Storslåede oplevelser i Sachsen-Anhalt

8 dages kør-selv-forslag til sachsen-anhalt

Denne tur til Sachsen-Anhalt er nærmest et festfyrværkeri af eventyrlige og fascinerende byer, spændende historie, moderne design og masser af flot natur. Sachsen-Anhalt udgør også størstedelen af Harzen med byer som Quedlinburg, der nærmest er bindingsværkets moderby, og Wernigerode, der ligger ligger for foden af Brocken og bevogtes af det imponerende Schloss Wernigerode. 

Hovedbyen i Sachsen-Anhalt er skønne Magdeburg, der lokker med arkitektoniske værker af den østrigske kunstner Hundertwasser, en imponerende Domkirke og et af Tysklands stærkeste fæstningsværker. Længere sydpå i Sachsen-Anhalt ligger den charmerende by Halle, der både byder på hjemmelavet salt, musik af Händel og masser af historie.

Og hvad de færrest nok venter, er at det sydlige Sachsen-Anhalt også byder på et vinområde ved floderne Saale og Unstrut og lokker med en 60 km lang Weinstrasse Saale-Unstrut, der er Tysklands og Europas nordligste vinrute, fra Nebra til Jena i Thüringen. Nebra er også kendt fra fundet af den berømte "Himmelskive" fra Bronzealderen.

Og så er der jo Bauhaus, ikke at forveksle med byggemarkedet, men den berømte design- og arkitekturskole, der stammer tilbage fra 1919 og hvor man finder hovedbygningen for den tidligere designskole i Dessau-Rosslau.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands fantastiske natur og spændende byer.

Fra 2.653 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 7 nætter på gode velbeliggende hoteller

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
ca 450 km (+ Hamburg eller Rostock t/r)

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

I samarbejde med rejselandet Tyskland

 

 

Dagsprogram

Quedlinburg

Quedlinburg er i sig selv én stor seværdighed med mere end 1.300 bindingsværkshuse, bygget i skiftende stilarter gennem 500-600 år og spredt omkring torve, gader og stræder i en byplan, der ikke har ændret sig meget siden middelalderen. Det meste af Quedlinburg er fredet og optaget som UNESCO Verdenskulturarv. 

Det er derfor oplagt at bruge dagen på at udforske alle byens spændende muligheder og afkroge. Det er obligatorisk at besøge det fine gamle Bindingsværksmuseum Ständerbau. Slotsmuseet er også en særlig oplevelse ligesom du kan udforske byens nuttede område Münzenberg

Overnatning i Quedlinburg

Thale - Elbingerode - Wernigerode - Quedlinburg (85 km)

Thale lidt syd for Quedlinburg er et af de mest sagnomspundne steder i Harzen, og den dramatiske natur tiltrækker masser af turister. Ifølge overleveringen samles heksene på Hexentanzplatz i Thale natten til den 1. maj for at fortælle djævelen, hvad de har udrettet i årets løb. Hvis det er noget godt, ryger de på hovedet i Bode-floden nede i dalen. Resten flyver videre til Bloksbjerg (Brocken). Men Hexentanzplatz ligger ikke øde hen resten af året. I oktober sadler hekse og tryllekunstneer, magikere og fidusmagere igen kosteskaftet for at rejse derop. Ganske almindelige turister tager svævebanen fra Thale til tops for at lytte med, når troldmanden lærer fra sig i sit værksted og heksene brygger sære sager i køkkenet.

Fra Thale tager I vejen op over Hüttenrode og Elbingerode til Wernigerode, hvor det gamle smukke rådhus på byens centrale plads nærmest kalder på et par billeder eller tre. De flotte farver, det prægtige bindingsværk og de to slanke spir er det første man får øje på, når man står foran Wernigerode rådhus. Men kigger man nærmere efter ned langs siderne af rådhuset, dukker udskårne helgener, håndværkere og narre op på facaden. Her finder du blandt andre Harzens fire hovederhverv i middelalderen repræsenteret i form af kodriveren, urtesamleren, skovrideren og skovarbejderen.

Under DDR-tiden var kun rådhuset malet i smukke farver, mens resten af byen henlå som en grågrumset brun kontrast. Men i dag er alle de gamle bindingsværkshuse frisket op med herlige farver og blomster. Over byen våger det imponerende Schloss Wernigerode og heroppefra har I en storslået udsigt over Wernigerode og over de skovklædte bjerge omkring byen. På samme sted lå engang en middelalderborg, og når du træder ind i slottets gemakker, får ridderudstyr og malerier af drabelige slag illusionen om riddere og slumrende prinsesser til at hænge ved, ja, måske møder du endda en eventyrfe, der sidder og fortæller historier for børn og forældre.

Toget Harzer Schmalspurbahn fra Wernigerode er ren nostalgi - og samtidig et fuldt moderne jernbanetrafiksamarbejde på smalspor. Harzquerbahn, Brockenbahn og Selkethalbahn dækker tilsammen en god del af trafikken af den østlige del af Harzen - fra Wernigerode og Quedlinburg i nord til Nordhausen i syd. 

Overnatning i Quedlinburg

Quedlinburg - Magdeburg (60 km)

Efter en kort køretur ankommer I til Magdeburg, Sachsen-Anhalts "hovedstad". Magdeburg er en af de ældste byer i det tidligere DDR, og har ikke altid haft det let i sin lange historie. Som kejserresidens, hansestad og fæstningsby er Magdeburg igen og igen blevet hjemsøgt af krig og ødelæggelse, men den har altid haft troen på fremtiden og har rejst sig igen – og samtidig plejet erindringen om de to gange Otto, som præger byen.

Otto den Store, fra år 962 Det Hellige Romerske Riges kejser æres fortsat af indbyggerne i Magdeburg som "deres" Otto, og hans gravsted er samtidig byens mest betydningsfulde kulturhistoriske bygningsværk, St. Mauritius og St. Katharina-domkirken, hvis mægtige tårne kan ses viden om.

En anden bygning på Domplatz er Grüne Zitadelle, et sent værk af kunstneren og arkitekten Hundertwasser, opført i den østrigske kunstners typiske stil, der udgør en spændende kontrast til den ærværdige domkirke og til pladsens beskedne størrelse. Museum für Naturkunde, kunstmuseet Kloster Unser Lieben Frauen, beliggende i Magdeburgs ældste bygning, og Kulturhistorisches Museum er tre andre udstillinger af international klasse.

Overnatning i Magdeburg

Magdeburg

Hvorfor ikke starte dagen med et vidunderligt krydstogt på et af Weisse Flotte's dejlige skibe, og nyde flodlandskabet ved den gamle katedralby.
Der er en lang række tilbud at vælge imellem, f.eks. opstrøms til Schönebeck, hvor krydstogtet fører dig forbi katedralen og sydspidsen af Rotehornpark eller nedstrøms til det imponerende Waterway Junction med sin nye Magdeburg / Rothensee skibslift og gigantiske kanalbro over Elbe der forbinder Mittelland-kanalen og Elbe-Havel-kanalen. Nyd det naturskønne krydstogt, akkompagneret af en kop kaffe eller te og et lækkert stykke kage. En uforglemmelig oplevelse.

På Alter Markt, ikke langt fra den berømte domkirke, står den berømte „Magdeburger Reiter“, en bronzekopi af den første fritstående rytterstatue nord for Alperne. Den blev skabt omkring 1240 og forestiller iflg. indbyggerne i Magdeburg den elskede kejser Otto I. Men centrum er også et stort anlagt indkøbskvarter og byder på en topplacering i hele Tyskland hvad angår indkøbsoplevelser. Og omkring Hasselbachplatz ved centrum ligger Magdeburgs værtshuskvarter med et utal af værtshuse, barer, restauranter samt en af Tysklands kendteste snackbarer "Curry 54“, der traditionel byder på bl.a. "Currywurst mit Pommes".

Magdeburg overrasker med sin specielle karakter og er på sin helt egen måde en smuk by, der berører og bevæger de besøgende. Det oplever man særligt intensivt på en spadseretur gennem Elbauenpark, et vidunderligt smukt anlagt kultur- og oplevelseslandskab.  

Overnatning i Magdeburg

Magdeburg- Halle (Saale) (120 km)

Efter endnu en kort køretur på 65 km kommer i til Dessau-Rosslau, hvor I kan besøge Bauhaus Museum Dessau, der byder på en kæmpe samling af Bauhaus-design. Fra Dessau-Rosslau er der kun yderligere 50 km til Händelbyen Halle an der Saale, en hyggelig by med et charmerende og livligt centrum, hvor det nok skulle være muligt at finde en god restaurant til frokosten.

Halle's centrum er et populært sted, ikke mindst fordi den historiske bykerne er smukt mikset med kunst, kultur, afslapning, nydelse og shopping. Næppe nogen anden by tilbyder et så tætpakket centrum. Hvor Quedlinburg mere er et historisk monument, er Halle en pulserende universitetsby. Her lokker Schmeerstraße, Kleine Ulrichstraße, Grosse Steinstraße og Hallmarkt med traditionelle stormagasiner, eksklusive butikker, caféer, restauranter, gallerier og fredelige åndehuller.

Her indbyder Hallesches Brauhaus på Grosse Nicolaistraße og Hallenser Kartoffelhaus på Willy-Brandt-Straße til fremragende mad i den mere rustikke ende, mens Restaurant Immergrün på Kleine Klausstraße og Mahns Chateau på Oleariusstraße hæver sig til et noget højere niveau. 

Er det bare et glas vin der skal til, er Cuvee Weinhandel på Bernburgerstraße det rigtige sted at gå hen, mens Mo's Daniel's på Bernburger Straße lokker med drinks og cocktails. Er man på jagt efter en kop kaffe er Roter Horizont på Kleine Ulrichstrße eller Kaffe Fleck i Hackebornstraße et par gode muligheder. 

Overnatning i Halle

 

Halle - Freyburg - Saale-Unstrut (175 km)

Start evt. dagen med en køretur på ca. 60 km til Nebra, Himmelskivens findested. Her ligger museet Arche Nebra, der fortæller hele historien om den berømte skive. Museet har både en permanent udstilling og et planetarium, hvor I får en ca. 20 min. lang rejse gennem bronze-alderens stjenehimmel og hvor I får en forklaring på skivens betydning. Måske så I selve skiven på Landesmuseum für Vorgeschickte Halle i går?

Herfra går turen langs "Saale-Unstrut Weinstrasse" til Freyburg, hvor I kan besøge Rotkäppchen Sektkellerei. Her kan I fordybe jer i den mousserende Rotkäppchen's begivenhedsrige historie, og købe en rundtur der tager jer tilbage i tiden til år 1856, det år hvor historien begynder og grundstenen lægges til Tysklands mest populære mousserende vin. Rotkäppchen-mærket har udviklet sig gennem årene, men en ting er forblevet det samme, nemlig den "røde kasket". Rundvisningerne afsluttes naturligvis med en smagsprøve og i butikken vil I kunne køber nogle flasker til bagagerummet.

Herfra er der kun få km til det "Herzoglicher Weinberg", der ligger over floden Unstrut. Vinbjergets historie går tilbage til 1774 og er et karakteristisk eksempel på terrasse-anlagt vinbjerg i barok stil. I 1925 blev vinbjerget omplantet med Weißburgunder og de ældste vinstokke stammer stadig fra denne tid, omend man gennem de senere år har forynget vinstokkene betydeligt. Foruden Weißburgunder er her også Silvaner og i mindre mængde Blauer Spätburgunder. Der er åbent lørdag og søndag samt rundvisning mandag, onsdag og fredag. Se nærmere på deres hjemmeside.

Overnatning i Halle

Afrejse

Efter morgenmaden er det tid til afrejse - eller måske et par ekstra nætter i Halle eller måske i den nærliggende musikby Leipzig.

Galleri

Kort

Vis på kort

Priser

Fra 2.653 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 hotelovernatninger
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Morgenmad
  • Flybilletter
  • Billeje
  • Udflugter og entrebilletter

 

Om rejsen

3 nætter Quedlinburg
2 nætter Magdeburg
2 nætter Halle

ekstra oplevelser

Turen kan naturligvis også køres omvendt, eller I kan tage en eller flere ekstra overnatninger i Quedlinburg, Magdeburg og/eller Halle.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 6 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Søndergade 70, 1. etage
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kattebjerg 3
4700 Næstved
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011