Marlene L - Roskilde

Marlene L - rejsespecialist

Jeg elsker at opleve verden og de mange forskellige kulturer, man mødes af på en rejse. Udover selve rejsen, synes jeg at noget af det mest spændende er selve planlægningen. Det at gøre en drøm/et håb/en idé til virkelighed, det er hvad jeg brænder for og det jeg gerne vil hjælpe mine kunder med.

Jeg er vokset op med kør-selv-ferie til Gardasøen med min familie og har derfor en stor forkærlighed for denne type ferie. For mig er det en stor frihed at have en bil at køre rundt i, da de fleste skæve og sjove oplevelser kommer ved at tage en afstikker fra den planlagte rute.

Jeg har fuldstændig tabt mit hjerte til USA. Befolkningen er venlige og imødekommende og så kan landet byde på utrolig mange forskellige oplevelser. Jeg foretrækker en aktiv ferie og noget af det bedste jeg har prøvet har været hiking i Bryce Canyon og Zion National Park, jetski ud for Key West og White Water Rafting på Kennebec floden i Maine.

Nogle af mine største oplevelser:

  • Antelope Canyon – de bølgede klippevægge og lysindfaldet i kløften er et unikt syn.
  • Hiking i Bryce Canyon og Zion National Park – så kommer man helt tæt på naturen.
  • Zipquest i Fayetteville – Zipline gennem skovens trætoppe er en utrolig oplevelse, der giver et godt sug i maven.
  • Jetski ud for Key West – når der ikke er fuld fart på, er det specielt at stoppe ved en oase midt på havet.
  • White Water Rafting på Kennebec floden – en tur i gummibåd med vandfald forude får adrenalinet til at pumpe.
  • Hvalsafari fra Bar Harbor – En hel dag på åbent hav ud for Maines kyst, med hvaler liggende i havoverfladen, var en drøm der gik i opfyldelse for mig.

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Roskilde

Kontakt

Rejsespecialist i...

Kontakt