Slotsmuseet i Quedlinburg

Kvindehistorie i UNESCO-byen

Harzen er smækfyldt med små hyggelige landsbyer, og Quedlinburg er en af dem. Byen har mange små torve, hvor der er god mulighed for at nyde et godt måltid mad eller en kold øl udenfor. Det meste af byens centrum blev i 1994 en del af UNESCO´s verdenskulturarv, og det forstår man godt. Kig indenfor i Quedlinburgs slotsmuseum, og du vil blive betaget af, hvor smukt de magtfulde kvinder har boet på slottet, Frauenstift. Frauenstift var et slags kvindekollektiv for adelige, ugifte kvinder. Det blev grundlagt for 1000 år siden af enkedronning Mathilde og hendes søn Otto, da Quedlingburg var en af Tysklands vigtigste byer. I mere end 500 år satte Frauenstift-abedisserne deres præg på tysk politik - i en tid, hvor kvinder ellers ikke havde meget at skulle have sagt.

Inspiration

Kort

Vis på kort