Havnebyen Cadiz

Pastelfarvede huse ved Atlanterhavet

Den charmerende havneby Cadiz ligger på en halvø for enden af en landtange, der skyder sig ud i Atlanterhavet i den vestlige del af Andalusien. Rejser du til Cadiz kan du slentre langs havnen eller i en af byens skønne parker. Rundt omkring i byen finder du pastelfarvede huse. Du kan også tage på stranden for at bade eller opleve en af de fantastiske solnedgange. På byens markeder finder du frisk fisk og grønt. Og så er Cadiz et godt sted at spise stegte fisk i alle afskygninger.

Cadiz byder også på en imponerende domkirke og et festligt 10-dages karneval omkring fastelavn, og så kan den anbefales at kombinere med et besøg i byen Jerez de la Frontera, der er endnu én af Andalusiens spændende historiske byer.

Kort

Vis på kort