Elefantbørnehjemmet i Udawalawe

glade babyelefanter

Forbered jer på smeltede hjerter, når de små babyelefanter legesygt render rundt på den der kluntede facon, som kun elefanter kan gøre det. På Elephant Transit Home i Udawalawe National Park kan I se elefanter i højt humør og fuld vigør. Elefantbørnehjemmet udfører velgørenhedsarbejde for øens asiatiske babyelefanter, der er blevet forældreløse. De behandler dem for skader, sygdomme og sørger for, at de bliver i stand til at kunne klare sig på egen hånd i naturen inden de bliver fem år. Det er en sand fryd for øjet at betragte de veltilpassede elefantunger fjolle rundt og lege med hinanden.

Elefantungernes hornorkester

Det lyder næsten som et helt hornorkester, når de små elefanter skal fodres. De er utålmodige og frække og har nok egentlig lidt svært ved at acceptere køkulturen. Så derfor trutter de for at gøre opmærksomme på sig selv. For jer, der er kommet for at se på elefanterne, er det et underholdende show, hver gang de små elefanter kommer løbende imod børnehjemmets dyrepassere, som står klar med modermælkserstatning til de sultne dyr.

Kort

Vis på kort

Oplev Sri Lanka - Skab din egen historie