Den gamle Saltvej fra Lüneburg til Lübeck

3 dages kør-selv-forslag til Den Gamle Saltvej

3 dage
Lüneburg centrum, Niedersachsen i Nordtyskland

Den gamle Saltvej fra Lüneburg til Lübeck

3 dages kør-selv-forslag til Den Gamle Saltvej

Har I lyst til en lille, men oplevelsesrig kør-selv-ferie i vores tyske naboland, så er Den Gamle Saltvej perfekt for jer. Denne 100 km lange historiske handelsvej mellem Lüneburg og Lübeck slænger sig igennem Tysklands maleriske landskab og er en fascinerende kør-selv-tur mellem de skønne Hansestæder, der bugner af farverigt bindingsværk, blomster og masser af middelalderidyl.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Lüneburger Heides storslåede landskaber.

Kort

Vis på kort
  • Overblik: Dag for dag
  • Dag 1: Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)
  • Dag 2: Lüneburg - Lauenburg - Möll - Lübeck (95 km)
  • Dag 3: Lübeck og afrejse (170 km / 100 km)
  • Overblik: Dag for dag
  • Dag 1: Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)
  • Dag 2: Lüneburg - Lauenburg - Möll - Lübeck (95 km)
  • Dag 3: Lübeck og afrejse (170 km / 100 km)

Afstand: 215 km fra Flensburg / 200 km fra Puttgarden.

Fra Danmark vil den hurtigste rute til Lüneburg være de tyske motorveje. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, som I stifter bekendskab med på hjemrejsen. Nær Hamburg mødes vejene og et stop i den gamle Hansesby ved Elben er en oplagt mulighed, hvad enter det er for et par timer eller en overnatning. 

Velkommen til Lüneburg, der er kilden til saltet, og her starter den Gamle Saltrute. Skønne Lüneburg ligger smukt i det bohemeagtige lilla lynglandskab på Lüneburger Heide. Byen væltede sig i sin tid i stor rigdom på grund af saltet, populært kaldet det ”hvide guld”.  

Overnatning i Lüneburg

1

2

3

4

5

6
Fotos: 1 Lüneburg - Byen bygget på salt | 2 Middelalderbyen Lüneburg | 3 Det skæve tårn i Lüneburg | 4 Naturområdet Lüneburger Heide | 5 Byen Hamborg | 6 Designer Outlet Neumünster
  • Overblik: Dag for dag
  • Dag 1: Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)
  • Dag 2: Lüneburg - Lauenburg - Möll - Lübeck (95 km)
  • Dag 3: Lübeck og afrejse (170 km / 100 km)

Denne formiddag tager I landevejen mod nord og fremme i Lauenburg vil I se det sylespidse tårn fra Maria-Magdalene-Kirken,der strække sig højt over den smukke røde by, der klynger sig til Elbens bred.  

Fortsæt mod nord og I kommer til Mölln, hvor den gamle bydel, med prægtige bygninger og snoede stræder, vidner om en forgyldt periode under saltæraen. Fra det gamle vandtårn kan I nyde udsigten over rådhuset og den prangende Nicolaikirke smukt omkranset af sø og skov.

Nu går turen mod Lübeck, men sørg for at sætte lidt tid af til at besøge den lille bemærkelsesværdige øby Ratzeburg og nyd en eftermiddagsdrink ved søens bred.

Fremme i Lübeck er I ankommet til saltets endestation, også kaldet ”Porten til Østersøen”. Herfra blev det hvide guld handlet lystigt videre og forgyldte byen med rigdom og magt. Det summer stadig af middelalderens storhedstid i den gamle Hansestads snørklede gader i Altstadt, der ligger omfavnet af floden Trave. Tag en hyggelig slentretur gennem byen og nyd synet af fine byporte, Marienkirche, det gamle rådhus og ikke mindst pakhusene Salzspeicher, der blev brugt til at lagre saltet.

Overnatning i Lübeck

1

2

3

4

5

6

7
Fotos: 1 Lauenburg - Det gamle hertugdømme | 2 Till Eulenspiegel - hofnarren i Mölln | 3 Ratzeburg - Øen i søen | 4 Hansestaden Lübeck | 5 Altstadt i Lübeck | 6 Niederegger Marcipan i Lübeck | 7 Europäisches Hansemuseum i Lübeck
  • Overblik: Dag for dag
  • Dag 1: Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)
  • Dag 2: Lüneburg - Lauenburg - Möll - Lübeck (95 km)
  • Dag 3: Lübeck og afrejse (170 km / 100 km)

Afstand: 170 km til Flensburg / 100 km til Puttgarden.

Et par afslappende dage lakker mod enden, men turen hjem inkluderer også oplevelser undervejs. Er I på vej til Puttgarden kan I køre via Timmendorfer Strand og gøre stop i en af de mest mondæne strandbyer i Tyskland. Skal I derimod mod Flensburg vil I gøre turen meget smukkere ved at køre via Malente og Plön eller Kiel. 

Eller hvorfor ikke tage ud på nye eventyr? Fx Nordtysk nydelse langs Østersøkysten, som kan køres både øst-vest og vest-øst eller måske Shopping i Nordtyskland.

1

2

3
Fotos: 1 Timmendorfer Strand | 2 Kurbyen Malente | 3 Havnebyen Kiel

Praktiske oplysninger

Fra 1.237 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse 

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

1 x overnatning i Lüneburg1 x overnatning i Lübeck 

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Lübeck til Lüneburg, forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag, f. eks Eventyrvejen eller Tysklands oversete Juveler.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Vent venligst ...