Det vilde Sydafrika

16 dages rundrejse i Sydafrika med dansk rejseleder

På denne rejse til Sydafrika har vi fokus på landets fantastiske natur, mangfoldige kultur og unikke dyreliv. 

Vi tager dig ad den smukke panorama-rute med imponerende Blyde River Canyon, og fortsætter til Kruger National Park, hvor vi er på udkig efter "The Big Five".
Rundrejsen bringer dig også til Afrikas mindste land, det lille kongedømme Swaziland, hvor de gamle traditioner stadig lever i bedste velgående. Herfra går rejsen videre til Hluhluwe-Imfolozi Park og St. Lucia, hvor vi endnu engang skal stifte bekendtskab med Sydafrikas varierende dyreliv. 
Vi runder det imponerende Drakensberg, omgivet af utrolig natur og slutter ved de skønne strande omkring Durban.

Glæd dig til at komme helt tæt på det autentiske Sydafrika!

Fra 21.990 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk rejseleder

FDM medlemsrabat på 500 kr. per person fratrækkes nævnte pris

Bestil denne rejse fordi:

  • Du oplever Sydafrikas unikke dyreliv i både Kruger og Hluhluwe-Imfolozi Park 
  • Du kommer til det lille kongedømme, Swaziland
  • Du oplever imponerende natur og bjerglandskaber ved Panoramaruten og Drakensberg
  • Du får mulighed for at spotte flodheste på Lake St. Lucia
  • Du får naturligvis en erfaren rejseleder og en dygtig chauffør

Du kan reservere din rundrejse her: 

Reserver


Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe: 

Kontakt

 

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Afrejse fra København
Dag 2: Ankomst til Johannesburg - Pretoria
Dag 3: Pretoria - Mpumalanga
Dag 4: Panoramaruten og Blyde River Canyon
Dag 5: Safari i Kruger National Park i åbne safari jeeps
Dag 6: Kruger - Tid til egne eventyr med mulighed for ekstra safari
Dag 7: Kruger - Swaziland
Dag 8: Swaziland
Dag 9: Swaziland - Hluhluwe
Dag 10: Safari i Hluhluwe-Imfolozi Park i åbne safari jeeps
Dag 11: Sejltur på Lake St. Lucia
Dag 12: St. Lucia - Drakensberg
Dag 13: Drakensberg med besøg i Royal Natal National Park
Dag 14: Durban
Dag 15: Afrejse fra Durban
Dag 16: Ankomst i København

Afrejse fra Danmark

Der er afrejse fra Danmark og efter en mellemlanding flyver vi sydover mod Sydafrikas største by, Johannesburg.

Forplejning på fly er inkluderet.

Ankomst til Johannesburg - Pretoria

Vi ankommer til Johannesburg lufthavn i løbet af formiddagen, hvor vi bliver modtaget af vores lokale guide og chauffør, der allerede venter på at byde os velkommen i dette smukke land! 

Vi kører til landets hovedstad, Pretoria, hvor vi skal på en byrundtur. Vi kommer bl.a. til kirkepladsen, hvor forskellige smukke bygninger fra slutningen af ​​det 19. århundrede opleves på nærmeste hold. Vi stopper også ved Krüger House, som er det sidste hus, hvor præsident Paul Krüger levede før han forlod Sydafrika. Vidste du, at dette var et af de første huse i Pretoria med elektricitet og telefonlinje?

Vi besøger det berømte Voortrekker Monument, der hylder de hollandske nybyggere som grundlagde Pretoria, og vi lægger vejen forbi Union Buildings. Herfra har vi en skøn udsigt over byen og de omkringliggende haver. 

Efter denne imponerende introduktion til Sydafrika er resten af ​​eftermiddagen og aftenen fri til at slappe af på hotellet.

Morgenmad på flyet er inkluderet

Overnatning: City Lodge Hotel Hatfield eller tilsvarende

Pretoria - Mpumalanga

Efter morgenmaden kører vi til Mpumalanga, som lægger tæt på Blyde River Canyon og i nærheden af flere national parker. Området er omgivet af bjerge, floder, vandfald og tætte skovområder og er dermed et fantastisk stop for udendørs oplevelser.

Vi ankommer til vores hyggelige hotel først på eftermiddagen, hvor der er mulighed for at nyde de skønne omgivelser på hotellet med en god kop kaffe eller et glas vin. 

Morgenmad er inkluderet.

Overnatning: Hannah Lodge eller tilsvarende

Panoramaruten og Blyde River Canyon

I dag tager vi på den meget flotte tur ad Panoramaruten i Blyde River Canyon. Kløften er næsten 30 km lang og omkring 750 m dyb, hvilket gør den til verdens tredjestørste kløft og verdens største "grønne kløft" grundet den frodige, subtropiske natur.

Her oplever vi bl.a. de smukke og forunderlige bjergformationer: God’s Window, The Three Rondavels og Bourke’s Luck potholes, inden vi fortsætter til Graskop, hvor frokosten fx. kan nydes på terrassen hos Harrie´s Pancakes.

Vi slutter dagen på vores hotel i Hazyview, der ligger blot 20 minutter fra Kruger National Park. Her skal vi bo de næste tre nætter. 

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: Hotel Numbi & Garden Suites eller tilsvarende

Safari i Kruger National Park i åbne safari jeeps

Vi står tidligt op og kører til Kruger National Park, hvor vi skal på en spændende safari det meste af dagen. I Kruger er der uendelige muligheder for at dyrene kan færdes uforstyrret, men på den anden side er dyrene også vant til at se køretøjer, og vi kan ofte se dyrene på ganske nært hold. Vi oplever parken i åbne safarikøretøjer. Sammen med safariguiden spotter vi parkens dyr fra de høje sæder i vognen. Og hvis vi er heldige, ser vi The Big Five: elefant, næsehorn, løve, leopard og bøffel.

Morgenmad og frokost er inkluderet

Overnatning: Hotel Numbi & Garden Suites eller tilsvarende
 

Godt at vide, når I skal p​​​å Jeepsafari
Safarier er en helt speciel oplevelse, og er nok for mange en af de primære grunde til at besøge Sydafrika. På en typisk safarikørsel er der et vigtigt samspil mellem safariguiden, naturen og deltagerne. Her er et par gode råd til at få det bedste ud af oplevelsen.

• Der er ingen garanti for at se bestemte dyr - nyd naturen i al dens uforudsigelighed.
• Grundlæggende skal parken og dyrene ikke tilføres noget udefra, og der skal heller ikke fjernes noget derfra. 
• Respekter naturen - smid intet i parken.
• Medbragt mad må ikke gives til eller være synligt for dyrene (aber lærer fx hurtigt at stjæle mad).
• Fødsel, liv, sygdom, jagt og død er del af en større cyklus. Accepter dyrenes forskellige roller i denne cyklus.
• Respektér safariguiden og vedkommendes disponering - han/hun kender dyrenes færden bedst.
• Som deltager kan du hjælpe safariguiden med at spotte dyr. 
• Husk at tale pænt hvis du fx ønsker at safariguiden stopper bilen.
• Dæmp stemmen generelt, og vær helt stille når motoren slukkes. 
• For de bedste safarifotos medbringes et kamera med en god telelinse eller stor zoom - 200 mm er fint, men 300 mm og derover er optimalt til safarifotos. 
• Tænk på turen som en unik chance for at opleve naturen snarere end en konkurrence om at se flest dyr.
• Medbring praktisk tøj, vind/vandtæt - temperaturerne skifter.
• Nyd det i fulde drag!

Kruger - Tid til egne eventyr med mulighed for ekstra safari

Sov lidt længere i dag og nyd en fridag på hotellet!

Læs en god bog i skønne omgivelser og studer måske billeder fra rejsens første dage. Dagen i dag tilbringes i dit helt eget tempo.
Der er også mulighed for at tilkøbe en ekstra halv- eller heldagssafari i Kruger National Park.

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: Hotel Numbi & Garden Suites eller tilsvarende

Kruger - Swaziland

Vi forlader området omkring Kruger National Park, og kører mod det lille kongedømme Swaziland. Landet er blandt Afrikas mindste - der lever blot lidt over 1,1 million indbyggere i det ca. 200 km lange land. 

Selvom landet er lille, byder det på masser af fantastiske oplevelser - alt fra varierende dyreliv til farverig, lokal kultur hvor ceremonier stadig bliver afholdt jævnligt. Derudover findes her gode vandreruter, betagende bjerge og højkvalitets kunsthåndværk. 
I Swaziland er de gamle traditioner stadig vigtige i de lokales hverdag, hvor de traditionelle Swazi kjoler ofte bruges på helt almindelige hverdage og mange fra landdistrikterne stadig bor i bikube hytter.

Inden vi når frem til vores overnatningssted, besøger vi et lokalt glaspusteri hvor vi ser de forskellige kreationer som glaspusterne har skabt og kommer forbi Mantenga Cultural Village. 

Morgenmad og aftensmad er inkluderet

Overnatning: Mantenga Lodge eller tilsvarende

Swaziland

I dag kommer vi helt tæt på Swazilands unikke kultur. Musik og dans spiller generelt en stor rolle for befolkningen, og er en integreret del af festivaler, høsten og bryllupper. En populær dans er den energiske sibhaca dans, hvor et hold af mænd stamper hårdt i jorden mens de udfører trinene.

I løbet af dagen er der mulighed for forskellige aktiviteter i Swaziland, blandt andet besøg i lokale landsbyer eller tage på safari - oplev fx det helt unikke ved en safari ved solnedgang hvor mørket lige så stille sænker sig over national parken. 
Der er endvidere utrolig smuk natur i området, som kan udforskes på en god vandretur eller på mountainbike. Så der er rig mulighed for at opleve Swaziland præcis som man ønsker.  

Morgenmad og aftensmad er inkluderet

Overnatning: Mantenga Lodge eller tilsvarende

Swaziland - Hluhluwe

Inden vi kører tilbage ind i Sydafrika, besøger vi en lokal stearinlysfabrik i Swaziland. 

Vores mål i dag er området omkring landets ældste nationalpark, Hluhluwe-Imfolozi Park, som også er en af Sydafrikas mest kendte og stemningsfulde parker. Her kan vi næste dag opleve den fascinerende natur og dyrelivet i parken, hvor især næsehornene er den store attraktion. Området er desuden kendt under navnet Zululand og betegnes som det rigtige Afrika.

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: Ghost Mountain Inn eller tilsvarende

Safari i Hluhluwe-Imfolozi Park i åbne safari jeeps

Fra tidlig morgen skal vi på jeepsafari i Hluhluwe-Imfolozi Park, hvor vi skal opleve den meget kuperede og tætbevoksede natur der er væsentligt forskelligt i forhold til Krugerparken. Vi skal igen have alle sanserne på arbejde og håber at kunne spotte nogle af parkens vilde dyr og måske de hvide og sorte næsehorn, som området er kendt for. Vi bliver i parken det meste af dagen og efter endnu nogle fantastiske naturoplevelser vender vi tilbage til hotellet, hvor resten af aftenen kan nydes i de skønne omgivelser.

Morgenmad og frokost inkluderet

Overnatning: Ghost Mountain Inn eller tilsvarende

Sejltur på Lake St. Lucia

Efter morgenmaden tager vi videre til smukke Lake St. Lucia, som er Afrikas største flodmunding - 80 km lang og 23 km bred på det bredeste stykke. Lake St. Lucia er en del af iSimangaliso Wetland Park og er på UNESCO's liste over naturarv.

Vi bruger eftermiddagen på en skøn sejltur på floden, hvor vi har rig mulighed for at spotte krokodiller, antiloper, forskellige fugle (her findes ca. 520 forskellige fuglearter) og ikke mindst flodheste, som er faste beboere i området.

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: Elephant Lake Hotel eller tilsvarende

St. Lucia - Drakensberg

Vi forlader St. Lucia og bevæger os mod det betagende bjergområde, Drakensberg.

Undervejs besøger vi Nelson Mandela monumentet i Howick samt det imponerende vandfald, Howick Falls. Vandfaldet er 95 meter højt, og blev af Zulu-folket kaldt KwaNogqaza som betyder "Place of the tall one". De overtroiske mener at vandfaldet er hjem for deres forfædres ånder. 

Drakensbjergene former grænsen mellem Sydafrika og kongedømmet Lesotho, og tilbyder nogle af landets mest respektindgydende landskaber - Drakensberg National Park blev i år 2000 udnævnt til verdensarvområde. Den gennemsnitlige højde på de forskellige bjergrygge er 2900 meter, så der er ikke noget at sige til at man bliver blæst bagover af den rå natur. 

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: The Cavern Drakensberg Resort eller tilsvarende

Drakensberg med besøg i Royal Natal National Park

Vi besøger i dag en af de mest kendte nationalparker i Drakensberg, Royal Natal National Park, som har noget af det flotteste bjerglandskab i Afrika. Det meste kendte særpræg er det verdensberømte Amfiteater, en klippevæg som er omkring 5 km lang og 500 m høj. Når man står på toppen af klippeformationen, kan man se hvor Orange River starter sin utrolige rejse gennem Sydafrika ud mod Atlanterhavet. 

Udover de imponerende bjerge, byder nationalparken på vandfald og grotter med klippemalerier malet af San folket. Her får vi en guidet tur rundt i en af grotterne, hvor vi får information om flora, fauna, Zulu-kulturen og selvfølgelig selve malerierne. 

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: The Cavern Drakensberg Resort eller tilsvarende

Durban

Efter en dejlig morgenmad i bjergene, forlader vi Drakensberg og bevæger os mod strande og storby i Durban.

Durban er Sydafrikas tredjestørste by, med en stor havn og strandpromenade - her ligger forskellige caféer, restauranter, butikker og gademarkeder. Nedenfor ligger byens lange sandstrand med lækre badeforhold som strækker sig 6 km nordpå. 
Durban er en stor og travl by, og derfor har vi valgt et dejligt hotel som ligger lidt udenfor Durban i et område der hedder Umhlanga. Her er der fred og ro til at slappe af, shoppe, tage ned til stranden eller tage en taxa ind til selve Durban. 

Morgenmad er inkluderet

Overnatning: Garden Court Umhlanga Hotel eller tilsvarende

 

Afrejse fra Durban

Efter en sidste afslappende formiddag forlader vi byen og kører mod Durban lufthavn, hvor vi først på aftenen skal flyve hjemad. Afhængig af vores endelige afgangstid kan dagen frem til afgang gå med forskellige aktiviteter. Rejselederen er naturligvis behjælpelig med forslag.

Morgenmad er inkluderet.

Ankomst i København

Efter en mellemlanding undervejs lander vi tilbage i Danmark. Med minderne og bagagen fuld af smukke og spændende indtryk og billeder, er det nu tid til at sige farvel til vores spændende oplevelser i det mangefarvede Sydafrika. 

Forplejning på fly er inkluderet. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly København – Johannesburg

  • Fly Durban – København

  • Dansk rejseleder

  • Lokale guider

  • Al transport ifølge program

  • 13 overnatninger på gode 3-4* hoteller
    • 1 nat i Pretoria

    • 1 nat ved Panoramaruten

    • 3 nætter ved Kruger National Park

    • 2 nætter i Swaziland

    • 2 nætter ved Hluhluwe National Park

    • 1 nat ved St. Lucia

    • 2 nætter ved Drakensberg

    • 1 nat i Durban

  • 13 x morgenmad

  • 2 x frokost

  • 2 x aftensmad

  • Byrundtur i Pretoria

  • Panoramaruten ved Blyde River Canyon

  • Safaritur i Kruger National Park i åbne jeeps

  • Ophold i Swaziland

  • Safaritur i Hluhluwe-Imfolozi Park i åbne jeeps

  • Sejltur på Lake St. Lucia

  • Besøg i Howick med Nelson Mandela monument og Howick Falls

  • Besøg i Royal Natal National Park 

  • Guidet San Rock Art tur 

  • Ophold i Durban

  • Alle parkafgifter og entréer iflg. beskrevet program


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Tillæg for enkeltværelse 2.990 kr.
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. ordre 125 kr.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkepenge til lokale guider og chauffører (Beregn ca. 450 kr. pr. person)
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

 

Om rejsen

Varighed: 
16 dage

Antal deltagere: 
Rejsen gennemføres ved minimum 18 deltagere (maximum 30).

Sprog: 
På udvalgte seværdigheder vil lokalguiden være engelsktalende. Vores danske rejseleder vil naturligvis være behjælpelig med oversættelse.

Transport: 
Rejsen gennemføres i gode 3-4 stjernede busser.

Tilslutningsfly fra Jylland: 
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 1000 kr. pr. person t/r.

Fysiske krav:
På denne rundrejse kan du forvente, at du skal gå en del. Du skal desuden selv håndtere din bagage både i lufthavnen og på hotellerne.

Generelt om rundrejser med rejseleder:
Læs vores anbefalinger og generelle information om rundrejser med rejseleder HER.

 

ekstra oplevelser

Dag 6: 
Heldags safari inkl. frokost - 750 DKK

Ekstra safaritur kan bookes sammen med rejsen, eller den kan tilkøbes lokalt. 

 

 

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
Flyv fra København, Billund, Aarhus, Karup eller Aalborg
21.990 kr.
  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. pr. person på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.
 

Tilslutningsfly fra Jylland
Ønsker du at rejse fra Billund, Aalborg, Aarhus eller Karup kan vi tilbyde dette for kun 1000 kr. pr. person t/r.

Forlæng din rejse

Kontakt