Gastronomi i Algarve

En farverig palette af smagsnuancer

Algarvekystens gavmilde spisekammer vil sørge for, at jeres kør-selv-ferie bliver fyldt med kulinariske oplevelser. Som i det traditionelle middelhavskøkken er lokalfangede tun, sardiner, muslinger og blæksprutte nogle af de vigtigste ingredienser i Algarveregionens køkken. Prøv lulas recheadas - farseret blæksprutte - eller en dampet fiskeret tilberedt i cataplana, der er en form for tætsluttet wok. Også de mere traditionelle portugisiske retter som suppen caldo verde og simreretten Feijoada er værd at smage på. Den frodige landjord og de godt 300 solskinsdage har sat sit præg på det portugisiske køkken, hvor olivenolie, vin, figner, frisk frugt og lækre grøntsager skaber en overflod af velsmag.

Vis på kort

Skab din egen historie