Haas-Haus i Wien

shopping, udsigt og gourmet

På den velærværdige plads overfor Stephansdom i Wiens middelalderby ligger et marmorgrønt hus, Haas-Haus, som spejler den gamle domkirke i sine imponerende vinduespartier. Det vakte umanerlig megen opsigt, da Haas-Haus blev opført af Østrigs kendteste arkitekt, Hans Hollein. Gå roligt ind og shop løs, for her holder den spanske butikskæde Zara til. Og er du ikke lige til tøj, så tag elevatoren op på syvende og nyd en supergourmetmiddag i den legendariske restaurant Do&Co eller bare en melange i caféen. Fra begge steder er der en formidabel udsigt til Stephansdom og pladsen rundt om.

Kort

Vis på kort