Pas- og visumregler for Canada

Pas- og visumregler for danske statsborgere, der ønsker at rejse til Canada

Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder Canadas ind- og udrejseregler. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene.

  • Canada er visumfri i op til 6 måneder.
     
  • For at kunne rejse til Canada med fly skal der søges om en elektronisk forhåndsgodkendelse (ETA), inden indrejse med fly til Canada kan finde sted. Dette gælder også for transit-passagerer (ved flyskift i Canada). Der skal ikke ansøges om ETA, hvis indrejse til Canada sker fra land eller med skib. En ETA-registrering koster 7 CAD. For nærmere oplysninger og for at ansøge om ETA se www.canada.ca/eta
     
  • Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter indrejsen.
     
  • Der gælder særlige regler for indrejse med mindreårige børn, såfremt disse ikke ledsages af begge forældre. I sådanne tilfælde skal I kontakte den canadiske ambassade for yderligere oplysninger.
     
  • Danske provisoriske pas accepteres.
     
  • Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, skal kontakte den canadiske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
     
  • Da reglerne kan ændre sig med kort varsel, anbefales det, at der altid søges oplysning om gældende pas- og visumregler ved landets ambassade.
     

Adresse på Canadas ambassade

Canadas Ambassade i Danmark
Kristen Bernikows Gade 1
1105 København K
Tlf. 33 48 32 00
www.canada.dk

Læs mere på
www.um.dk