Oberes Belvedere i Wien

et slot med udsigt

I Oberes Belvedere kan du ikke bare svælge i slottets rendyrkede barokindretning. Paladsområdet er bygget af Prins Eugen af Sovoyen omkring 1671. Faktisk er slottet berømt for at huse verdens største samling af den legendariske kunstner, Gustav Klimt. Du finder blandt andet det berømte maleri, Der Kuss, som betyder "Kysset", på museet. Det kender du højest sandsynligt fra utallige gengivelser i bøger og på plakater. Før du spadserer ned gennem det terrasseformede parkanlæg til barokmuseet Unteres Belvedere, skal du give dig tid til at kigge ud over Wien. Udsigten herfra serverer simpelthen Wien fra sin allerbedste side. Har du næsen ude efter flere spændende muséer, så tag til Museumsquartier, hvor blandt andet Leopoldmuseet ligger. 

Kort

Vis på kort