Bjergvejen Trollstigen

Kør på den spektakulære Trollstigen-bjergvej

Med 11 hårnålesving er Trollstigen en spektakulær vejstrækning, både pga. af naturen der omgiver vejen og ingeniørkunsten, der skulle til for at få den bygget. Hold tungen lige i munden og start køreturen op gennem hårnålesvingene, hvor du på toppen bliver belønnet med imponerende udsigtspunkter. På toppen er der et stort parkeringsområde, hvor du kan stoppe. Her er en cafe, souvenirbutik og ruter til flere udsigtspunkter.

Natur og ingeniørkunst

Da vejen åbnede i 1936, havde det taget hele 8 år at bygge den, blandt andet fordi man flere steder måtte hugge vejen ind i fjeldsiden, samt bygge en længere stenbro over et vandfald.

På toppen er der lavet flotte udsigtspunkter, som giver en god udsigt over den dramatiske vej, fjeldene og dalen som omgiver den. Fjeldene er højest mod vest, hvor de når 1.700 m.o.h.

OBS! Vejen er lukket om vinteren grundet store snemængder.

Trollstigen er en del af hovedvej 33, som lidt længere syd for passerer Gudbrandsjuvet, som er en dyb kløft med et flot vandfald. Fortsætter du lidt længere sydpå kommer du til Geiranger, som regnes blandt de smukkeste fjorde i Norge.
 


"Trollstigen er med sin imponerende natur og ingeniørkunst en rejse værd i sig selv!"

- Kenneth, Norge-rejsespecialist i Vejle


Kort

Vis på kort