Storbyferie i Rom for 2 voksne og 2 børn

Oplev Rom i børnehøjde - 4 dage / 3 nætter

Rom er for mange forbundet med kultur og historie, men her findes masser af oplevelser som kan interessere alle aldre. I Rom finder I både forskellige børnemuseer, utallige steder der sælger smagfuld gelato (det italienske ord for flødeis), en hyggelig Zoologisk Have og dukketeater.

Tag fx mini-toget ved Villa Borghese, som tager jer på en langsom, bumlet tur gennem den store park og passerer forskellige højdepunkter på vejen. Hvis I vil undslippe byens larm i en af Roms skønne grønne områder, så tag forbi den fredfulde park Villa Celimontana, hvor børnene kan tumle rundt på legepladsen. Der er en bane til cykler, rulleskøjter og løbehjul, og der er endda pony-rideture. De mere klassiske seværdigheder som Colosseum og Peterskirken kan også sagtens vække interesse hos børnene i familien.

Derudover elsker italienerne børn – og børn elsker gelato, pizza og pasta. Så det er bare med at komme afsted.

Fra 3.452 kr.
pr. person v/ 2 voksne og 2 børn under 12 år inklusiv fly tur/retur og 3 overnatninger på hotel

Det kan I glæde jer til i Rom:

  • Børnemuseet Explora, som har fokus på forskellige eksperimenter
     
  • Smag Roms (måske) bedste is i San Crispino butikken, der ligger tæt på Pantheon
     
  • Besøg byens hyggelige Zoologiske Have, Il Bioparco
     
  • Den dragende historie om løver og krigere ved Colosseum

Denne storbyferie kan I selv skræddersy og bestille online her på siden:

Bestil online

Søg og bestil din storbyferie online

Få masser af oplevelser i Rom

Hvad skal I opleve I Rom?


Når I trænger til en pause fra gamle bygninger og smalle gader, så sæt kurs mod parken Villa Borghese. Her kan børnene bl.a. fodre ænderne i haven. Kig også efter den hyggelige lille børnebiograf, Cinema dei Piccolo eller lej en robåd i parkens lille sø.

Vi kan også anbefale at gå på opdagelse på Roms måske sjoveste museum for børn, Explora. Der er mulighed for både at lege og blive klogere gennem museets interaktive udstillinger og workshops. Små børn kan hoppe op i brandbilen, mens de større kan lære at passe og pleje blomster og køkkenhave. Børnene kan også melde sig til madlavning i køkkenet.

En af de mest populære destinationer for romerske familier med børn er byens Zoologiske Have, Il Bioparco, der rummer hele 1.114 dyr. Her finder I bl.a. den asiatiske tiger, giraffer, elefanter og krokodiller. Hver weekend organiserer Zoo fodring af dyrene, workshops og forskellige lege. Der er også et område dedikeret til børn med forhindringsbane, spil, rutsjebaner og gynger.

Pladserne Campo dei Fiori og Piazza Navona er steder hvor børnene kan løbe frit rundt. Her er ingen biler og mens de voksne slapper af på en café, kan de små udforske skulpturerne i springvandet, kaste en mønt i fontænen eller måske selv gå hen og købe en italiensk is.

Vis på kort

Skal vi hjælpe dig med din storbyferie?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011