Skønne Thüringen og Thüringer Wald

6 dages kør-selv-forslag til det spændende Thüringen

Det skønne område Thüringen ligger i hjertet af Tyskland og er kendt for sine pragtfulde landskaber, store skove og historiske byer. I Thüringen er alt alting lidt mere historisk, lidt mere fredeligt og lidt mere behageligt end andre steder! For ud over sine smukke naturparker og biosfærereservater lokker Thüringen også med en rig historisk arv med ca. 400 paladser og slotte, den musikalske arv efter Bach-familien og ikke mindst Martin Luther, der reformerede kirken.

På jeres rundtur gennem Thüringen kommer I til komponisten Johann Sebastian Bachs fødeby Eisenach, hvor I også finder Wartburg, hvor Luther overstatte bibelen. I oplever Thüringer Wald og den berømte Rennsteig og i Röhn har I mulighed for at komme ned i dybe miner eller klatre højt til vejrs på Inselberg. I residencebyen Gotha venter den barokke Schloss Friedenstein med forbindelse til både det engelsk og danske kongehus.

Og selv om navnet Erfurt måske ikke klinger så romantisk, vil I blive tryllebundet af middelalderbyens smalle stræder, de gotiske kirker og ikke mindst den spændende Krämer-Brücke. I Weimar fristes I med flere unikke steder på UNESCO’s Verdensarvsliste og nær byen finder I også mindesmærket over Buchenwald. Ikke langt fra Erfurt i Hainich National Park kan I opleve en af Centraleuropas sidste urskove og vandre en tur i trækronerne.
.

Fra 3.100 kr.
pr. person i 5 nætter på gode velbeliggende hoteller (juni 2020)

Rejseperiode: 
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage/5 nætter

Længde:
ca 985 km (fra/til Hamborg)

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Dag for dag

Hvis I føler at I kommer for sent frem til Eisenach for at nå byens mange oplevelser, kan vi foreslå en ekstra nat i Eisenach, så I har en hel dag til rådighed, eller en overnatning undervej, f.eks. i Hildesheim eller Goslar. Så er I tidligt fremme i Eisenach og har god til til at nyde de mange oplevelser.

Ankomst Eisenach (350 km fra Hamborg)

Ankomst Eisenach

Jeres tur til Thüringen begynder i den vestlige del af Thüringen i byen Eisenach, der ligger nær motorvej A4, i den vestlige udkant af Thüringer Wald. Her blev Johann Sebastian Bach født og døbt i 1685, og Martin Luther boede her i nogen tid som barn og senere som reformator. Vores egen eventyrforfatter Hans Christian Andersen besøgte også byen i sin tid i Thüringen, hvilket huskes af hovedpersonen i hans eventyr "Pebersvendens Nathue".

Det kan være en god idé at starte med en rundtur i den hyggelige Altstadt for at danne sig et overblik og måske også planlægge resten af dagen. Er man til klassisk musik, må man have en musikalsk velkomst og besøge Bachhaus. På turen rundt i byen får I også de første glimt af Wartburg, som står på programmet i morgen. Og ved foden af Wartburg ligger Eisenachs maleriske og fredede villakvarter. Rund dagen af på en hyggelig restaurant i Altstadt, hvor I også kan stifte bekendtskab med den thüringske ”Schwarzbier”, en sort øl, der i Eisenach kaldes Schwarzer Esel (sort æsel).

Overnatning i Eisenach

Oplevelser i Eisenach

Alt efter hvad I nåede på ankomstdagen, er dagens hovedtema Wartburg. Men I må heller ikke glemme Eisenachs fredede villakvarter i Südviertel, der et af de største i villakvarterer Tyskland og ligger i gåafstand fra den gamle bydel. De mange fredede villaer repræsenterer europæisk arkitekturs storhedstid omkring århundredeskiftet med fortryllende jugendstil, besnærende klassicisme og de første udtryk for Bauhaus's talenter.

Derefter går turen til Wartburg, enten den nemme vej med bilen til p-pladsen og shuttlebussen op til slottet, eller den mere udfordrende vej ad stierne gennem Drachenschlucht og op ad bjerget. Og sidst, men ikke mindst, er det værd at lægge vejen forbi det 33 m høje Burschenschaftsdenkmal og nyde de fantastiske udsigter over Eisenach.

Overnatning i Eisenach


 

 

Thüringer Wald - Friedrichsroda (130 km)

I dag går turen fra Eisenach gennem Thüringer Wald, Thüringens største bjergregion med bjerge op til 1.000 meters højde. Den i gennemsnit kun ca. 20 km brede højderyg strækker sig over ca. 170 km, hvor størstedelen er et biosfærereservat. Thüringer Wald har også mange kursteder hvor gæsterne nyder solen og den friske rene luft. Det mest charmerende eksempel på en spa-by er Bad Liebenstein. Fra Großer Inselsberg kan I nyde en fantastisk udsigt over Thüringer Wald.

I starten af turen anbefaler vi en omvej til Merkers i Rhön syd for Thüringer Wald (kun ca. 30 minutters kørsel fra Eisenach), hvor I oplever over 1.600 m højdeforskel, deraf ca. 800 meter under havets overflade. Herfra går turen videre ind i hjertet af Thüringer Wald til den historiske spa-by Bad Liebenstein, hvor I bør besøge den smukke Schlosspark Altenstein. Herfra kører I igen over bjergkammen, og her er der mulighed for lidt aktivitet, hvis I stopper ved Großer Inselsberg for at nyde en kort vandretur med fantastiske udsigter over bjergtoppene. 

Overnatning i Eisenach

Hainich - Gotha - Weimar (135 km)

Ikke langt fra Eisenach ligger Hainich National Park, der er en del af Europas sidste bøge-urskov og ligeledes en del af UNESCOs Verdenarv. Herfra videre til Gotha, der var residens for hertugerne af Sachsen-Coburg og Gotha. På Schloss Friedenstein, Tysklands største tidlige barok slotsanlæg, kan I blandt andet beundre hertugernes storslåede gemakker. Familien var beslægtet med næsten alle kongehuse i Europa, inkl. det danske. Den mest berømte repræsentant er imidlertid Prins Albert, der blev gift med den engelske Dronning Victoria.

Dagens tur går videre forbi Erfurt til Weimar. Byen er kendt som en kulturel metropol af europæisk betydning og har adskillige steder på UNESCOs verdensarvsliste, bl.a. paladser, haver og kunstsamlinger fra Weimars hertuger, digterne Goethe og Schillers huse og steder fra den tidlige Bauhaus-historie. På vej videre til Erfurt kan I besøge mindesmærket for den tidligere koncentrationslejr Buchenwald, der fortæller om et af Tysklands og Europas mørkeste kapitel.

Dagen slutter i Erfurt, Thüringen hovedstad, der sine 210.000 indbyggere er den største by i Thüringen og byen er kendt for sin smukke Altstadt, der er total fredet. Erfurt er også nært forbundet med Martin Luther og har en rig middelalderlig jødisk arv. Erfurt blev først omtalt i et dokument i 742 som et bispesæde, og de mange år som et vigtigt kirkeligt centrum afspejles i dag i utallige kirker i den gamle bydel og deres kunstskatte.

Overnatning i Erfurt

 

Oplevelser i Erfurt

I dag kan I lade bilen stå og bruge ehel dagen på ar slentre rundt i Erfurts hyggelige gamle Altsatd, der dækker ca. 2,5 km2 og dermed er Tysklands største fredede Altstadt. Og man ser tydeligt hvor man er, da gadeskiltene i Altstadt er røde, mens de er blå i resten af byen. Typisk for Erfurts Altstadt er de smalle brostensbelagte stræder og gader, hvis struktur ikke har ændret sig siden Middelalderen. I den spændende Altstadt kan I sagtens bruge en hel dag og ikke mindst aften, hvor de smalle brostensbelagte gader tager sig ekstra hygglige ud. 

Ønsker I en individuel rundtur i Erfurts Altstadt kan I få en iGuide på Turistinformationen ved Krämerbrückes vestlige ende. Guiden fås på tysk eller engelsk.

Overnatning i Erfurt

Afrejse (370 km til Hamborg)

Efter fem travle og forhåbentlig spændende dage er det tid til at vende næse hjemefter eller måske forlænge med et andet af FDM travels kør-selv-forslag, f.eks. Romantiske Strasse eller Deutsche Alpenstrasse. Eller i kan forlænge turen hjem med et par dage i Harzen eller i det smukke Weserbergland.

God tur!

Galleri

Kort

Vis på kort

Priser

Fra 3.100 kr.

Prisen inkluderer

  • 5 overnatninger på fremragende hoteller
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje
  • Udflugter og entrebilletter

 

Om rejsen

  • 3 nætter i Eisenach på f.eks det dejlige 4-stjernede Hotel Steigenberger Thüringer Hof ved Karlsplatz i centrum. Hotellet har egen p-kælder med ladestation til el-bil.
  • 2 nætteri  Erfurt på f.eks. det fremragende Hotel am Kaisersaal. Hotellet er ganske vist "kun" 3-stjernet, men har en fantastisk beliggende på Futterstrasse og dejlige store værelser samt p-kælder med ladestation til el-bil.

ekstra oplevelser

Turen kan naturligvis også køres omvendt, eller I kan tage en eller flere ekstra overnatninger i f.eks Eisenach, Erfurt eller Weimar.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria "Skønne Thüringen"

2 nætter i Eisenach:   fx Steigenberger Hotel Thüringher Hof 4*
1 nat i Gotha:             fx
2 nætter i Erfurt:         fx Am Kaisersaal Hotel 3*  (men fremragende og super beliggenhed. MOC har boet der)