Udawalawe Nationalpark

Som at træde ind i Kiplings verden

Udawalawe Nationalpark ligger i grænselandet mellem provinserne Sabaragamuwa og Uva, hvor de tørre græssletter pletvis afløses af frodig vegetation, høje Ibenholttræer og enorme vandhuller. Den 300 km2 store park er etableret i landets tørre zone, men får over 1.500 mm regn under monsunen, og det giver dyrelivet ideelle levebetingelser. Her lever blandt andet farverige påfugle, plettede leoparder, kæmpestore elefanter, vandbøfler, krokodiller på størrelse med træstammer og over 30 slangearter - og med lidt fantasi, kan I starte jeres helt egen Junglebog.

 

Inspiration

Nationalpark med elefantgaranti

Udawalawe nationalpark er hjemsted for Sri Lankas største bestand af vilde elefanter, og der er rig mulighed for at se giganterne i deres naturlige habitat. Særligt omkring parkens to store søer, Udawalawe Reservoir og Maw Ara Reservoir, kan I være heldige, at observere elefantflokkene boltre sig. Nationalparken huser også elefantbørnehjemmet Elephant Transit Home, hvor forældreløse elefantunger bliver opfostret med henblik på at blive genudsat i naturen.

 

kort

Vis på kort

Oplev Sri Lanka - skab din egen historie