Rejseforedrag: Kør-selv i Andalusien

Kom til gratis inspirationsaften om kør-selv-ferie i Andalusien

Drømmer du om at opleve Andalusiens imponerende bjerglandskaber, kridhvide landsbyer og arabiske kulturhistorie? Så kom til vores rejseforedrag, hvor vi deler ud af vores viden, tips og råd til autentiske oplevelser i det andalusiske.

Vores rejseforedrag er for dig, som ønsker at købe din rejse eller allerede har købt den hos FDM travel. Vi giver en introduktion til dig, der gerne vil vide mere om Andalusien eller søger inspiration til at beslutte, hvor din næste rejse med FDM travel skal gå hen. Gennem vor ekspertviden giver vi dig et indtryk af, hvad rejsemålet har at byde på af seværdigheder, oplevelser og overnatningsmuligheder kombineret med vore personlige rejseoplevelser.

På en enkelt aften tager vi dig med til det bedste af det sydlige Spanien: Fra idylliske kystbyer og velsmagende tapas til gyldne sandstrande og mauriske paladser. Kom med til flamencoens hovedstad, Sevilla, med den fascinerende Plaza de España, og til Granada, der emmer af historisk storhed med arkitektur-ikonerne Alhambra og Generalife.

Gennem personlige oplevelser, inspirerende rejsebilleder og et indblik i de største highlights giver vi dig inspiration til at finde de helt særlige sydspanske oplevelser. Kom med til vores inspirationsaften og få en smagsprøve på de eventyr, der venter på en kør-selv-ferie i Andalusien.

Datoer og tilmelding