Rejseforedrag: Sri Lanka med dansk rejseleder

Gratis foredrag om rundrejse i Sri Lanka med dansk rejseleder

Sri Lanka er et overflødighedshorn af oplevelser. På et overskueligt område tilbyder dette pragtfulde land en stribe kulturelle, historiske og naturmæssige højdepunkter. Hele 8 af dem er på UNESCOs liste over verdensarv, så der er virkelig noget at komme efter. På rundrejsen møder vi Sri Lankas gamle kongedømmer, kolonitiden med portugisere, hollændere og englændere, templer og te-plantager, og så tager vi på en fuldstændig uforglemmelig togtur. Naturen er et kapitel for sig selv, og på de inkluderede safarier kommer vi tæt på elefanterne, der færdes i store flokke i nationalparkerne. Her flagrer eksotiske fugle også omkring og viser deres farvepragt, og med en del held kan vi ovenikøbet se leoparder. Den kulinariske side af Sri Lanka er både farverig og velsmagende. På markeder og i urtehaver kæmper kardemomme, kanal, muskatnød, peber og mange andre krydderier om næsens opmærksomhed. Det ér faktisk muligt at rejse hen, hvor peberet gror! På hele rejsen akkompagneres vi af den venlige og gæstfrie srilankanske befolkning, der overalt står klar med et smil, en hjælpende hånd og et Ayobowan – må du leve længe!

På rejseforedraget får du et lille indblik i, hvad du kan forvente at møde undervejs på denne rundrejse til Sri Lanka med dansk rejseleder. Landet er et bombardement for alle sanserne, og i løbet af foredraget bliver du introduceret til et lille udsnit af Sri Lankas dufte, lyde og smagsnuancer. Så ved du lidt mere om, hvad der venter på dit næste eventyr.

Datoer og tilmelding