Fleischmarkt i Wien

besøg Wiens ældste restaurant

Da wienerne godt hjulpet af polske hjælpetropper endegyldigt havde slået den tyrkiske besættelseshær tilbage i 1683, udviklede Wien sig til stærk og central handelsby med orienten. Handelsfolk fra det nære og fjerne orient slog sig ned for kortere eller længere tid og prægede byens udvikling markant. I dag finder du stadig masser af små butikker omkring og ved pladsen Fleischmarkt i Wiens middelalderby.

Restauranten Griechenbeisl er formentlig byens ældste restaurant og har stærke tråde tilbage, også til en af pestperioderne. Kig ind i restaurantens foyer og se ned i det tilgitrede kælderrum, hvor pesttidens Augustin sidder og "synger" sin kendte Ach, Du lieber Augustin, alles ist hin.

Kort

Vis på kort

Oplev Wien - Skab din egen historie