Det gyldne tempel Dambulla

Buddhaer i alle størrelser

Allerede når man nærmer sig templet, får man et indtryk af, at her er noget stort på færde. På toppen af templet sidder der en kæmpemæssig gylden Buddha og byder jer velkommen. Vel inde i templets fem stengrotter fortsætter betagelsen. Over 150 statuer af Buddha, srilankalske konger og hinduistiske guder står, sidder og ligger i grotterne. Den største er en 14 meter lang, sovende Buddha. Over alt er væggene dekorerede med livstro malerier af især Buddha. Malerierne er så levende og følger konturerne i bjerget så fint, at man næsten skulle tro, de var malet på stof.


"Et godt tip er at opholde sig i skyggen, når man går på pladsen foran templet. Hele stedet er helligt, så man går på bare tæer, selv om brostenene bliver op til 50 grader varme"

- Ulrik, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort

Oplev Sri Lanka - Skab din egen historie