Joan - Odense

Joan - rejsespecialist

Jeg havnede i rejsebranchen ved et tilfælde, men i dag kan jeg slet ikke forestille mig at lave andet. Når jeg er ude og rejse, sørger jeg for at få fyldt ”oplevelseskontoen” op til bristepunktet, som jeg flittigt bruger i mit arbejde og deler med venner og familie. Men også den del af arbejdet, der er med at få tingene til at gå op i en højere enhed, så mine kunder får den bedst mulige rejse - det betyder meget for mig.

Der findes så mange skønne steder rundt omkring i verden, men jeg må nok indrømme, at jeg har tabt mit hjerte til Australien. At afslutte dagen med snorkling fra sejlbåd og derefter et glas køligt hvidvin i hånden til lyden af bølgeskvulp og en let brise i håret, mens solen går ned over Whitsundays - det er bare livet.

Jeg elsker at komme ud og opleve noget, men rejseformen afhænger lidt af destinationen. Storbyferie i Europa er fantastisk, hvor jeg kan bruge det meste af min dag på at gå rundt i gaderne og kigge på små sjove butikker eller museer. Men en kør-selv ferie i fx Australien, hvor jeg kan komme længere omkring og stoppe undervejs, når jeg får øje på noget spændende – det giver mig ofte de bedste oplevelser.

Nogle af mine største oplevelser:

 

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Odense

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt