Zululand, Drakensberg og oplevelser med dyr

13 dages kør-selv-forslag gennem Kwazulu-natal, Eswatini og Safari ved kruger Nationalpark

Oplev Sydafrikas store alsidige natur og kultur, på en spændende kør-selv-tur gennem det gamle Zululand til de imponerende Dragensberg bjerge, vådområderne ved Det Indiske Ocean, Eswatini det tidligere Swaziland og fascinerende oplevelser med dyr omkring Kruger National Park. På turen gennem regnbuenationen, udfolder naturen sig fra sin bedste side. 

Turen er vores forslag på en kør-selv-rejse med masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis skræddersy turen, så I får præcis den kør-selv-ferie, der passer til jer.

Fra 21.184 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse inkl. morgenmad i 12 nætter, 13 dages billeje, 4 game drives og helpension på Safari lodgen

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
ca. 1.645 km

Klimapåvirkning:
13.585 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Durban / Umhlanga

Efter ankomst bliver i mødt af vores FDM travel repræsentant i Sydafrika, og får udleveret diverse rejsedokumenter. Efter at have hentet jeres lejebil, kan I nu vende næsen mod eventyret. Tag N2 nordpå ud af Durban gennem Umdloti til forstaden Umhlanga Rocks. Umhlanka er en stille og rolig forstad ved havet, og et dejligt sted at starte ferien. Kystlinjen indbyder til udendørsaktiviteter både i vandet med surfing, fiskeri og dykning. Eller på landjorden med vandring og golf.

Overnatning: Sanchia Guesthouse

Umhlanga - Himeville (ca. 210 km)

Idag går turen ud af storbyen og forstæderne til det Zulu-folket kalder Ukhahlanka og det Hollandske kolonifolk. Dragon Mountain. Drakensberg bjergene er danner med sine imponerende basaltklipper en naturlig og grænse mellem KwaZulu-Natal og det lille kongedømme Lesotho. Drakensberg byder på snedækkede toppe om vinteren og smukke frosige landskaber med skove, floder og vandfald. 
Ved foden af bjergene finder i landsbyene Unterberg og Himeville, som danner perfekt base for oplevelser i, og omkring bjergene. Besøg evt. Iris Garden  ved Mount Dragon, en smuk have der specielt i oktober og november er indhyldet i blomstrende Iris. Underberg området er berømt for sit fugleliv, og her er muligheden for at betragte arter, som kun findes omkring Drakensberg.
 

Overnatning: Moorcroft Manor, Himeville

  

Himeville / Drakensberg

Dagen er til fri afbenyttelse og besøg i bjergene. Den eneste vej fra KwaZulu-Natal og ind i Drakensberg foregår via Sani Pass, hvis top også kan prale af at have den højst beliggende pub i Afrika, ca. 3.000 m over havet. Har I ikke lyst til selv at køre op i passet, bliver der også arrangeret ture  med engelsktalende guide fra landsbyerne. Området indbyder ligeledes til korte eller længere vandreture alt efter temperament.  

Overnatning: Moocroft Manor, Himeville

    Himeville - St. Lucia (ca. 440 km)

    Efter morgenmad er det tid til en længere køretur. Det er en god ide, at starte tidligt, nyde turen og gøre nogle gode stop undervejs. I forlader nu bjergene og kører østpå gennem KwaZulu-Natal. Landskabet er præget af åbne sletter i kombination med landbrug. I kører via N2 gennem byerne Bulwer, Pietermaritzburg og Pinetown. lige i udkanten af Durban. Fortsæt nordpå udenom storbyen til kysten, Det Indiske Ocean og Delfinkysten.
    Efter en flot tur langs kysten og Richards Bay, når i dagend mål  byen Sct. Lucia lige syd for den smukke Sct Lucia sø og det imponerende vådområde, iSimangaliso Wetland Park.

     

    Overnatning: St Lucia Wetlands Guesthouse

      St Lucia Wetlands

      St. Lucia søen og det omkringliggende store vådområde, iSimangaliso, byder på et væld af varieret natur og dyreliv. Her finder I fx nogle af de højest sandklitter i Afrika, omgivet af sump- og sandskove samt palmelunde. Dyrelivet byder på sorte næsehorn, Suni- og Red Duiker antiloper og skældyr. I og omkring havet ses pelikaner, flamingoer, krokodiller og flodheste.

      Dagen er fri til at tage på opdagelse i dette fabelagtige naturområde, tag evt. på et cruise på St Lucia søen og betragt de fascinerende flodheste og krokodiller i deres rette element.
      Alt efter sæson er her også mulighed for oplevelser med både Humpback hvaler og skildpadder.
      I perioden juni til november arrangeres hvalture med mulighed for at komme tæt på de store Humback hvaler, der kommer forbi St. Lucia i forbindelse med deres migration mellem Madagascar og Antarktis.
      I perioden november til marts, er der chance for at se de gigantiske Loggerhead skildpadder, som kan blive op til 800 kg tunge komme op på strandene for at lægge æg. Også de noget mindre Leatherbacks kommer til område i denne periode.

      Overnatning: St Lucia Wetlands Guesthouse

        St. Lucia - Mkuze (ca. 125 km)

        Efter morgenmaden fortsætter eventyret ind i hjertet af Zululand. Dagens køretur er ikke så lang, så der er masser af tid til oplevelser. Forsæt nu nordpå ad N2 fra St. Lucia gennem Hluhluwe til landsbyen Mkuze ca. 300 km fra Durban. Mkuze ligger på bredden af Mkuzu floden, som strækker sig hele vejen til St Lucia Wetlands, gennem bl.a. Mkuze Game Reserve.

        Overnatning: Ghost Mountain Inn

        Mkuze

        Dagen er fri til at tage på opdagelse i og omkring Mkuzu Game Reserve.
        Området 40.000 hektarer og byder på et væld at oplevelser med natur og dyreliv. Selv i et land, som tit kaldes, Land of Nature Reserves, har Mkuze sin helt egen charme med store skovområder med Sherbet-, Yellow Fever- og Red Heart træer.

        Området kan prale med mere end 600 forskellige fuglearter, som fx pelikaner, gæs og fiskeørne. Også landdyrene er  vidt repræsenteret med diverse antiloper, bucks, zebara, leopard, aber, giraffer og næsehorn. Oplev det hele med deltagelse i Game Drive, vandreture eller sejlads på floden.

        Overnatning: Ghost Mountain Inn

        Mkuze - Eswatini (ca. 180 km)

        Nyd morgenmaden på hotellet og gør klar til at forlade Sydafrika for en stund. Dagens mål er Eswatini det tidligere Swaziland, Afrikas mindste nation, som ligger omgive af Sydafrika på tre sider og Mozambique på den sidste. Det lille kongedømme har fået sin navn efter Swazi stammen en del af Bantu folket.

        Fortsæt kørslen fra Mkuze ad N2 of efterfølgende MR8 til I når grænseovergangen ved Lavumisa. Efter at have overstået grænseformaliteterne fortsætter i gennem Nsoko, Big Bend, Siphofaneni og til sidst gennem Mantenga Nature Reserve til dagens mål lige udenfor hovedstaden Mbabane. Eswantini ledes idag af Kong Msawati III, som iflg. tradition leder landet sammen med sin mor, som tager sig af den spirituelle del. Kongen har udnævnt en premierminister til at lede landets regering. 

        Ezulwini dalen i Eswantini er centrum for landets kultur og kunst. Her finder I et stort udbud at smykker og lokalt kunsthåndværk. Fra dalen er der ligeledes mulighed for at bruge eftermiddagen med Game drive i Mlilwane National Park og se bl.a. zebraer, krokodiller og flodheste.

        Overnatning: Forrester Arms Hotel

        Eswatini - Mthetomusha Game Reserve (ca. 215 km)

        I dag forlader i det lille kongerige igen. Tag turen via MR19 og MR3 gennem Mbabane. Før I drejer ind på MR1 kan I evt. tage en lille omvej til Ngwenya Glass Factory og se på glaskunst. Fortsæt ad MR1 til grænsen ved Jeppes Reef. Tilbage i Sydafrika fortsætter I nu nordpå gennem Malelane og Krokodilpoort Nature Reserve. Fortsæt nu til Bongani  Mountain Lodfe og flere uovertrufne oplevelser med dyr.

        Dagens mål, Bongani Mountain Lodge, ligger smukt placeret ved den sydlige grænse af Kruger National Park tæt ved Malelane bjergene, i  Mthetomusha Game Reserve. Efter check in tidlig eftermiddag, kan I slappe lidt af, før den først tur ud i reservatet. Sidst på eftermiddagen sidder I op i åbne safari-biler, og drager ud på eventyr blandt de vilde dyr. Reservatet er bl.a. hjemsted fro Big 5 - hver dag er forskellig i naturen.

        Overnatning: Bongani Mountain Lodge

        Mthetomusha Game Reserve

        Dagen starter tidligt. Før solopgang bliver i vækket af lodgens ranger, kaffe og te er parat til servering, før I kører ud i den stille morgen til oplevelser i solopgangen. endnu engang for I mulighed for at komme ganske tæt på både store og små dyr og høre historier om dyrene og naturen på et game drive. Vel tilbage efter safarikørsel står morgenmad klar , og der er dømt afslapning i og omkring lodgen. Dagen kan bruges på fx en bush walk eller afslapning ved swimmingpoolen samt frokost.

        Sidst på eftermiddagen kl. 16  er det igen tid til Game Drive. Skumring og solnedgang betyder at dyrene igen er mere aktive, og endnu engang venter store oplevelser i naturen.
        Ved hjemkomst fra savannen er der gjort klar til middag, evt. med servering under åben himmel.

        Overnatning: Bongani Mountain Lodge

        Mthetomusha Game Reserve - Hazyview (ca. 90 km)

        Her tidlig morgen har I mulighed for en sidste game drive før I spiser morgenmad, checker ud og forlader lodgen ved Kruger. I kører nu tilbage på asfalten og fortsætter ture nordpå forbi byen White River til landsbyen Hazy View lige syd for Blyde River Canyon og den berømte Panoramarute.

        Overnatning: Dreamfield Guesthouse

         

        Hazyview

        I kan bruge hele dagen på spændende oplevelser med smukke udsigtspunkter langs Panoramaruten. Oplev Gods Window med ubegrænset udsigt over det flade sletteland, se vandfladene Mac Mac Falls og Lisbon Falls og nyd den endeløse smukke natur i Blyde River Canyon og Graskop Gorge. 

        Overnatning: Dreamfield Guesthouse

        Hazyview - Johannesburg (ca. 285 km)

        I er nået til turens sidste dag. efter morgenmad kan I køre de sidste km nu vestpå via White River, Belfast og Emalaleni til storbyen Johannesburg og lufthavnen. Her afleverer I lejebilen og er klar til hjemrejse, eller måske flere oplevelser.

        Kort

        Vis på kort

        Galleri

        Priser

        Fra 21.184 kr. pr. person

        Prisen inkluderer

        • Flybillet Kastrup/Billund-Durban / Johannesburg-Kastrup/Billund
        • 10 nætter i Superior dobbeltværelse inkl. morgenmad
        • 2 nætter inkl. helpension i Mthetomusha Game Reserve ved Kruger Nationalparken
        • 4 Game Drives i  Mthetomusha Game Reserve
        • 13 dages billeje  inkl. forsikring med super cover, fri km. og envejsleje

        Prisen inkluderer ikke

        • Rejse- og afbestillingsforsikring
        • Visum

        Om rejsen

        Dette kør-selv eventyr kan køres på enten Standard eller Superior hoteller og lodges. Begge kategorier er valgt efter deres placering. 

        ekstra oplevelser

        Forlæng ferien:
        I kan eksempelvis forlænge kør-selv-ferien med et par ekstra overnatninger eller måske flere safarioplevelser.

        Få et tilbud

        Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

        • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
        • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
        • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

        X

        Gammel Havn 1
        9000 Aalborg
        Danmark

        mail 70116011
        X

        Sønder Allé 6, 1. sal
        8000 Aarhus
        Danmark

        mail 70116011
        X

        Firskovvej 32
        2800 Kgs. Lyngby
        Danmark

        mail 70116011
        X

        Firskovvej 32
        2800 Kongens Lyngby
        Danmark

        mail 70116011
        X

        Kongensgade 9, 1 etage
        5000 Odense
        Danmark

        mail 70116011
        X

        Dæmningen 47
        7100 Vejle
        Danmark

        mail 70116011