Rejser til Alcudia på Mallorca

Alcudia er børnefamiliernes paradis på Mallorca

Hvis du rejser med børn, er Alcudia en sikker succes. I Alcudia ligger de familievenlige hoteller med masser af aktiviteter til børn og barnlige sjæle og strandene er lavvandede og meget børnevenlig.

I Alcudiabugten finder du nogle af øens bedste sandstrande. På strandene lige omkring byen flokkes børnefamilierne og de unge ved de lavvandede strande. 

Ønsker du mere ro og fred, så tag til Son Serra de Marina. Stranden ligger i et lille naturområde i den ene ende af Alcudia bugten. Sand, klitter og enestående natur gør det til en lille oase.

Prøv også at tage til Playa de Coll Baix. Du skal vandre ad små stejle stier for at komme dertil, og alene derfor er stranden ikke overrendt af turister.

Cap de Formentor - panoramaudsigt over havet

På Serra de Tramuntanas yderste fremspring finder du Mallorcas mest vildtvoksende og dramatiske landskab.

Det er også her du finder Cap de Formentor tæt ved øens nordligste spids. Vejen dertil går gennem duftende fyrreskov og ad stejle snoede bjergveje.

Turen er udfordrende, når du rejser til Alcudia, men belønningen er til gengæld stor, når du kommer til toppen af bjergkæden.

Fra Formentor har du den mest vidunderlige panoramaudsigt ud over havet, hele halvøen og det berømte fyrtårn fra 1863.

Nyd det gamle Alcúdia i en strandpause

Trænger du til lidt afveksling fra de lækre strande ved Alcudia kan du tage på opdagelse i den gamle middelalderby Alcúdia.

Inden for de gamle tykke bymure kan du fornemme, hvordan arabere og grækere i tidens løb har præget byens udvikling. Her finder du masser af historiske seværdigheder som Sant Jaume-kirken fra 1300-tallet og det smukke amfiteater.

I de små smalle gader ligger tapasbarerne, hvor siestaen kan bruges til at få lidt god mad og drikke på din rejse til Alcudia.

Andre oplevelser i Alcudia-området:

  • Fundación Yannick y Ben Jakober – et anderledes og spændende undergrundsmuseum.
  • The Pollenca Festival – Hver sommer benyttes Santa Domingo klostret i Pollanca som scene for en stor musikfestival. Festivalen er kendt over hele Europa og blev første gang afholdt i 1962.
  • Playa de Formentor – Skøn lille sandstrand, der ligger i en beskyttet vig. Kæmpemæssige fyrretræer virker som naturlige parasoller på den smalle strand.
  • Hotel Formentor - Her kan du spise en god frokost og samtidig få en snert af den luksus, som hotellet er kendt for.
  • Hidropark Alcudia – Kæmpe badeland med vandrutchebaner, bølgepools, minigolf, paintball og superjump.
  • Club de Golf Alcanada - Spil golf på en af øens bedste baner. Alcanada er en lækker seasidebane designet af Robert Trent Jones Jr.