Sintra

En smuttur fra Lissabon

Omringet af den portugisiske bjergkæde, Serra de Sintra's pinjetræs beklædte bakker lever den pittoreske by, Sintra. Den smukke historiske by ligger nordvest for Lissabon og er kommet på UNESCOs verdensarv-liste. Det tager kun 30 min. i tog eller bil at komme til Sintra fra Lissabon. Og det er ikke noget nyt at Sintra er eftertragtet. Vores egen H.C. Andersen besøgte byen i 1866 og var ikke overraskende meget begejstret. Ligeledes var Sintra i sin tid et yndet opholdssted for de portugisiske konger og adelige, som satte deres præg på området. I Sintra er eventyrslotte og borge i smukke parker - selv Walt Disney kunne ikke have gjort det bedre. Se det kongelige palads, den mauriske borg, klostre og museer. Tag turen op til paladset, Palácio da Pena og nyd udsigten ud over den bjergrige atlanterhavskyst. Det vil du sent glemme. 

Kort

Vis på kort