en guidet tur på Glasnevin Cemetery, der ikke er nær så kedelig som det lyder.

Dublin har et væld af seværdigheder og attraktioner, så det er med at vælge fra, så I får det bedste med. Dagen kan evt. afsluttes i byens forlystelseskvarter Temple Bar, hvor mange pubber og restauranter byder sig til, ofte akkompagneret af 'live music'. 

Er man til en mere stille og fredelig aften er The Church et godt tilbud. Den gamle kirke har en afslappet og uformel Bar & Brasserie i stueetagen, mens deres Gallery Restaurant byder på fremragende mad i specielle og flotte omgivelser, ikke mindst det smukt restaurerede orgel, der blev benyttet ved Alfred Guiness's bryllup i 1761.  

Overnatning i Dublin

Dublin - afrejse

Brug den sidste tid i Dublin på sightseeing eller shopping, inden turen går til lufthavnen. Eller bestil et par ekstra overnatninger i Dublin, så der er tid til at udforske byen rigtigt.

kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 4.825 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 overnatninger på B&B inkl. irsk morgenmad
  • 8 dages billeje

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
     

Om prisen

  • Prisen gælder i perioden juni til og med september
  • Lavere priser før og efter højsæsonen

 

Om rejsen

3-stjernede hoteller ligger oftest i byområdet, mens B&B oftest vil være i omegnen af byen.

2 overnatninger i Belfast
2 overnatninger i Derry
1 overnatning i Donegal
2 overnatninger i Dublin 

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten den anden vej, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Belfast, Derry eller Dublin eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo: Northern Ireland

Reservation direkte hos Abbey Ireland: Elisa Munaro, FIT Market Executive - Abbey Ireland

Contact: +353 1 6486231 eller +353 1 6486100, elisam@abbey.ie.  Website: www.abbeytours.ie

Northern Ireland er baseret på 

  • 2 nights Belfast
  • 2 nights Derry
  • 1 night Donegal
  • 2 nights Dublin

Hotelkategori: B&B eller Hotel (3*). Angiv kategori tydeligt på bookingen. MUP 25%.

Nettopriser ( € ) 2019 pr. person i dobbeltværelse:
B&B:
JAN-MAJ & OKT-DEC 359 € ● JUN-SEP 406 €
3* Hotel: JAN-APR & OKT-DEC 399 €, MAJ-SEP 455 €

+ AVIS grp A 1990 kr.

OBS: Vær opmærksom på regler for lejere på 75 år eller mere samt at gyldigt internationalt kreditkort i lejerens navn skal fremvises ved afhentning af bilen. Avis Irland accepterer ikke debetkort (Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard Debit, Maestrocard. Se AVIS betingelse!!!


Book online hos Abbey Tours:        https://bookings.abbey.ie/         
Login: FDMTravel. Password: FDM001