Amerikansk western by i Harzen

Pullman City

I møder næsten alt, hvad der hører til det vilde vesten, når I besøger Pullman City i Harzen. Nær Hasselfelde ligger cowboybyen, og her møder I vestens vilde indianere, seje cowboys og store bisonokser. I kan gå på saloon og høre country-musik, købe en cowboyhat eller besøge en tipi. Byens støvede hovedgade overvåges af byens sherif, og i stedet for lyden af motorstøj er det lyden af hesteklove, der dominerer gadebilledet i den autentiske cowboy-by. I Pullman City er der altid underholdning med western shows, live musik eller andre sjove events som line dance eller kvæg-weekend. Hvis I bare føler jer helt hjemme med cowboyhat eller indianertøj, så kan I indlogere jer på byens hotel. Det er ret meget som man ser det i westernfilmene. 

Kort

Vis på kort