Tandens Tempel

Budhisternes Vatikanstat

Iført den hvide dragt er du tildækket og parat til at besøge det budhistiske tempel. Der er en helt særlig stemning, når du bevæger dig rundt på det UNESCO-beskyttede Sri Dalada Maligawa, Tandens Tempel. Templet, der ligger i den gamle kongehovedstad Kandy er smukt omgivet af en frodig grøn regnskov, og det føles trygt og sikkert. I de farverigt udsmykkede rum oplever man den hellige henkastelse i form af bedende pilgrimsrejsende. Man kan nærmest kalde templet for Sri Lankas budhistiske Vatikanstat. Templet er nemlig det vigtigste af sin slags på øen, og derfor rejser budhisterne på pilgrimsrejse hertil for at bede ved det store guldskrin, hvor Budhas ene hjørnetand er sikkert opbevaret. Det store hellige tempel ligger sammen med det kongelige palads omkranset af en karakteristisk, lav, hvid mur og en voldgrav, hvor krokodiller før i tiden hjalp til med at beskytte tanden mod uønskede, langfingrede gæster.

Tandens magt

I 1600-tallet stjal portugiserne tanden fra templet og brændte, hvad de troede var Budhas tand. Det var gudskelov ikke den rigtige, men derimod en kopi, som de slap afsted med. Den rigtige var gemt på et hemmeligt sted. Ifølge fortællingerne blev tanden revet ud fra det brændende dødsleje og smuglet fra Indien til Sri Lanka i en prinsesses hår. I dag hviler tanden i det juvelbelagte guldskrin, som står smukt placeret på en pompøs lotusblomst af guld. Hvert år ved Esala Perahera-festivalen udsmykkes hele templet med lys og tusindvis af budhistiske pilgrimme valfarter til stedet for at bede til Budha. Før i tiden havde tanden yderligere betydning. Man var enige om, at den, der var i besiddelse af den hellige tand skulle have magten over øen, og derfor har der igennem tiderne også været flere forsøg på at få fingrende i den. Tandens Tempel er et godt sted at besøge for at få en dybere indsigt i den budhistiske kultur, opleve stedets spirituelle atmosfære og betragte de voldsomt imponerende udsmykninger.   

Kort

Vis på kort

Oplev Sri Lanka - Skab din egen historie