Oplev en autocamper

Kom og besøg vores autocamper

Overvejer du en kør-selv-ferie i USA eller Canada i en autocamper?

En ferie i en autocamper i USA og Canada betyder frihed til ikke blot at rejse gennem landskaberne, men at leve i dem, uden at gå ned på komfort. Uanset om I er et par, en familie eller venner, så er en autocamper  ideel til en kør-selv-ferie i USA og Canada. I er midt i naturen med storslåede nationalparker, åbne vidder og fantastiske panoramaer – og jeres bagage, køkken og soveværelse følger med uanset hvor I bevæger jer hen. Og I bestemmer selv tempoet, og hvor langt I vil køre.

Vi tager nu på roadshow rundt i Danmark, hvor vi kommer til alle vores 8 butikker med en autocamper C25. Kom og oplev autocamperen, se hvordan det ser ud og er indrettet og hvilke mange faciliteter, det har. Og få gode råd og tips til din kør-selv-ferie i en autocamper i USA og Canada af en af vores erfarne rejsespecialister.

Her kan du opleve en autocamper

Vi kommer rundt på nedenstående adresser og tidspunkter:

  • 24. februar kl. 13:00 – 18:00: Viborg, Dumpen 23
     
  • 25. februar kl. 13:00 – 18:00: Aalborg, Gammel Havn 1
     
  • 26. februar kl. 13:00 – 18:00: Aarhus, Store Torv
     
  • 27. februar kl. 13:00 – 18:00: Vejle, OBS - ny adresse, Strandgade 20 (ved Føtex)
     
  • 28. februar kl. 13:00 – 18:00: Odense, Gråbrødre Plads

     
  • 1. marts kl. 10:00 – 16:00: København, USA-rejsemessen i Docken, Færgehavnsvej 35
    Læs mere om vores store USA-rejsemesse og køb billet her


     
  • 3. marts kl. 13:00 – 18:00: Roskilde, Hestetorvet
     
  • 4. marts kl. 13:00 – 18:00: Næstved, Kattebjerg 3
     
  • 5. marts kl. 13:00 – 18:00: Kgs. Lyngby, Firskovvej 32
     

OBS: Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til roadshowet, du kan blot møde op.

Information om autocamper C25

CRUISE AMERICA C25 - perfekt TIL FAMILIEN

C25 er en mellemstørrelse autocamper med plads til 5 personer. Autocamperen fra Cruise America er perfekt til familier med børn. Modellen har fine sovepladser og er den mest populære blandt de 4 autocamper modeller fra Cruise America.

En af de store fordele ved C25 modellen er, at den rummer brændstof nok til 800 kilometers kørsel. Det er virkelig en fordel, når du skal køre gennem de store nationalparker i USA. Modellen har også store og lettilgængelig opbevaringsrum til bagagen. Den er let at køre og har høj sikkerhed.

C25 - INDRETNING

Bagerst i C25 modellen er en dobbeltseng, og der er plads til 2 personer over førerkabinen. Og så kan spisepladsen slås ned og det giver yderligere en soveplads. Om dagen kan sovepladserne slås ned, så der bliver ekstra plads til at bevæge sig rundt inden for i autocamperen. Ligesom de andre autocampere har C25 modellen fuld udstyret køkken med køleskab, gaskomfur og mikrobølgeovn. Og autocamperens badeværelse er af god standard.