Tyskland For livsnydere

8 dages forkælelse på tre dejlige hoteller i det Nordtyske

Lad jer lokke til en afslappende og hyggelig tur rundt i det nordtyske, hvor I bor på nogle af de bedste hoteller i Hildesheim i det smukke Niedersachsen, i Wernigerode i det naturskønne Harzen og i Celle, midt på den fascinerende Lüneburger Heide.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands pragtfulde landskaber.

Fra 4.275 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 7 nætter med morgenmad.

Rejseperiode: 
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
Ca. 500 km fra Hamborg 

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Velkommen

De tre spændende byer Hildesheim, Wernigerode og Celle byder hver især på mange spændende oplevelser, både i byerne selv og i den nærmeste omegn. Her er historie for alle pengene, masser af smuk natur og idyllisk bindingsværk. Men fremfor alt bor I på nogle af de bedste hoteller, der ud over at være perfekte udgangspunkter for opleveler i den pågældende by, også hver for sig er et særdeles dejligt sted at bo. Alle hotellerne byder på dejlige værelser, et overdådigt morgenbord og en fremragende restaurant. Og alle ligger lige i smørhullet.

God tur!

Dagsprogram

dag for dag

2 nætter i Hildesheim
3 nætter i Wernigerode
2 nætter i Celle

Hildesheim (180 km fra Hamburg)

I Hildesheim er den historiske markedsplads nok en af Tysklands smukkeste pladser med de to nok mest spektakulære bygninger; rådhuset fra 1268 og dermed et af Tysklands ældste rådhuse, og det berømte Slagternes Gildehus fra 1527, rekonstrueret i 1989. Og så ligger Hotel Van der Valk ud mod denne skønne plads. Byens Domkirke fra 800-tallet samt Michaeliskirken er begge UNESCO Verdensarv!

Derudover byder Hildesheim på Kehrwiedertårnet, der er en del af den historiske bymur samt Roemer-Pelizaeus-Museum med egyptisk og peruviansk kunst. Og en lille halv times kørsel fra Hildesheim ligger det spændende Schloss Marienburg. Og så byder Hildesheim også på rige shoppingmuligheder.
Overnatning på Van der Valk Hotel i HIldesheim.

Wernigerode (90 km)

Den charmerende lille by Wernigerode ligger i den nordøstlige del af Harzen. Byens absoluttet højdepunkt er det fantastisk smukke rådhus, der ligger på byens centrale markedsplads, hvor også Hotel Gothisches Haus ligger, og hvor folk kommer langsvejs fra for at blive viet. Ellers er den lille by domineret af det imponerende Schloss Wernigerode der ligger på en bakketop højt over byen.

Men Wernigerode er også et fantastisk udgangspunkt for ture i det smukke naturområde. Harzens bjerge er en smuk kontrast til vores flade hjemland og byder på uanede muligheder for vandreture i de smukke skove, udflugter med gamle damptog og besøg i de gamle bindingsværksbyer.
Overnatning på på Travel Charme Hotel Gothisches Haus i Wernigerode.

Celle (120 km)

I år 1771 blev den danske Dronning Caroline Mathilde og livlæge og statsråd Struensee smidt i fængsel i Blåtårn i København. Struensee blev senere henrettet på grusomste vis, og Caroline Mathilde tvunget til exil i Celle, hvor hun boede i slottets østfløj i årene 1772-1775. I dag er en del af slottets museum viet til Caroline Mathilde.

Men Celle er også kendt for sine 500 pragtfulde, restaurerede og fredede bindingsværkshuse, der gør byens Altstadt til noget ganske særligt. Et gågadeområde, der forener historie og forretningsliv og danner de skønneste rammer om en dejlig shoppingtur. Og i Celles omegn finder I også mange interessante oplevelser, fx det spændende Kloster Wienhausen og Mindesmærket Bergen-Belsen.

Overnatning på Althoff Hotel Fürstenhof i Celle.

Kort

Vis på kort

Galleri

priser

Fra 4.275 kr.

Prisen inkluderer

  • 7 x overnatning i dejligt værelse 
  • 7 x stor morgenbuffet på de anførte hoteller

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje

 

Om rejsen

Standard, fra 4.275 kr.
pr. person i dobbeltværelse
 

  • 2 overnatninger på Hotel Van der Valk i Hildesheim
  • 3 overnatninger på Travel Charme Hotel Gotisches Haus i Wernigerode
  • 2 overnatninger på Althoff Hotel Fürstenhof i Celle

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Celle til Hildesheim, forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag, f.eks. Tyskland oversete Juveler

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria

Salgsinfo: Egne Hoteller

  • 2 nætter på Van der Valk Hotel Hildesheim (HHAJMERI), tbx 1070 kr. pr. nat.
  • 3 nætter på Travel Charme Hotel Gothisches Haus Wernigerode (HHAJGOHA), tbx 1143 kr. pr. nat
  • 2 nætter på Athoff Hotel Fürstenhof Celle (HHAJFURS), tbx 1486 kr. pr. nat