Nordirlands Fantastiske Kyst

8 dages kør-selv-forslag i nordIrland

Nordirlands "Causeway Coastal Route" fra Belfast til Derry byder på attraktioner som Giant's Causeway, Gobbins Cliff Path og Carrick-a-Rede Rope Bridge. Ruten siges med rette at være en af Europas smukkeste ruter og denne ottedagsrejse fører jer igennem nogle af de mest betagende naturområder i Nordirland, krydret med charmerende kystbyer, mytiske slotte, historiske attraktioner og imponerende udsigter.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Irlands storslåede landskaber.

Fra 4.495 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 7 nætter med morgenmad samt 8 dages billeje

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
1.000 km

Nordirlands yer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

velkommen

 

FDM travels kør-selv ferie er et oplæg til hvordan en 8-dages tur kan forløbe. FDM travel reserverer jeres overnatninger, men dagene fylder I selv efter egne interesser og temperament. I det følgende har vi givet et forslag til hvordan turen kan se ud og vi har fremhævet nogle seværdigheder og attraktioner vi synes er interssante. Men måske har I helt andre interesser. Vi anbefaler, at I med et godt kort og en guide over området forbereder jer godt hjemmefra, så I udnytter dagene bedst.

God tur!

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Ankomst til Dublin 
Dag 2: Dublin til Belfast 
Dag 3: Belfast til Ballymena 
Dag 4: Ballymena til Portrush 
Dag 5: Portrush til Derry 
Dag 6: Derry til Enniskillen 
Dag 7: Enniskillen til Dublin 
Dag 8.: Afgang fra Dublin 

Ankomst til Dublin

Velkommen til Irlands største by, Dublin. Brug dagen på at udforske denne pulserende storby, som har noget for en hver smag; uanset om I ønsker luksuriøs storbyshopping, historiske oplevelser eller vil udforske den irske pubkultur. Besøg fx shopping-gaderne Henry Street og O’Connell Street, nyd en øl på bryggerimuseet Guinness Storehouse, bliv klogere på whiskyens historie på Old Jameson Distillery eller bliv overvældet af den smukke arkitektur på Trinity College.
Overnatning i Dublin-området

Dublin til Belfast

Start dagen tidligt for at have god tid til at opleve den sceniske natur, som kendetegner Mourne regionen, der danner rammen om dagens rejse. Gå på opdagelse i den historiske by Downpatrick, hvor Saint Patrick Centret og den imponerende Down Katedral absolut er et besøg værd, eller udforsk Castle Ward; en smuk 300 hektar stor slotsejendom, hvis uovertrufne placering giver en smuk udsigt over floden, Strangford Lough.

Vil I derimod væk fra den slagne vej, så kan den mystiske Ballynoe Stone Circle være et alternativ. Dagens rejse slutter i Belfast med arkitektoniske perler, kulturelle attraktioner og spændende restauranter.
Overnatning i Belfast-området.

Belfast til Ballymena (50 km)

Den ægte Causeway Coastal Route-oplevelse begynder når I forlader Belfast. Kør forbi havnebyen Carrickfergus og østpå mod den smukke kyststrækning ved Islandsmagee-halvøen. Dagens højdepunkt for de modige er Gobbins Cliff Path; en gammel gangsti, som hænger faretruende ud fra basaltklipperne 10 m over det brusende irske hav. Her kan I nyde spektakulære udsigter og et spændende dyreliv. Turen kan krydres med en sejltur fra Ballylumford, der tager jer helt tæt på klipperne og Nordirlands eneske koloni af de charmerende lunder (søpapegøjer).

 Efter disse dramatiske oplevelser kan I fortsætte1 til den travle by Larne og slappe af med en god frokost på den historiske 'Andy's Bar', og I vil også få en forsmag på området The Nine Glens of Antrim (Antrims ni dale), som er fyldt med pittoreske kystbyer, frugtbare skove, rå bjerglandskaber, charmerende kirker og masser af folklore. Her finder I bl.a. det hjemsøgte Ballygally Castle, Glenarm Castle, der lokker med en rigtig 'creamtea', eller Carngunnock Country Park, som er et paradis for naturelskere. Byen Ballymena er med et stort udvalg af butikker, restauranter og attraktioner en perfekt afslutning på jeres første dag på Causeway Coastal Route.

Overnatning i Bellymena-området

Ballymena til Portrush (50 km)

Glæd jer til en begivenhedsrig dag i hjertet af Glens of Antrim, hvor I vil opleve nogle af rejsens absolutte højdepunkter. Få den fulde oplevelse af dette majestætiske område ved et besøg i Glenariff Forest Parks og stop også ved et af Nordirlands mest ikoniske områder, The Dark Hedges; landevejen, der indrammet af sammenflettede træer mest ligner noget fra et eventyr og da også ingår i tv-serien Game of Thrones.

Carrick-a-Rede rope-bridge er derimod en nervepirrende oplevelser, når I krydser den gamle hængebro 30 meter over knusende bølger og The Giants Causeway med de 40.000 naturskabte søjler, er endnu et 'must see'. Giant's Causeway er på UNESCO's Verdensarvs liste og opstod formentlig ved et vulkanudbrud for 60 millioner år siden.

Herfra kan I lægge turen for The Old Bushmill Distillery i den lille landsby Bushmill. Her ligger Irlands ældste  arbejdende distilleri, og hvor det er muligt at få en rundtur på distilleriet, der afsluttes med en lille smagsprøve.

Dagens sidste stop inden Portrush bør være ruinen Dunluce Castle, der på dramatisk vis balancerer på en klippetop med udsigt til én af de smukkeste solnedgange, man kan opleve.

Overnatning i Portrush-området.

Portrush til Derry

Den charmerende kystby Portstewart opfordrer med sin smukke strand, grotter og spændende landskaber til at bruge formiddagen på en lang vandretur.  Ved frokosttid kan i lægge vejen forbi universitetsbyen Coloraine, hvor I passende kan besøge én af de tidligste bosættelsespladser i Irland ved Mountsandel.

Dagen byder også på Mussenden Temple, et romersk inspireret bygningsværk fra 1785, der ligger i smukke omgivelser nær Castlerock i County Londonderry. Templet balancerer højt på klipperne, ca. 40 m over havet, hvorfra I har fantastisk udsigt over kysten. 

Videre til Binevenagh Mountain, som er et 'Area of Outstanding Natural Beauty', og har I mod på en skrap lille vandretur kan I nyde nogle helt fantastiske udsigter fra toppen af Binevenagh.

Dagen slutter i fæstningsbyen Derry, som er en de bedste bevarede 'walled cities' - byer omkranset af en bymur. Byen er en labyrint af hyggelige gader med mange pubber og restauranter, og er en af Irlands mest attraktive kulturelle byer. Mest imponerende er bymuren, der blev bygget under Kong James I. for ca. 400 år siden. Demn er ca. 1,5 km i omkreds og nogle steder opp til 10 m tyk. 

Overnatning i Derry

Derry til Enniskillen (90 km)

I dag går turen nordpå til halvøen Inishowen, der, udover 100 forskellige fuglearter, også siges at være hjem for sagnomspundne væsner, så som feer. Halvøen er et af Europas fredede naturområder (European area of Conservation), og det rå og bjergfyldte landskab byder på fantastiske kyststrækninger og strande og bugner desuden af historiske seværdigheder.

Når I har udforsket denne fantastiske del af Irland, så fortsæt sydpå mod byen Enniskillen, hvor i skal tilbringe aftenen. På vejen kører I igennem County Fermanagh, som er et paradis med små øer og isolerede bugter omringet af et grønt tæppe af marker og kuperede bakkelandskaber. 

Overnatning i Enniskillen

Enniskillen til Dublin (165 km)

Sidste etape af jeres rejse, som tager jer tilbage til Dublin, går igennem regionen Boyne Valley, der er spækket med historiske landemærker og monumenter fra forskellige perioder af Irlands fascinerende historie. Udforsk de underjordiske passager ved Newgrange eller besøg det legendariske Hill of Tara, højsæde for de gamle keltiske konger.

Hvis man er interesseret i historiske slag, så er Oldbridge House, hvor et af de vigtigste slag i Irlands historie mellem katolikker og protestanter fandt sted, et stop værd. Dagen afsluttes i Dublin, hvor I kan nyde en afslappende drink i det historiske område, Temple Bar.
Overnatning i Dublin området

Afgang fra Dublin

Som en dejlig afslutning på jeres rejse kan I bruge et par timer på at døse rundt i Dublin og indtage byens hyggelige atmosfære, inden I sætter afsted mod lufthavnen.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 4.495 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 hotelovernatninger
  • Billeje

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter

 

Om rejsen

Standard, fra 4.495 kr.
pr. person i dobbeltværelse
 

1 overnatning i Dublin området
1 overnatning i Belfast området
1 overnatning i Ballarea området
1 overnatning i Portrush
1 overnatning i Derry
1 overnatning i Enniskillen
1 overnatning i Dublin området

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten omvendt, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Belfast eller Dublin eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo: Coastal Causeway

Reservation direkte hos Abbey Ireland: Elisa Munaro, FIT Market Executive - Abbey Ireland

Contact: +353 1 6486231 eller +353 1 6486100, elisam@abbey.ie.  Website: www.abbeytours.ie

Coastal Causeway er baseret på 

  • 1 night Dublin 
  • 1 night Belfast 
  • 1 night Ballymena
  • 1 night Portrush
  • 1 night Derry
  • 1 night Enniskillen
  • 1 night Dublin

Hotelkategori: B&B eller Hotel (3 eller 4*). Angiv kategori tydeligt på bookingen. MUP 25%

Priser ( € ) 2018 pr. person pr. nat i dobbeltværelse:
3*/4* Hotel: 
april, maj, oktober 419 €, Juni, juli, august 449 €, september 419 €

OBS: Vær opmærksom på regler for lejere på 75 år eller mere. Se AVIS betingelse!!!


Book online hos Abbey Tours:        https://bookings.abbey.ie/         
Login: FDMTravel. Password: FDM001



Motorveje i Irland er betalingsveje, der betales ved anlæg eller online.
OBS: M50 rundt om Dublin kan kun betales online
 på dette link https://www.eflow.ie/i-want-to/pay-a-toll/  senest kl. 20 den efterfølgende dag eller via "M50 Quick Pay" app'en. 
En almindelige personbil koster pt € 3.10